Kommunale direktører til Altingets panel: Akutteams er ikke et fatamorgana

REPLIK: Deltagerne i Altingets panel er tvivlende over for, om de kommunale akutteams forebygger indlæggelser. Vores akutteams har reelt betydet færre indlæggelser og besparelser i kommunekassen, mener tre kommunale direktører.

Af Birgitte N. Lundgren, Helene Rasmussen og Jane Torpegaard
Sundhedsdirektører i hhv. Rudersdal Kommune, Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune

Altingets sundhedspodcast 'Politisk Stuegang' evaluerer i martsudgaven Esbjergs tværgående akutfunktion på baggrund af en rapport fra Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Eksperterne i podcasten stiller sig tvivlende over for, om de kommunale akutteams faktisk forebygger indlæggelser og kan løfte den opgave, som politikerne generelt har så stor tiltro, at de kan.

Deltagerne i panelet går så langt som til at kalde de kommunale akutteams for et fatamorgana, som primært er med til at øge serviceniveauet.

I stedet foreslås det, at man overvejer, om det er billigere at udbygge hospitalerne med flere medicinske sengepladser.

Panelet bruger dermed ét specifikt projekt, som arbejder på en helt anden måde, til at udskamme samtlige akutfunktioner.

Fastholder borgerperspektivet
Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte står i spidsen for en tværkommunal akutfunktion, som vi har bygget op i fællesskab med ledelsen på Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstaden og de praktiserende lægers organisation (PLO).

Vi har haft som mål at forebygge indlæggelser, og som bærende princip har vi været enige om, at vi frem for at tale om sektorer og økonomi skal fastholde borgerperspektivet.

Vi har lavet meget konkrete aftaler om, hvordan borgerne lettest kommer gennem vores kringlede sundhedssystem og har haft borgertilfredsheden stærkt for øje.

Glade var vi derfor, da den 94-årige Alice Henny Pedersen fra Rudersdal i P4 København 6. marts udtalte:

"Det er så rart at få besøg her af en sygeplejerske. Det er en meget stor hjælp for mig, at jeg ikke skal på hospitalet. For når man kommer ind på hospitalet, og man er et gammelt menneske, så taler de hen over hovedet på folk og ser dårligt nok på en. Det er noget frygteligt noget at ligge der og vente og vente. Det er meget bedre det her. Og jeg ved jo, at de snakker sammen, lægen og sygeplejersken, det er meget betryggende."

Tal viser sparede indlæggelser
Inden vi mødes af anklager om at have skabt endnu et fatamorgana, vil vi skynde os at sige, at vi netop har haft besøg af Vive, der har udgivet en status for de igangværende frikommuneforsøg, som akutteamet er en del af.

Med forbehold for at vi kun har været i drift i knap et år, tegner de første erfaringer ifølge Vive lovende.

Dertil har vi i styregruppen konstateret, at foreløbige tal for sparede indlæggelser betyder, at vi som minimum har finansieret vores akutfunktion og dertil kan lægge lidt kommunale penge tilbage i kassen.

Hvad vi derimod ikke har kunnet opgøre, det er, hvad 1813, hospitaler og praktiserende læger har sparet i samarbejdet med vores akutfunktion.

Vi tillader her os at reflektere lidt over, hvad der er lykkedes i dette projekt, som tidligere samarbejdsprojekter øjensynligt ikke er lykkedes med.

Stærk politisk opbakning er nødvendig
For det første har det været helt afgørende, at der i alle vores tre kommuner og Region Hovedstaden har været en meget stærk politisk opbakning til den fælles løsning.

Det står naturligvis enhver politiker og samling af politikere fuldstændig frit at beslutte, om man vil bakke op om et projekt.

Som ansvarlige direktører for projektet kan vi blot konstatere, hvor afgørende det er med en stærk politisk opbakning på tværs af sektorer.

Lykkes på tværs sammen med borgerne
For det andet har vi etableret en stærk styregruppe, der på tværs – og på trods af sundhedssystemets påståede sektorer – har været insisterende på sammen at skabe en forandring og sætte borgeren først.

Det har krævet ledelse og en indbyrdes aftale om, at vi går efter den rigtige, helhedsorienterede løsning frem for at suboptimere.

