Novavi: Gør som i kampen mod kræft og prioriter midler til alkoholafhængighed

DEBAT: Få mennesker behandles for alkoholafhængighed. For at vende folkeopfattelsen af alkoholmisbrug skal beslutningstagerne gå forrest ligesom i kampen mod kræft og diabetes, mener Novavi.

Selv om over 2.900 dødsfald i Danmark årligt tilskrives et overforbrug af alkohol, anser vi det for et socialt selvvalgt problem, i stedet for en sygdom, mener Mikael Jakshøj fra Novavi.Foto: Pressefoto/Novavi

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikael Jakshøj
Direktør, Novavi

I Danmark er der en alvorlig grad af underbehandling på misbrugsområdet – særligt når det kommer til alkoholafhængighed.

Alkoholafhængighed er en af de ældste og mest sundhedsskadelige folkesygdomme i Danmark, og de nedslående tal taler deres eget tydelige sprog.

Undersøgelser, der er foretaget af Sundhedsstyrelsen på området, viser, at cirka 585.000 danskere har et overforbrug af alkohol, og Sundhedsstyrelsen anslår samtidig, at cirka 147.000 danskere er alkoholafhængige.

Vi har et fælles ansvar for at sikre, at flere mennesker kommer i behandling for deres alkoholmisbrug.
Mikael Jakshøj
Direktør, Novavi

Men det, der skriger allermest til himlen, er, at kun mellem 12.000 og 14.000 danskere er i behandling – knap 10 procent. Prøv at forestille dig, hvis det samme var tilfældet, når det kommer til andre folkesygdomme?

Behov for behandling anerkendes ikke
I dag anerkender vi simpelthen ikke, at folk, der lider af alkoholafhængighed, kan have lige så meget brug for behandling som dem, der lider af kræft, diabetes eller KOL – og at de i øvrigt lige så lidt kan gøre for, at netop de er blevet ramt af en livstruende lidelse.

Det samme spørgsmål har meldt sig hver dag uden undtagelse igennem mit mangeårige arbejdsliv på misbrugsområdet:

"Hvorfor accepterer vi så mangelfuld en behandling af en sygdom, som ødelægger så mange menneskers liv – både de alkoholafhængiges og deres pårørendes?"

Politikere og embedsmænd svarer ikke
Det selvsamme spørgsmål har jeg naturligvis stillet kommunale, regionale og nationale beslutningstagere gang på gang – ligesom jeg har stillet det til kommunale, regionale og nationale embedsmænd gang på gang.

Og det er det samme spørgsmål, vores patienter og behandlere hver dag undres over, når de sammen forsøger at komme sygdommen til livs.

Jeg har aldrig fået svar på mit spørgsmål, hverken fra beslutningstagere eller embedsmænd.

2.900 dødsfald tilskrives overforbrug
WHO har i årtier anerkendt alkoholmisbrug som en sygdom. En sygdom, der på verdensplan slår 3,3 millioner mennesker ihjel. I Danmark kan over 2.900 dødsfald årligt tilskrives et overforbrug af alkohol.

Alligevel anser vi det fortsat for et socialt selvvalgt problem, i stedet for en sygdom, som kan ramme enhver ufrivilligt.

Forskningen har konstateret det faktum masser af gange. Alligevel fastholder vi som samfund en anden opfattelse.

Læs også

Ny debat: Skal alkohol tilbage på den sundhedspolitiske agenda?

Få flere i behandling
Der bør være langt mere fokus på, hvordan vi får flere i behandling.

På andre områder inden for social- og sundhedsområdet taler man om blandt andet screening og inddragelse af sundhedspersonale. Det bør man også gøre, når det kommer til alkoholafhængighed.

Vi ved, at det er helt afgørende, at det er enkelt og ukompliceret at komme i behandling. Behandlingsstederne skal ligge lokalt og have lange åbningstider og ingen ventetid. Og uddannet sundhedspersonale skal stå til rådighed.

De faktorer er helt afgørende for, at vi overhovedet får folk i behandling. Faktorer, som kommunerne og private leverandører sammen skal skabe rammerne for.

Samtidig skal alkoholafhængige og deres pårørende vide, at alkoholbehandling er gratis og kan foregå ambulant og anonymt, så man har mulighed for at passe et arbejds- og familieliv ved siden af.

Underbehandling er overordentlig dyrt
Vi har et fælles ansvar for at sikre, at flere mennesker kommer i behandling for deres alkoholmisbrug.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at hvis vi skal vende folkeopfattelsen af alkoholmisbrug, så skal beslutningstagerne gå forrest, som man har gjort i kampen mod kræft, diabetes og KOL, hvor man har prioriteret midler til behandlingen – og vigtigst af alt har slået fast, at det er sygdomme, som man ikke selv har skyld i, og at samfundet står klar til at hjælpe én.

Alt for få mennesker er i en behandling, der kan være med til at sikre, at de kan leve et liv uden styrende rusmidler.

Underbehandling er med andre ord overordentlig dyrt i mere end en forstand – både økonomisk og menneskeligt.

Dokumentation

Temadebat: Skal alkohol tilbage på den sundhedspolitiske agenda?

De seneste år har alkohol fyldt lidt på den sundhedspolitiske dagsorden, mens kampen mod rygning er løbet med opmærksomheden.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give bud på, hvordan vi kan mindske sundhedsskaderne af et højt alkoholforbrug, hvorfor alkohol fylder lidt i forebyggelsesdebatten, og hvordan vi sikrer den bedste kvalitet i alkoholbehandlingen.

Her er aktørerne:

Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen
Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
Gro Askgaard, postdoc og læge, Sjællands Universitetshospital, Køge
Jakob Demant, lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Jette Skive (DF), formand, KL's sundheds- og ældreudvalg, og rådmand, sundhed og omsorg, Aarhus Kommune
Karin Friis Bach (R), formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg, og regionrådsmedlem, Region Hovedstaden
Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører
Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører
Martin Geertsen (V), sundhedsordfører
Mette Lolk Hanak, afdelingschef for forebyggelse og oplysning, Kræftens Bekæmpelse
Mikael Jakshøj, direktør, Novavi
Niels Hald, direktør, Bryggeriforeningen
Per Larsen (K), sundhedsordfører
Peter Konow, direktør, Alkohol og Samfund
Stinus Lindgreen (R), sundhedsordfører
Ulrik Becker, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet