OUH: Lokal forankring bliver afgørende for behandlingsrådets succes

DEBAT: Med Danske Regioners behandlingsråd kan vi opnå større ensartethed på sygehusene, men prioritering skal også foregå lokalt på sygehusene, skriver lægelig direktør Michael Dall.

Af Michael Dall
Lægelig direktør, Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus

Et nationalt behandlingsråd er vigtigt for, at vi på sygehusene kan lykkes med at sætte patienten først. Med rådet får vi skabt et stærkt grundlag for at se på helheden og for at sætte ekstra tryk på netop de steder, hvor vi ved, at vi kan forbedre patientens behandling.

Er modellen foreslået af Danske Regioner så den rigtige? Ja, for den holder fast i, at anbefalingerne udarbejdes af dem, som er tættest på borgerne. Ved netop at foreslå at der er en tyngde af personer med klinisk indsigt, tværfaglighed, driftserfaring, videnskabelig ekspertise og ikke mindst klar patientrepræsentation med i arbejdet.

Selvfølgelig skal der nok fintunes på modellen. Eksempelvis bør rådet primært fokusere på sygehusbehandling, fordi der her er flest økonomiske ressourcer at frigøre. Men der bør også være rum til at justere modellen, når rådet har fået mere erfaring.

At modellen er rigtig, betyder ikke, at vi så med ét fjerner uretfærdig forskelsbehandling. Årsagerne til forskelsbehandlingen er så komplekse, at der ikke findes et enkelt greb til det. Men et behandlingsråd er et godt sted at starte og et centralt skridt for at for sikre danskerne mest mulig behandling for pengene.

Har oprettet lokalt behandlingsråd
Med rådet kan vi opnå større ensartethed på sygehusene, både når det drejer sig om introduktion af nye behandlinger, og når det drejer sig om at afskaffe overflødige behandlinger eller arbejdsgange.

Men det nationale behandlingsråd hverken kan eller skal stå alene. Prioriteringsrummet skal gribes på alle niveauer – selvfølgelig også på sygehusene, hvor vi her på Odense Universitetshospital for nylig har oprettet et lokalt behandlingsråd.

Det skal blandt andet omsætte det nationale råds anbefalinger til en lokal kontekst. Alle niveauer omfatter også de enkelte afdelinger og afsnit. For dér kan ledelsen, sundhedspersonalet og patienten lige netop også tage den drøftelse af, hvad der det rigtige for den enkelte patient.

For selv om der vil være evidens for rigtig mange klare beslutninger, vil der også være gråzoner. Gråzoner, hvor patientens hverdag og præferencer kan være afgørende. I de gråzoner er det vigtigt, at vi ikke alene lytter til patienterne, men også klæder vores patienter på til at deltage i drøftelsen.

Sundhedsvæsenets faglighed, kultur og adfærd skal rådet have indsigt i, for at det lykkes. Danske Regioner kan derfor med fordel placere sekretariatsbetjeningen af rådet i nærheden af stærke sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og health tech-miljøer.

Implementering af anbefalingerne fra rådet vil givetvis være mere udfordrende, end vi kender det fra Medicinrådet. Det kræver noget andet og mere at ændre arbejdsgange. Her vil et stort ledelsesfokus være nødvendigt for at komme i mål.              

Forrige artikel Lægeformand: KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord Lægeformand: KL fornægter forhold, der sender sygemeldte ud i selvmord Næste artikel Selveje Danmark: Socialpsykiatriens faglighed skal tages alvorligt Selveje Danmark: Socialpsykiatriens faglighed skal tages alvorligt