ALK: Allergiområdet bør løftes i almen praksis på lige fod med andre kroniske sygdomme

Luftvejsallergi rammer typisk de erhvervsaktive og udgør dermed en betydelig samfundsomkostning. Derfor bør behandlingen af luftvejsallergi løftes i almen praksis og indgå som et kronikerprogram på lige fod med andre kroniske sygdomme, skriver Søren Niegel og David Neerup Engelhardt Nordestgaard.

Løbende næse, hoste, nysen, og kløende røde øjne, der løber i vand, er et reelt problem for mange flere, end man tror. Luftvejsallergi er nemlig en kronisk sygdom i immunsystemet, som bør tages alvorligt, skriver Søren Niegel og David Neerup Engelhardt Nordestgaard.Foto: Heiko Rebsch/AP/Ritzau Scanpix

Søren Niegel og David Neerup Engelhardt Nordestgaard

Hhv. vicedirektør og sundhedskonsulent hos ALK

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Pollensæsonen er i år gået tidligere i gang end normalt, og der forventes de højeste pollental nogensinde, som i de kommende måneder vil udgøre en plage for de mange danskere, der lider af luftvejsallergi typisk udløst af pollenallergi eller husstøvmider.

Mere end hver femte af den voksne befolkning rapporterer i en undersøgelse, at de har lægediagnosticeret luftvejsallergi. For børn drejer det sig om cirka hvert tiende barn.

En undervurderet folkesygdom

Luftvejsallergi må altså betegnes som en folkesygdom, men alligevel undervurderes lidelsen. Som Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, beskrev det i en kronik i Altinget 4. april, er der således lange ventetider og manglende hjælp til organisationens medlemmer, hvoraf 33 procent i en intern undersøgelse svarer, at de helt har opgivet at få hjælp til at håndtere deres sygdomme.

Den store omkostning skyldes i høj grad, at kronisk luftvejsallergi modsat mange af vores andre folkesygdomme påvirker de erhvervsaktive.
Søren Niegel og David Neerup Engelhardt Nordestgaard
Hhv. vicedirektør og sundhedskonsulent hos ALK

Sagen er, at luftvejsallergi er et stort samfundsproblem, som desværre alt for ofte mødes med en stiltiende accept eller en latterliggørende stigmatisering. Men løbende næse, hoste, nysen, og kløende røde øjne, der løber i vand, er et reelt problem for mange flere, end man tror. Luftvejsallergi er en kronisk sygdom i immunsystemet, som bør tages alvorligt.

Luftvejsallergi rammer i alle aldersgrupper og samfundslag og er tæt forbundet med allergisk astma. Det anslås, at lidt under halvdelen af alle med luftvejsallergi har astmasymptomer, og en fjerdedel af alle med astma har luftvejsallergi – og forekomsten er desværre stigende.

En ubehandlet luftvejsallergi kan føre til nedsat livskvalitet i form af dårlig søvnkvalitet, ineffektivitet på både arbejde og ved indlæring samt social isolation. Korrekt behandling af luftvejsallergien kan imidlertid betyde, at den ramte genvinder tabt livskvalitet, og samtidig vil det være en effektiv forebyggelsesindsats i forhold til allergisk astma.

Læs også

Astma-Allergi Danmark: Patienter i store dele af landet er på Herrens mark og kan ikke få hjælp

Markant samfundsomkostning

Et svensk studie viser, at luftvejsallergi årligt koster det svenske samfund det, der svarer til cirka 10 milliarder danske kroner, hvilket særligt skyldes omkostninger i form af produktivitetstab og sygefravær. Den store omkostning skyldes i høj grad, at kronisk luftvejsallergi modsat mange af vores andre folkesygdomme påvirker de erhvervsaktive.

Lignende tal findes endnu ikke i Danmark, men meget tyder på, at luftvejsallergi også har store personlige og økonomiske omkostninger for det danske samfund.

Hos ALK mener vi, at der er meget stort behov for at styrke allergiområdet. Med den rette allergibehandling kan livet leves uden tab af livskvalitet for den enkelte, og det er tilmed en god samfundsøkonomisk investering i form af højere produktivitet og mindre sygefravær. Der findes i dag behandlingsmuligheder som går videre end symptombehandling. I dag kan vi genetablere immunforsvarets normale svar på allergenernes tilstedeværelse, og dermed kan vi behandle årsagen til allergien.

Almen praksis bør også løfte allergiområdet

Vi kan med fordel lade os inspirere af andre kroniske sygdomme som KOL og diabetes i spørgsmålet om, hvordan vi skal organisere allergiområdet. Disse terapiområder er blevet løftet markant af almen praksis gennem de sidste år, og det høster vi frugten af i dag. Vi bør gøre det tilsvarende for luftvejsallergi.

I ALK anbefaler vi at løfte behandlingen af luftvejsallergi i almen praksis og lade området indgå som et kronikerprogram på lige fod med andre kroniske sygdomme. Dette kan gøres på følgende måde:

Vi anbefaler at løfte behandlingen af luftvejsallergi i almen praksis og lade området indgå som et kronikerprogram på lige fod med andre kroniske sygdomme.
Søren Niegel og David Neerup Engelhardt Nordestgaard
Hhv. vicedirektør og sundhedskonsulent hos ALK

Dels ved at udarbejde anbefalinger til en bedre behandling, der inkluderer allergivaccination med tabletter for patienter, der ikke kan holde allergiens symptomer nede alene ved hjælp af symptomlindrende behandling.

Dels ved at honorere de praktiserende læger for arbejdet.

Det koster tid at diagnosticere præcist, hvad patienten er allergisk overfor. I dag har udvalgte speciallæger, for eksempel øre-, næse- og halslæger, adgang til takster, der specifikt omhandler dette, men det er ikke tilfældet i almen praksis, som kun modtager en standard konsultationstakst. Dette afholder de fleste fra at udføre den type behandling.

Patienterne og samfundet fortjener, at der sikres en hurtigere og mere sammenhængende behandling, end det er tilfældet i dag. Derfor er det også vores forhåbning, at man i Strukturkommissionens arbejde vil inddrage allergiområdet som en del af kronikerprogrammet, når man helt afgjort vil kigge på sammenhænge, der kan skabes i det nære sundhedsvæsen mellem de forskellige faggrupper og specialgrupper.

Det er helt essentielt, at luftvejsallergi bliver anerkendt og prioriteret politisk, og at patienterne tilbydes en sammenhængende behandling på tværs af faggrupper og sektorer i sundhedsvæsenet.

Tiden er kommet til, at den oversete kroniske folkesygdom luftvejsallergi får den rette opmærksomhed og politiske prioritering. Vi mener, at der er behov for en helhedsorienteret indsats på det samlede allergiområde. Det kræver et skærpet politisk fokus og klare sundhedspolitiske prioriteringer.

Læs også