Debat

Rådgiver: Når Familieretshuset adskiller børn fra en voldsmistænkt forælder, forvolder de næsten uoprettelig skade

Børn skal beskyttes imod vold og misbrug. Men de skal også beskyttes imod at miste kontakten til sin ene forælder. Derfor bør man ikke afskære en voldsmistænkte forældre fra al kontakt med deres barn, før sagen er undersøgt, skriver Jan Lindell.

Afbrydelse af kontakten mellem den voldsmistænkte forælder og barnet indebærer, at systemet i praksis risikerer at skade barnet, skriver Jan Lindell.
Afbrydelse af kontakten mellem den voldsmistænkte forælder og barnet indebærer, at systemet i praksis risikerer at skade barnet, skriver Jan Lindell.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Jan Lindell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da socialminister Pernille Rosenkrantz-Theill 22. februar i år indbød socialudvalgets ordførere til drøftelse af emnet forældrefremmedgørelse, gjorde hun det med disse kloge ord: "Det er jo det, der gør de her sager så ufattelig svære."

Med "de her sager" henviste hun til nogle af de såkaldt komplicerede sager efter forældreansvarslovens § 7, og med "det" mente hun den vanskelighed, der ligger i, at det kan være meget svært at skelne mellem sager.

Temadebat

Hvordan håndterer vi udfordringerne i Familieretshuset?
En ny rapport peger på en række retssikkerhedsbrister i Familieretshusets sagsbehandling. Samtidig er Familieretshuset er ramt af en stor fyringsrunde. 

Derfor spørger Altinget Social og Altinget Børn nu: Hvordan sikrer man et familieretligt system, der passer på børnene, når de kommer i klemme i en skilsmisse?

Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Nogle sager drejer sig om en forælder, der uden rimelig grund ønsker at fjerne den anden forælder fra barnets liv og opvækst, mens der i andre sager er alvorlig og god grund til at passe på barnet ved at distancere det fra den anden forælder.

Kernen i problemet er altså, at det familieretlige system ved opstarten af en kompliceret sag ikke ved, om de beskyldninger, den ene forælder fremsætter imod den anden (og måske vice versa), er sande eller usande.

Og det er lige her, det går galt. Systemet forsøger nemlig at beskytte barnet for det tilfældes skyld, at beskyldningerne om vold, misbrug og lignende skulle være sande.

Men måden, det gøres på – afbrydelse af den personlige kontakt mellem den beskyldte forælder og barnet – indebærer, at systemet i praksis risikerer at skade barnet på en anden måde, nemlig ved at afskære det fra en god forælder.

Det svarer til, at man passer meget på, at barnet ikke drukner i sit badekar, alt imens man lader vinduet på fjerde sal stå åbent, så barnet kan klatre op og falde ud.

Læs også

Gør uoprettelig skade på relationen

Barnet skal beskyttes imod risikofaktorer som vold og misbrug, men det skal også beskyttes imod at miste sin ene forælder igennem hele opvæksten. Medmindre der er god grund til det. Og når sagen starter i Familieretshuset, er det lige netop det, man ikke ved, om der er. Om de fremførte beskyldninger er rigtige.

Det bør indsættes i forældreansvarsloven, at den personlige kontakt til begge forældre er en væsentlig del af barnets trivsel og udvikling. Medmindre andet har vist sig.

Jan Lindell
Selvstændig rådgiver

Det er altså afgørende, at det bliver undersøgt, inden barnet isoleres fra den ene forælder. For det er ikke gratis at skille barnet fra en forælder. Det har konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.

Og det, der fra Familieretshusets side var tænkt som en kortvarig afbrydelse af kontakten, har desværre alt for ofte vist sig at komme til at vare et halvt eller endda to eller tre hele år (og ikke kun på grund af sagsbehandlingstiden). Hvorefter skaden på barnet og relationen viser sig næsten uoprettelig.

Er det da umuligt på én gang at beskytte barnet imod at blive udsat for vold, hvis beskyldningerne er sande, og samtidig beskytte barnet imod at blive frarøvet en normalt god forælder, hvis beskyldningerne er usande?

Nej, det er ikke umuligt. Men systemet bliver nødt til at undersøge beskyldningerne grundigt, inden man handler, som om man vidste, at de var sande.

Bevar kontakten mens sagen undersøges

Der er kun én måde at beskytte barnet både, hvis påstandene er sande, og hvis de er usande: Ved at undersøge sagen grundigt. Det vil sige begge forældre og deres forhold til barnet, imens kontakten til begge forældre bevares gennem et midlertidigt samvær, der om nødvendigt skal kunne gøres overvåget. Og der bør ikke gå mere end 4 uger uden samvær fra sagens opstart i Familieretshuset.

Der bør ikke gå mere end 4 uger uden samvær fra sagens opstart i Familieretshuset.

Jan Lindell
Selvstændig rådgiver

Sidstnævnte foranstaltning har den yderligere fordel, at sagens oplysning dermed hurtigt går i gang. Den tilstedeværende børnesagkyndige psykolog kan straks gøre sine iagttagelser af samspillet mellem barn og forælder (med myndighed til at afbryde det konkrete samvær, hvis iagttagelsen måtte give anledning til det).

Dette er for mig at se den enkleste – og måske den eneste – måde at forebygge, at et barn mister en okay forælder igennem sin opvækst gennem den såkaldte forældrefremmedgørelse.

Og så bør det indsættes i forældreansvarsloven, at den personlige kontakt til begge forældre er en væsentlig del af barnets trivsel og udvikling. Medmindre andet har vist sig gennem en grundig undersøgelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00