Debat

Danske Regioner lancerer udspil: Vi skal blive bedre til at tale om døden

DEBAT: Regionerne vil med nyt udspil forbedre den palliative indsats. Det er en fælles opgave at sikre patienterne bedre palliation, og derfor bør der stilles klare krav til kommunernes indsats, skriver Karin Friis Bach (R).

Danske Regioner lancerer tirsdag et udspil om palliation i kølvandet på kritik fra Rigsrevisionen.
Danske Regioner lancerer tirsdag et udspil om palliation i kølvandet på kritik fra Rigsrevisionen.Foto: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Friis Bach (R)
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

På lunge- og infektionsmedicinsk afdeling på Nordsjællands Hospital ved de, at en god og værdig afsked med livet kræver planlægning og samtaler med sundhedspersonalet. Her tør de at se døden i øjnene og tage snakken om den sidste tid med både patienter og pårørende.

Samtalerne er svære, men vigtige – blandt andet for afdelingens 700 allerhårdest ramte KOL-patienter, der er allerhårdest ramt af sygdommen, og hvor en tredjedel hvert år afgår ved døden.

Derfor begynder læger og sygeplejersker også i god tid at snakke med KOL-patienterne om, hvordan de ønsker at bruge sin sidste tid, hvor de helst vil dø, og om de vil forsøges genoplivet. Spørgsmål, der er afgørende for, hvordan deres afsked med livet bliver.

Vi ønsker, at flere får mulighed for at dø i eget hjem fremfor på hospitalet. Og vi ønsker, at alle patienter med behov – uanset hvad man fejler – får glæde af indsatsen.

Karin Friis Bach (R)
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Sådan er det desværre ikke for alle i sundhedsvæsenet. Alt for få patienter og pårørende har en samtale med lægen om deres ønsker for den sidste levetid. Selv har jeg hørt om pårørende, der har fortalt om, at selvom deres nærmeste var i behandling for en meget alvorlig og dødelig sygdom, var der ingen, der fortalte, at de var døende og at behandlingsmulighederne var dårlige. Den sidste tid kom som et chok.

Afgørende med lindrende behandling
Disse pårørende står ikke alene. Hvert år dør over 50.000 danskere, og for de fleste er lindrende behandling og samtaler med deres læge om den sidste tid helt afgørende for, hvordan deres afsked med livet bliver.

Alligevel er det kun to procent af danskerne, der taler med sundhedspersonalet om døden. Det er ikke godt nok. Vi skal blive langt bedre til at sætte tidligt ind med lindrende behandling og spørge patienten: Hvad er det vigtigste for dig og dit liv? For ingen mennesker er ens. Vi vægter livslængde i forhold til livskvalitet forskelligt.

Samtidig er ni ud af ti danskere, der i dag får en specialiseret palliativ indsats, kræftpatienter. Det er en kraftig overrepræsentation af en enkelt patientgruppe, og den ulighed er uacceptabel.

Det skal vi have lavet om på, så alle patientgrupper får bedre mulighed for lindrende behandling. Palliation skal gives efter behov og ikke efter diagnose, social baggrund eller geografi.

Læs også

Flere skal kunne dø i eget hjem
I regionerne vil vi derfor arbejde for at forbedre den palliative indsats inden for en række konkrete områder.

Vi ønsker at sætte tidligere ind, så flere patienter får tilbud om palliation i rette tid og bliver spurgt: Hvad er det vigtigste for dig og dit liv? Vi ønsker, at flere får mulighed for at dø i eget hjem fremfor på hospitalet. Og vi ønsker, at alle patienter med behov – uanset hvad man fejler – får glæde af indsatsen.

For at lykkes skal vi blandt andet sikre, at læger, sygeplejersker og sosu'er bliver uddannet i palliation allerede på studiet, og at de gode erfaringer med rettidig palliation bliver bredt ud til hele landet. Og så skal flere borgere få mulighed for at lave et behandlingstestamente, så færre eksempelvis bliver genoplivet mod eget ønske efter hjertestop.

Skal vi helt i mål, kan vi ikke gøre det alene. Det er en fælles opgave at sikre patienterne bedre palliation. Derfor mener vi, at der også bør stilles klare krav til kommunernes indsats.

De skal kunne sikre, at døende over hele landet har de samme gode muligheder for palliativ behandling i eget hjem. Blandt andet for at undgå, at plejehjemsbeboere i deres sidste tid bliver hasteindlagt på hospitalet i en situation, hvor de er bedre tjent med at blive hjemme i trygge rammer og i nærheden af pårørende.

I regionerne er vi parate til at bidrage med den nødvendige lægefaglige backup, så endnu flere som de nordsjællandske KOL-patienter får en værdig samtale om afsked med livet i rette tid.

Regionerne har offentliggjort et nyt udspil om palliation. Udspillet kan ses i sin helhed her.

Dokumentation

Temadebat: Overbehandler vi svækkede og døende patienter?

Usikkerhed om etik og sundhedsjura og forskellige normer for behandling af svækkede ældre eller terminale patienter har i mange år fyldt på sygehuse, plejecentre og i den kommunale hjemmepleje.

Politikerne har forsøgt at skabe klarhed om regler og retningslinjer. Først med loven om behandlingstestamente og siden med forslaget om "nej tak til genoplivning" i kølvandet på nye vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Altinget giver ordet til aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, om vi har de rette regler og rammer for arbejdet med svækkede patienter.

Behandler og genopliver vi for meget? Er selvbestemmelsen sikret under de nuværende regler? Risikerer politikerne at erstatte etik og faglige skøn med firkantet jura i ønsket om at sikre en værdig død? Hvilke dilemmaer oplever sundhedspersonalet i dag – og kan de overhovedet løses?

Her er aktørerne:
  • Anna Wilroth, seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
  • Anne Bendix Andersen, formand, Sygeplejeetisk Råd
  • Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Etisk Råd
  • Anni Pilgaard, førstenæstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Bolette Friderichsen, næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
  • Hanne Irene Jensen, lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt
  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Inge Jekes, formand, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne
  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
  • Kristoffer Marså, overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Lisa Seest Nielsen, funktionsansvarlig overlæge, Intensiv Afdeling, Sygehus Lillebælt, og formand, Klinisk Etisk Udvalg
  • Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet
  • Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
  • Rune Lynge Rasmussen, paramediciner og formand, Reddernes Fagforening
  • Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Geriatrisk Sektion, Holbæk Sygehus
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Friis Bach

Regionsrådsmedlem og 2. næstformand (R), Region Hovedstaden, formand, Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, Region Hovedstaden, formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg
cand.scient.pharm. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00