Debat

Vive: Tre udfordringer kan definere sociale investeringers fremtid

Sociale investeringer har igennem de senere år fået en central plads inden for udviklingen af socialpolitikken i Danmark. Men udfordringer størrelsen, udførelsen og tilbagebetalingen af projekterne skal holdes for øje, skriver Rasmus Højbjerg Jacobsen, Mette Verner og Beatrice Schindler Rangvid.

Vi skal nok ikke skal forvente, at sociale investeringer kommer til at løse de grundlæggende udfordringer på velfærdsområderne, skriver tre Vive-forskere.
Vi skal nok ikke skal forvente, at sociale investeringer kommer til at løse de grundlæggende udfordringer på velfærdsområderne, skriver tre Vive-forskere.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Begrebet "social investering" er ikke fast defineret, men dækker over tiltag og indsatser på det sociale område, hvor der oftest indgår en række elementer.

For det første en indledende større udgift til en ekstra indsats over for udsatte borgere.

For det andet en klar forventning om og måling af effekt på både socialfaglige og økonomiske indikatorer (den såkaldte dobbelte bundlinje) og for det tredje en eksplicit formulering af, at afledte økonomiske konsekvenser, der først indtræffer på længere sigt, er en del af beslutningsgrundlaget for opstart og videreførelse af indsatsen.

Debatserie

I 2018 ville nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil "åbne døren for det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie" med sociale investeringer.  

Selvom én af bannerførerne for sociale investeringer nu sidder for bordenden i Social- og Boligministeriet, er sociale investeringer ikke nævnt med ét ord i det nye regeringsgrundlag.

På Altinget Social tager vi temperaturen på de sociale investeringer. Hvilke udfordringer har projekterne mødt? Lykkes det at lokke de tunge økonomiske muskler i det private erhvervsliv og pensionskasserne til bordet? I bund og grund: Hvordan ser den politiske fremtid for sociale investeringer ud? 

Vil du bidrage til debatten?

Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.  

Sociale investeringer adskiller sig fra sædvanlige sociale indsatser ved netop at have fokus på de tre elementer.

Gode rammebetingelser

Ud over etableringen af Den Sociale Investeringsfond var 2018 også året, hvor Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) blev offentliggjort og stillet til rådighed for kommunerne. SØM er en beregningsmodel, der giver brugeren mulighed for at beregne de økonomiske konsekvenser af succesfulde sociale indsatser set over en årrække.

Rammebetingelserne for sociale investeringer er altså gode med flere statslige tiltag på området, og politisk har der også været opbakning til tankegangen på tværs af det politiske spektrum.

Siden 2018 er en lang række projekter da også blevet påbegyndt rundt om i landet. Den vigtigste årsag til, at der siden da har været lidt stille om sociale investeringer, er, at projekterne arbejder og giver værdifulde erfaringer med, hvordan sociale investeringsprojekter forløber i praksis.

Først når disse projekter er afsluttet, kan vi gøre endelig status for denne første runde af sociale investeringer i Danmark, men på et generelt plan tegner der sig alligevel et billede af området.

Et gennemgående træk ved de sociale investeringsprojekter er, at de er ret små

Rasmus Højbjerg Jacobsen, Mette Verner og Beatrice Schindler Rangild
Hhv. projektchef og seniorforskere, Vive

Vi vil pege på tre centrale karakteristika, der er afgørende for sociale investeringers plads i kommunerne og for eksterne investorer og leverandører.

Tre udfordringer

Et gennemgående træk ved de sociale investeringsprojekter er, at de er ret små. Det er faktisk positivt, for det skyldes, at der i de danske kommuner trods alt er relativt få, meget udsatte borgere, som er i målgruppen for de igangsatte projekter.

Men det betyder også, at de investerede midler er begrænsede, og at de sociale investeringer derfor ikke har den store interesse hos de store institutionelle investorer som pensionskasser og fonde – administrationen overstiger set fra deres synspunkt den potentielle gevinst. Desuden betyder de få borgere i de enkelte projekter, at valide effektmålinger af de enkelte indsatser sjældent er mulige.

En andet træk er, at de i overvejende grad udføres af kommunernes egne medarbejdere frem for af eksterne.

Da kommunerne har ansvaret for socialområdet i Danmark, skal kommunerne altid være involveret i projekterne på den ene eller den anden måde. Dertil kommer, at kommunerne også har stor viden om, hvordan udsatte borgere bedst hjælpes.

Dem, der står for indsatsen (hovedsagligt kommunerne), får ikke nødvendigvis den fulde gevinst af en succesfuld indsats

Rasmus Højbjerg Jacobsen, Mette Verner og Beatrice Schindler Rangvid
Hhv. projektchef og seniorforskere, Vive

Det betyder, at den innovation, der kunne komme fra eksterne leverandører, begrænses, men i praksis vil det være svært at skaffe eksterne leverandører til alle projekter, da markedet for sådanne leverandører er begrænset i Danmark.

Et sidste træk er, at de, der står for indsatsen (hovedsagligt kommunerne), ikke nødvendigvis får den fulde gevinst af en succesfuld indsats. For eksempel tilfalder sparede sundhedsudgifter først og fremmest regionerne, og sparede udgifter i forbindelse med mindre kriminalitet tilfalder i høj grad staten.

Desuden vil deltageren efter endt indsats kunne fraflytte indsatskommunen, og den kommunale gevinst vil så tilfalde den nye bopælskommune.

Kommet for at blive

De nævnte problemstillinger er ikke kun et dansk fænomen, men findes også i de andre nordiske lande, så det skyldes altså ikke specielle danske forhold.

Med de ovennævnte problematikker in mente, er det vigtigt at understrege, at fremkomsten af sociale investeringer har givet anledning til en masse nyskabelse og nytænkning på socialområdet. Selvom omfanget er begrænset, og vi nok ikke skal forvente, at sociale investeringer kommer til at løse de grundlæggende udfordringer på velfærdsområderne (for eksempel mangel på sundhedsfagligt personale), så har sociale investeringer allerede hjulpet både borgere og kommuner og fortsætter med at gøre det.

Sociale investeringer er godt i gang i Danmark, og investeringsperspektivet indgår i beslutningsdiskussionerne rundt om i landet. Det alene er en stor landvinding.

De sociale investeringer er givetvis kommet for at blive, og selvom det næppe bliver et centralt begreb på gangene hos de store institutionelle investorer, er rygterne om deres død stærkt overdrevne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Højbjerg Jacobsen

Projektchef, VIVE
ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2001), cand.scient.oecon. (Aarhus Uni. 1997)

Mette Verner

Seniorforsker, Vive
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1996), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024