Debat

OUH: Lokal forankring bliver afgørende for behandlingsrådets succes

DEBAT: Med Danske Regioners behandlingsråd kan vi opnå større ensartethed på sygehusene, men prioritering skal også foregå lokalt på sygehusene, skriver lægelig direktør Michael Dall.

Modellen til et behandlingsråd, som Danske Regioner har foreslået, er den rigtige. Der skal dog foretages finjusteringer, skriver OUH-direktør Michael Dall.
Modellen til et behandlingsråd, som Danske Regioner har foreslået, er den rigtige. Der skal dog foretages finjusteringer, skriver OUH-direktør Michael Dall.Foto: Pressefoto/Odense Universitetshospital
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Dall
Lægelig direktør, Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus

Et nationalt behandlingsråd er vigtigt for, at vi på sygehusene kan lykkes med at sætte patienten først. Med rådet får vi skabt et stærkt grundlag for at se på helheden og for at sætte ekstra tryk på netop de steder, hvor vi ved, at vi kan forbedre patientens behandling.

Er modellen foreslået af Danske Regioner så den rigtige? Ja, for den holder fast i, at anbefalingerne udarbejdes af dem, som er tættest på borgerne. Ved netop at foreslå at der er en tyngde af personer med klinisk indsigt, tværfaglighed, driftserfaring, videnskabelig ekspertise og ikke mindst klar patientrepræsentation med i arbejdet.

Selvfølgelig skal der nok fintunes på modellen. Eksempelvis bør rådet primært fokusere på sygehusbehandling, fordi der her er flest økonomiske ressourcer at frigøre. Men der bør også være rum til at justere modellen, når rådet har fået mere erfaring.

Prioriteringsrummet skal gribes på alle niveauer – selvfølgelig også på sygehusene, hvor vi her på Odense Universitetshospital for nylig har oprettet et lokalt behandlingsråd.

Michael Dall
Lægelig direktør, Odense Universitetshospital-Svendborg Sygehus

At modellen er rigtig, betyder ikke, at vi så med ét fjerner uretfærdig forskelsbehandling. Årsagerne til forskelsbehandlingen er så komplekse, at der ikke findes et enkelt greb til det. Men et behandlingsråd er et godt sted at starte og et centralt skridt for at for sikre danskerne mest mulig behandling for pengene.

Har oprettet lokalt behandlingsråd
Med rådet kan vi opnå større ensartethed på sygehusene, både når det drejer sig om introduktion af nye behandlinger, og når det drejer sig om at afskaffe overflødige behandlinger eller arbejdsgange.

Men det nationale behandlingsråd hverken kan eller skal stå alene. Prioriteringsrummet skal gribes på alle niveauer – selvfølgelig også på sygehusene, hvor vi her på Odense Universitetshospital for nylig har oprettet et lokalt behandlingsråd.

Det skal blandt andet omsætte det nationale råds anbefalinger til en lokal kontekst. Alle niveauer omfatter også de enkelte afdelinger og afsnit. For dér kan ledelsen, sundhedspersonalet og patienten lige netop også tage den drøftelse af, hvad der det rigtige for den enkelte patient.

For selv om der vil være evidens for rigtig mange klare beslutninger, vil der også være gråzoner. Gråzoner, hvor patientens hverdag og præferencer kan være afgørende. I de gråzoner er det vigtigt, at vi ikke alene lytter til patienterne, men også klæder vores patienter på til at deltage i drøftelsen.

Læs også

Sundhedsvæsenets faglighed, kultur og adfærd skal rådet have indsigt i, for at det lykkes. Danske Regioner kan derfor med fordel placere sekretariatsbetjeningen af rådet i nærheden af stærke sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og health tech-miljøer.

Implementering af anbefalingerne fra rådet vil givetvis være mere udfordrende, end vi kender det fra Medicinrådet. Det kræver noget andet og mere at ændre arbejdsgange. Her vil et stort ledelsesfokus være nødvendigt for at komme i mål.              

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd?

Læger og ledere i sundhedsvæsenet efterspørger et behandlingsråd, som kan vurdere behandlinger og teknologier på samme måde, som Medicinrådet vurderer lægemidler.

Regeringen og støttepartierne kom efter folketingsvalget frem til, at regeringen skulle nedsætte et behandlingsråd. Men nu er Danske Regioner kommet regeringen i forkøbet og har sendt sit bud på en model for et kommende behandlingsråd i høring.

Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvad der skal være fokus på i nye behandlingsråd.

Er regionernes model den rigtige? Hvordan får vi et behandlingsråd, der ikke tynges af omfattende proceskrav? Og hvad stiller vi op med problemer med tynd evidens for behandlinger og sundhedsteknologier?

Her er aktørerne:
  • Anders Perner, professor i intensiv medicin, Rigshospitalet
  • Bo Sanderhoff Olsen, formand, Dansk Ortopædisk Selskab
  • Dorte Gyrd-Hansen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, og leder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache)
  • Gorm Greisen, professor i pædiatri, Rigshospitalet
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
  • Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet
  • Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen
  • Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital
  • Morten Freil, direktør, Danske Patienter
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer (DH).

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Dall

Lægelig direktør, speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi, Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, formand, Behandlingsrådet
cand.med. (Syddansk Uni. 2002), ph.d. (Syddansk Uni. 2011), MPM (Syddansk Uni, 2015)

0:000:00