Vi skylder derfor ledelsen på både Herlev og Gentofte Hospital, 1813, praktiserende læger og selvfølgelig vores dygtige akutsygeplejersker stor tak og anerkendelse for at været nået hertil sammen med os.

Men netop dette ser vi som skelsættende efter i en årrække at have set projekter kuldsejle i bestræbelserne på at lykkes inden for egne rammer.

Hvis sektorerne ser det som deres eget mål at optimere i både kvalitet og omfang uden at skele til, hvad borgerne i dette land ønsker, så lykkes vi ikke som offentlig myndighed.

Vi lykkes kun med at skabe gode sektorovergange, hvis vi også har det stærke borgerperspektiv.

Ny økonomi for det nære sundhedsvæsen
Vi er klar over, at det er nødvendigt at gentænke hele økonomien på sundhedsområdet, hvis vores erfaringer med akutteamet holder.

De nuværende rammer er ikke holdbare, hvis kommunerne udvider servicen, blot for at der så kan spares i en anden sektor.

I stedet for at nedgøre akutteams som et fatamorgana vil det være velgørende at se på helheden og velfærdssamfundets udvikling, så vi kan udvikle det nære sundhedsvæsen, som vi alle ønsker – gerne med de gode erfaringer fra akutteamet i Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte.

Det skylder vi både Alice Henny Pedersen og de danske skatteborgere.

Forrige artikel Jann Sjursen: Ressourcerne i psykiatrien er helt utilstrækkelige Jann Sjursen: Ressourcerne i psykiatrien er helt utilstrækkelige Næste artikel KL-formænd advarer regeringen: Vi har ikke brug for endnu et tungt administrativt led i sundhedsvæsenet KL-formænd advarer regeringen: Vi har ikke brug for endnu et tungt administrativt led i sundhedsvæsenet
  • Anmeld

    Karin Zimmer · Praktiserende læge og Formand for PLO Hovedstaden

    Almen praksis' rolle ift kommunale akutfunktioner.

    Udsagnet
    "Vi er klar over, at det er nødvendigt at gentænke hele økonomien på sundhedsområdet, hvis vores erfaringer med akutteamet holder.
    De nuværende rammer er ikke holdbare, hvis kommunerne udvider servicen, blot for at der så kan spares i en anden sektor."

    kan jeg kun være enig med frikommunerne i. Det ville derfor være sympatisk hvis samme kommuner gik forrest og forhandlede en aftale på plads med PLO Hovedstaden om de opgaver for almen praksis i samarbejdet med akutteamet, som ikke i dag er omfattet af den overenskomst lægerne, som private virksomheder, arbejder under. Hvis man vil have hele den tværsektorielle trekant til at fungere, må man anerkende at den ene part, almen praksis, arbejder i et aftalebaseret system.
    Det er derfor også en tilsnigelse at den tværkommunale akutfunktion er bygget op i fælleskab med PLO, al den stund at frikommunerne indtil nu ikke har kunnet eller villet indgå en aftale om udvidet tilgængelighed hos - og de nye opgaver for - praktiserende læger, som en kommunal akutfunktion, hvis den skal fungere som tiltænkt, skaber.
    Planer om f.eks at invitere 1813 til at sikre lægedækning i akutfunktionerne 24/7 og dermed omgå borgerens egen læge (for at spare penge?), skaber hverken værdi for borgeren eller giver i længden den forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, der budgetteres med. Der er tung evidens for at den relation og kontinuitet borgeren opnår hos egen læge, forebygger indlæggelser og forværring af kronisk sygdom.

  • Anmeld

    Leif Vestergaard Pedersen · Politisk Stuegang

    Lad os få syn for sagen

    Når vi i “Politisk Stuegang” taler om kommunale akutteams som fata morgana skyldes det, at mange har talt om at kommunale akutteams er vejen frem til at aflaste hospitalerne. Det er bare ikke dokumenteret at det sker. Og slet ikke at det er sundhedsøkonomiske effektivt. Det viste undersøgelsen fra Esbjerg jo desværre også.

    Det vil glæde os, hvis en systematisk evaluering af jeres projekt viser noget andet. Men lav nu en ordentlig evaluering med en kontrolgruppe så evalueringen har styrke og kraft.

    Indtil da er det interessant, at I jo netop har lavet et sundhedsfællesskab med fælles ledelse med enighed om mål og retning og fælles ressourcer.