FOA: Vi skal holde i hånden hele livet – også når det slutter

DEBAT: Når den sidste tid er kommet, sætter hele systemet ind med læger og sygeplejersker. Men når den ældre vælger at dø i hjemmet, glemmer vi, at fagfolk går hjem sidst på dagen, skriver FOA's sektorformand.

Af Torben Klitmøller Hollmann
Formand social- og sundhedssektoren, FOA

Palliation handler om meget andet end sygehuse, læger og palliative teams. Det handler om det levede liv. Det liv, der skal leves så fuldt og helt som muligt – også til det sidste.

Når den sidste tid er kommet, sætter hele systemet ind med læger, sygeplejersker, og hvad der ellers er brug for. Men når den ældre vælger at dø i hjemmet, glemmer vi lidt, at alle de fagfolk går hjem sidst på dagen. Det gør de sådan set også på plejehjem. 

Det overlader den ældre dødende borger alene eller i bedste fald sammen med en pårørende. Vi glemmer, at hjemmet stadig skal fungere, den pårørende aflastes, snakkes med og måske bare have et "coronakram".

Den opgave hviler på den, der kommer mest i hjemmet – for hvad hjælper det at være smertedækket i den sidste tid, hvis alt omkring dig sejler, og du er alene? 

Kommuner skal prioritere opgaven højere
Den opgave skal prioriteres meget højere i kommunerne. Alt for ofte skal FOA's medlemmer "snyde" sig til det eller forlade hjemmet med dårlig samvittighed.

Derfor skal den palliative behandling begynde længe, før det er nødvendigt. FOA's medlemmer kommer i de ældres hjem i hverdagen. De er faktisk mere sammen med den ældre, end mange familiemedlemmer er.

Det er social- og sundhedshjælperen eller -assistenten, der får livet hos den ældre til at fungere ud fra de ønsker, som den ældre har.

De kompenserer for de udfordringer, som den ældre har, så han eller hun kan bevare så meget af sit normale liv så længe som overhovedet muligt.

Det gør social- og sundhedshjælperen og -assistenten samt alle de andre faggrupper, der kommer i den ældres hjem, med en stor faglighed.

Start den palliative behandling tidligere
Deres faglighed betyder, at de observerer og reagerer, hvis der er små tegn hos den ældre, der tyder på, at der er noget galt.

Det kan være små bitte ting, som mange ikke ville se, med det gør sosu'erne, fordi de kommer i hjemmet hver dag. Den ældre og sosu'en kender hinanden godt, de er trygge ved hinanden, de har en fortrolighed.

Derfor skal den palliative behandling starte meget, førend det er nødvendigt, nemlig i form af samtalen om, hvordan den sidste tid skal være.

Det handler samtalen om en værdig død, genoplivning og alle de spørgsmål, som det indebærer. Social- og sundhedshjælperen og -assistenten er også bindeleddet til det øvrige sundhedsvæsen, lægen, palliative team og sygehuse.

Er værre for borgeren i sengen
Hvis du har prøvet at forlade en dødende til sig selv, vendt dig i døren og kigge på borgeren i plejesengen for så at gå, så vil du vide, hvilken følelse det giver, men værre er, hvordan mon det føles at ligge i den seng alene.

Vi holder i hånden, når den lille kommer til verden, vi holder den lille i hånden i børnehaven, vi holder eleven i hånden i skolen, vi holder de unge i hånden, når de skal uddanne sig, vi holder i hånden, hvis dit voksenliv går skævt psykisk eller fysisk, og vi holder i hånden, når du kommer på plejecenter.

Så skal vi også holde i hånden, når den sidste tid kommer.

Forrige artikel Lægedirektør: Hvis du mener, at sexismedebatten er for højlydt, skal du lytte bedre efter Lægedirektør: Hvis du mener, at sexismedebatten er for højlydt, skal du lytte bedre efter Næste artikel Professor om medicinsk cannabis: Lægemiddelstyrelsen lader læger og patienter i stikken Professor om medicinsk cannabis: Lægemiddelstyrelsen lader læger og patienter i stikken