Morten Dahlin
 svarer 
Mattias Tesfaye

Morten Dahlin (V) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om den foreslåede ordning betyder, at ansøgere, som fremgår af lovforslaget, ikke skal leve op til krav om håndtryk, uanset hvad Sundhedsmyndighederne anbefaler i forhold til håndtryk generelt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 180, Spørgsmål 2
Betyder den foreslåede ordning, at ansøgere, som fremgår af lovforslaget, ikke skal leve op til krav om håndtryk, uanset hvad Sundhedsmyndighederne anbefaler i forhold til håndtryk generelt?

Svar fra tirsdag den 19. maj 2020
Som det fremgår af lovforslaget, er der tale om en midlertidig suspension af kravet om håndtryk i lyset af sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Dette indebærer, at ansøgere om indfødsret, som er omfattet af denne suspension, vil kunne erhverve dansk indfødsret ved deltagelse i en grundlovsceremoni, uden at der stilles krav om håndtryk.

Det er fortsat regeringens opfattelse, at kravet om håndtryk også fremover skal stilles, når sundhedsmyndighederne ændrer deres anbefalinger.

Regeringen er derfor indstillet på, at kravet om håndtryk igen skal stilles ved lov, når situationen tillader det, og at kravet også vil skulle gælde for de ansøgere, som har været fritaget for kravet på grund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det bemærkes, at en genindførelse af kravet om håndtryk ved lov dog ikke vil berøre de ansøgere, der allerede har erhvervet statsborgerskabet på det tidspunkt, hvor loven, der genindfører kravet om håndtryk, træder i kraft. 19. maj 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 6851 1246438 Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen Side 1/
0:000:00