VKO: Satspulje går til papirnusseri

SATSPULJE: Regeringens oplæg til satspuljen for 2012 mangler en social profil og udhuler ordningen, mener oppositionen, der er særlig kritisk over for andelen af penge til administration og et højere loft for tabt arbejdsfortjeneste. "Ren oppositionsretorik," siger R.
Kasper Frandsen

Regeringens udspil mangler en social profil. Under stort set hvert initiativ er der lagt op til undersøgelser og redegørelser, men der er stort set ikke noget til de svageste. Lad os bruge den viden, tonsvis af mennesker allerede har om de her problemstillinger.

Eyvind Vesselbo
Socialordfører for Venstre
Fakta

Regeringen har endnu ikke fremlagt detaljerne for fordelingen af satspuljemidlerne, men i finanslovsforslaget vil regeringens fokusere på disse områder i 2012:

- 416 mio. kr. til en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, indsats for børn og unge samt hjælp til de mest udsatte grupper.
- 217 mio. kr. til psykiatrien. 
- 121 mio. kr. til sundhed og forebyggelse for de svageste grupper.
- 61 mio. kr. til bedre integration.

Kort om satspuljen:
Satspuljemidlerne tages fra overførselsindkomster som førtids- og folkepension og reguleres med 0,3 procentpoint mindre end den almindelige lønudvikling. Disse penge, cirka en milliard kroner årligt, fordeles derefter til en lang række sociale projekter efter forhandling med partierne i det såkaldte satspuljeforlig, hvor alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten er med.


Kilde: Finansministeriet

Uenighederne mellem Folketingets partier om fordelingen af satspuljemidlerne for 2012 er til at tage og føle på, inden forhandlingerne om puljen forventes at gå ind i sin afsluttende fase i dag.

Splidens kerne om fordelingen af satspuljens ene milliard kroner til projekter i 2012 er, at oppositionen mener, regeringen i sit oplæg til puljen prioriterer administration og forskning for højt frem for de svageste.

"Regeringens udspil mangler en social profil. Under stort set hvert initiativ er der lagt op til undersøgelser og redegørelser, men der er stort set ikke noget til de svageste. Lad os i stedet bruge den viden, tonsvis af mennesker allerede har om de her problemstillinger," siger Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, der vurderer, at ca. to tredjedele af midlerne går til "administration og forskning".

Han bliver bakket op af Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, og De Konservatives ditto, Tom Behnke, der blandt andet peger på, at Rådet for Socialt Udsatte står til at få en ekstra bevilling på otte mio. kr.

"Vi vil hellere bruge pengene på rigtige mennesker," siger Tom Behnke.

Regeringen har ikke fremlagt detaljerne for sit oplæg til fordelingen af satspuljemidlerne. Men i regeringens finanslovsforslag, som er under forhandling, fremgår det, at man ønsker at satse særligt på blandt andet fattigdomsbekæmpelse, psykisk syge samt udsatte unge og børn.

Ikke enten-eller
De Radikales socialordfører, Marlene B. Lorentzen, kalder kritikken for "ren oppositionsretorik" og genkender ikke Eyvind Vesselbos vurdering af, at to tredjedele går til administration og forskning.

"Jeg kan følge dem så langt, at vi skal sikre, at pengene ikke bliver brugt til unyttig administration. Men det er ikke så enkelt. Vi bliver nødt til at have forskning og undersøgelser, for at de tiltag, vi måske vil søsætte næste år, også giver den ønskede effekt. Det er ikke enten-eller," siger hun.

Eyvind Vesselbo står fast på, at flere penge skal ud til konkrete projekter hos landets svageste.

"Vi stiller ikke ultimative krav, men regeringen må forstå, at den ikke bare kan tage en masse penge og så give den til nogle embedsmænd. Pengene skal hjælpe de svageste," siger han.

Desuden vil Eyvind Vesselbo gerne have flere penge til de frivillige organisationer, der foreløbig er stillet ca. 20 mio. kr. i udsigt fra satspuljen i 2012.

Udhuling af puljen
En andet af satspuljens tvister er regeringens udspil om at hæve loftet for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der f.eks. passer deres handicappede barn, via midler fra satspuljen. Det erfarer Altinget│Social og Forebyggelse.

Alle partier er enige om, at loftet blev sat for lavt, da den tidligere regering i forbindelse med 'Genopretningsplanen' i 2010 satte et loft over tabt arbejdsfortjeneste på 19.600 kr. pr. måned. Men pengene blev sparet væk over finansloven og skal derfor ifølge oppositionen ikke findes i satspuljen.

"Et højere loft er godt for børnene, men finansieringen bør ligge i finansloven og ikke i satspuljen, der er til for de socialt udsatte. Det er en varig og stadig stigende udgift, der vil udhule satspuljen over tid. Og det er ikke acceptabelt," siger Tom Behnke, der mener, at tabt arbejdsfortjeneste bliver en af forhandlingernes "helt store knaster".

Der er afsat 73 mio. kr. til at hæve loftet over tabt arbejdsfortjeneste i 2012. Året efter stiger udgifterne til over 100 mio. kr., og frem til og med 2015 går samlet 447 mio. kr. hertil fra satspuljen.  

Marlene B. Lorentzen mener ikke, at det paradoksalt, at de penge, der er sparet på finansloven til tabt arbejdsfortjeneste, bliver taget fra puljen til de allersvageste.

"Udgiften til at hæve loftet for tabt arbejdsfortjeneste lå ikke i finanslovsforslaget, og derfor ligger den i satspuljen. Det væsentlige er, at der bliver gjort noget for de mange udsatte familier, der er blevet ramt af loftet," siger hun.

Ville du foretrække, pengene blev taget fra finansloven?

"Det vigtigste er, loftet bliver hævet."

0:000:00