Videncenter om handicap: Beskæftigelsesindsatsen starter ikke i jobcenteret – overgangene på vej til job skal i fokus

Mange mennesker med handicap er allerede et skridt bagud, når de skal i gang med at finde et job. Der er behov for, at vi styrker overgangene fra skole, uddannelse og videre til beskæftigelse, skriver Rasmus Duus

Vi må også se på, hvorfor mange unge med handicap i første omgang klarer sig og trives dårligt i grundskolen, ikke kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse eller finder overgangen til job problemfyldt, skriver Rasmus Duus.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rasmus Duus

Udviklingsleder, Videnscenter om handicap

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Det er så frustrerende at se i nyhederne hver dag, at der mangler arbejdskraft, når man selv sidder og søger på livet løs. Der er fokus på at straffe arbejdsløse for ikke at være motiverede – men jeg er topmotiveret. Det giver en følelse af, at man ikke er god nok til arbejdsmarkedet.”

Sådan siger Christina Kronborg, som efter at være droppet ud af to uddannelser og aldrig rigtig have følt sig tilpas i de stillinger, hun har haft, sidste år fik diagnosen ADHD.

Temadebat

Hvordan får vi flere personer med handicap i arbejde?

Der er ganske enkelt ikke nok hænder og hoveder i danske virksomheder, og det kræver politisk handling, lyder kritikken fra flere aktører fra dansk erhvervsliv, som efterspørger en mere ambitiøs finanslov til at løfte arbejdsudbuddet.

Samtidig kalder Danske Handicaporganisationer det ”et selvmål”, hvis gruppen af ledige personer med funktionsnedsættelser stadig tæller 49.000 næste år – mennesker, som alle står klar til at tage et arbejde.

Hvordan kan kommunerne for eksempel bedst muligt hjælpe personer med handicap i arbejde, og hvad er grunden til den store variation i jobcentrenes praksis? Mangler der viden om og redskaber til screening af handicap, kvalifikationer og uddannelsesniveau? Og hvad mangler politikerne at få taget livtag med for at løse udfordringen?

Altinget Social spørger de næste uger, hvilke tandhjul der bør skrues på for, at flere personer med handicap kommer i arbejde.

Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til [email protected].

Christina er ikke alene. Langtfra, faktisk. Rigtigt mange mennesker med forskellige typer handicap kan fortælle om den svære vej mod et job og de mange udfordringer, der allerede tidligere i livet gør turen svær.

Læser man Videnscenter om handicaps nye vidensopsamling om uddannelse og unge med handicap, forstår man omfanget af de mange barrierer, som børn og unge med handicap oplever frem mod mødet med arbejdsmarkedet.

Løsningen handler ikke kun om at justere vores beskæftigelsesindsats

Vi er enige i de betragtninger, som andre i debatten er kommet med i forhold til behovet for styrket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og behovet for bredt at udvikle mere rummelighed i danske virksomheder.

I vores optik er vi dog nødt til at anskue problemstillingen i et bredere perspektiv.

Vi må også se på, hvorfor mange unge med handicap i første omgang klarer sig og trives dårligt i grundskolen, ikke kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse eller finder overgangen til job problemfyldt.

Overgangene skal styrkes på vejen til job

Overgangene fra skole til uddannelse og fra uddannelse til job er kritiske faser for børn og unge med handicap. Den forståelse og støtte, der er bygges op et sted, kan falde fra i overgangen fra det ene til det andet. Systemer og sektorer taler ikke sammen, og det kræver mange ressourcer at skulle starte forfra igen.

Systemer og sektorer taler ikke sammen, og det kræver mange ressourcer at skulle starte forfra igen.
Rasmus Duus
Udviklingsleder og konsulent, Videnscenter om handicap

Det kan virke omfattende, men sporene til et liv med deltagelse i samfundet, lægges allerede i grundskolen og børnelivet. De kritiske overgange kan styrkes ved, at vejen til en fremtidig plads i fællesskaberne på eksempelvis en arbejdsplads understøttes i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Her kan gøres langt mere for at sikre inklusion, rummelige undervisningsmiljøer og støtte og hjælp.

En lavthængende frugt er at se på overgangen fra uddannelse til job. For nyuddannede med handicap er det ofte forbundet med usikkerhed om egen arbejdsevne og jobcenterets muligheder for at støtte og kompensere. Her er der et udtalt behov for øget information og støtte – og en klarere kobling mellem uddannelsessektoren og jobcentrene.

Fleksibilitet kan skabe jobrelevant erfaring

En central udfordring koblet til overgangen fra uddannelse til job er, at mange unge med handicap ikke har overskud og ressourcer til praktik og studierelevant arbejde under studiet, der ellers er vigtige trædesten til jobrelevante netværk og erfaring under studiet.

Mange unge med handicap har ikke overskud og ressourcer til praktik og studierelevant arbejde under studiet, der ellers er vigtige trædesten til jobrelevante netværk.
Rasmus Duus
Udviklingsleder og konsulent, Videnscenter om handicap

Her kunne man med fordel se på en mere fleksibel lovgivning, der gør det lettere at tage uddannelse og praktik på deltid. Derudover bør det være muligt at kunne pause og genoptage handicaptillæg, sådan at arbejdsmuligheder, eksempelvis gennem lønnet praktik eller studiejob, kan afprøves. Det er nogle af de anbefalinger, man kan læse mere om i vidensopsamlingen.

Dertil vil det skabe en anden dynamik i jobforløbet, hvis jobcenteret kunne tage del i den unges praktikforløb, så støtte- og kompensationsbehov allerede er afklaret den dag, den unge er færdige med studiet. Dette ville måske også skabe grobund for en mere proaktiv tilgang til ’isbryderordningen’, som jo netop er en ordning med særligt løntilskud til nyuddannede med handicap. Alt for få borgere, jobcentermedarbejdere og virksomheder kender denne ordning.

Et styrket samarbejde mellem uddannelses- og beskæftigelsessektoren er ingenlunde nemt. Noget kræver nye typer organiseringer og nye kompetencer. Andet kræver ændrede lovgivningsmæssige rammer. Men et styrket samarbejde kan være netop den game-changer der skal til, hvis mennesker som Christina Kronborg og de kommende generationer af unge skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Læs også