Lægeforeningen: Regioner skal forbedre den specialiserede palliation

Af Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

En af de vigtigste opgaver, vi som læger og sundhedsvæsenet har, er at tage hånd om den enkeltes patients behov i den sidste del af livet og sikre patienterne et værdigt farvel. Det er en kerneopgave for sundhedsvæsenet.

Tiden omkring livets afslutning kan være dilemmafyldt – både befriende og svær på samme tid, også for de pårørende.

Den kan endda også være ganske brutal. Nogle mennesker når til vejs ende med en bevidsthed og en afklaring om, at tiden er ved at rinde ud, mens andre får livet taget fra dem pludseligt eller alt for tidligt.

Det er vigtigt, at patienternes behov for palliativ behandling bliver kortlagt på et langt tidligere tidspunkt i mange flere patienters liv.

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Når vi møder patienter, som befinder sig i livets afslutning, har vi et stort fokus på at tage de vigtige samtaler med dem om deres ønsker til det forløb, der ligger forude og den sidste tid af livet.

For kun igennem samtaler, hvor der er tid og rum til at se patienten i øjnene og tale om deres ønsker og mål for den sidste tid, eventuelt også i fælles dialog med de pårørende, kan vi sikre dem den bedst mulige behandling og livskvalitet.

Gode og vide rammer
Det er vores opgave at afstemme forventningerne med patienten og de pårørende – deres til os og vores til dem. Hvad der er muligt for os at tilbyde af behandling, lindring og omsorg.

Når det handler om at behandle og lindre, så må vi i dag bruge hele den medicinske værktøjskasse. En døende patient kan modtage for eksempel smertestillende og beroligende medicin, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan medføre, at døden fremskyndes.

Der er meget vide rammer for brugen af lægemidler og andre palliative behandlingsformer, og hvis intet andet virker, så kan vi lægge patienten til at sove, så de sover ind i døden – det, som vi kalder palliativ sedering. 

Overordnet set mener jeg, at vi i dag har nogle gode og vide lovgivningsmæssige rammer for den palliative behandling af patienter – det vil sige den behandling, som ikke sigter imod at helbrede, men på at yde omsorg, lindring og give patienten den bedst mulige livskvalitet i den sidste tid.

Sundhedslovens paragraf 15 slår utvetydigt fast, at patienten altid skal give sit samtykke til, at en behandling starter eller fortsætter – men de har også ret til at få den stoppet igen.

Det gælder naturligvis også i den sidste del af livet. Lægen kan tilbyde behandling, men det er patienten, der træffer sin egen beslutning. Sådan er det, og sådan skal det være.