Professor: Hvis flere mennesker skal leve bedre og længere, er det centralt at tackle social ulighed

Vi har selv gang i forebyggelsen, når vi dyrker motion, spiser sundt, får sovet om natten, undgår at ryge og drikker mindre alkohol. Det er også godt at tilbringe tid med venner og familie, reservere tid til det, der gør os ekstra glade og slappe af på måder, som passer os og vores hverdag.

Politikere, der ønsker at få folk til at leve længere med flere gode leveår bør fremme fysisk aktivitet

Thomas Skovgaard
Professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

De fleste har en ret god idé om, hvad der fremmer egen og andres sundhed, og der tales ofte om det vigtige samarbejde om sundhed i familien, blandt venner, på arbejdspladsen, i foreningslivet og gennem vores fælles velfærdsorganisationer. 

Men indsigterne og ambitionerne bliver ikke altid omsat til konkret handling og adfærd. 

Det er meningsfuldt og samtidig fast arbejde at integrere forebyggende handlinger i hverdagen. Det er ofte afgørende med støtte til at tage de første skridt, holde fast og fortsætte. 

Her tilbyder strukturel forebyggelse sig som et lovende greb. Fokus er på at sikre rammer, som gør det sunde valg til det nemmere – eller i det mindste et mere realistisk valg.

Sociale forhold har betydning for sundhed

Temadebat

Hvordan forebygger dansk idræt fremtidens sygdomsbyrde?

"Vi skal have større ambitioner for den strukturelle forebyggelse."

Sådan står der i Robusthedskommissionens anbefalinger, som direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, for nylig overrakte til Sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Derfor spørger Altinget Sundhed og Altinget Idræt nu, hvordan vi forebygger fysisk inaktivitet og usunde kostvaner mest effektivt. 

Om Altingets temadebatter:

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at skrive til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].

Politiske beslutningstagere, der ønsker at få folk til at leve længere med flere gode leveår samt i den forbindelse støtte befolkningsgrupper, som i særlig grad dør i en tidlig alder – ikke sjældent efter år med dårlig helbredstilstand – bør altså fremme fysisk aktivitet.

Indsatsen for at mindske social ulighed er her central. Generelt antyder mønstrene i danskernes fysiske aktivitetsprofil, hvordan grundlæggende sociale og økonomiske forhold slår igennem på faktorer af betydning for helbredet.

Vores sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende politik angående blandt andet fysisk aktivitet må derfor nødvendigvis bidrage til en generel forbedring af de rammevilkår, som påvirker individets helbred og trivsel.

Den pointe leder til tre betragtninger. For det første blot den indlysende, at ordentlige rammer for livet er en grundlæggende forudsætning for, at vi er i stand til at gøre det endnu bedre – for os selv og andre. 

For det andet betyder det åbenlyse behov for at sammenkoble politiske områder som sundhed, fysisk aktivitet, sociale forhold og økonomi, at fokus i mindre grad samler sig om forebyggelse af bestemte sygdomme og risikofaktorer og mere handler om at forholde sig til de samfundsfaktorer, som har betydning for en sundhedsadfærd som fysisk aktivitet.

For det tredje er det værd at gøre opmærksom på, at en større andel af den voksne befolkning ikke når minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. Set ud fra et folkesundhedsperspektiv vil det være ekstra godt at gøre en indsats for den brede gruppe.