Speciallæge: Migræne er en folkesygdom, vi bør behandle i det nære sundhedsvæsen

For vi er klar til at modtage patienterne i det nære sundhedsvæsen. Alligevel skal mennesker med kronisk migræne henvises til moderne migrænebehandling på sygehuse. Det skaber helt unødvendig lidelse og forsinker en effektiv behandling.

Hvad er det, vi venter på?

Manglende bevillinger

Danske Regioner mangler stadig at justere i overenskomsten, så praktiserende neurologer må behandle med moderne lægemidler mod kronisk migræne.

Når det er på plads, og vi praktiserende neurologer kan ordinere moderne migrænebehandling, så skal vi huske at bede vores patienter tjekke deres opsparing, før de går på apoteket.

Det bliver vi nødt til, fordi vi kan ikke være sikker på, at der kan gives tilskud til behandlingen. Lægemiddelstyrelsen afviste sidste år at give generelt klausuleret tilskud til migrænebehandling med stoffet Aimovig, og i januar i år afviste Lægemiddelstyrelsen ligeledes at give generelt klausuleret tilskud til botox mod kronisk migræne.

Sammenlignet med landene omkring os, er moderne migrænebehanding i Danmark en sjælden fugl.

Jakob Møller Hansen
Speciallæge og bestyrelsesmedlem, Danske Nervelægers Organisation

Vi vil kunne ansøge om tilskud uden sikkerhed for, om det bevilliges. På sygehuset er begge behandlinger til gengæld gratis. Så for at undgå at ruinere vores patienter, så bliver vi nødt til at fortsætte med at henvise dem til sygehusbehandling.

Indtil vi får fjernet snubletrådene, vil en række af migrænebehandlingerne fortsætte på sygehusene, selvom Sundhedsstyrelsen har vurderet, at behandlingerne kan varetages af praktiserende neurologer. Resultatet er lange ventelister.

Samtidig kan en hurtig Google-søgning vise adskillige private tilbud, hvor man mod egenbetaling kan komme til med det samme. Regn med omkring 40.000 kroner årligt.

Det er selvfølgelig dejligt, for hvem som måtte have råd til det. Men det giver også en voldsom social skævvridning i adgangen til ny og effektiv medicin. Er det en udvikling vi ønsker? Det er i hvert fald den situation, vi har, som tingene står i dag.

Ingen gode grunde til sygehusbehandling

Konsekvenserne hober sig op både for patienterne og for samfundet. Rapporten !Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme" fra 2015 viser, at erhvervsaktive med migræne årligt har 3,8 millioner flere sygedage end personer uden migræne.

Et studie fra Københavns Universitet viste i 2022, at migræne er en af de vigtigste årsager til funktionsnedsættelse blandt mennesker under 50 år. Patienternes livskvalitet og arbejdsliv bliver med andre ord sat på spil.

Et andet studie fra International Journal of Industrial Ergonomics fra 2022 viser, at 9,2 procent af de arbejdsaktive adspurgte lider af migræne eller hyppige hovedpiner.

Derudover rammer migræne nogle grupper hårdere end andre. Den nationale undersøgelse, Arbejdsmiljø og Helbred 2018, viser, at hver tiende pædagog havde været i behandling inden for det seneste år.

Andre arbejdsgrupper som sygeplejersker og sosu-assistenter er også oftere i behandling. Netop det personale, som sundhedsvæsenet har desperat brug for. Mon de alle sammen har 40.000 kroner til at købe medicin for? 

Migræne er en folkesygdom og skal behandles i det nære sundhedsvæsen og ingen andre steder.

Jakob Møller Hansen
Speciallæge og bestyrelsesmedlem, Danske Nervelægers Organisation

Løsningen er klar: Migræne er en folkesygdom og skal behandles i det nære sundhedsvæsen og ingen andre steder. Der er ikke nogen lægelige eller praktiske grunde til, at mennesker med migræne skal behandles på sygehuse.

Derfor bør al behandling af migræne flyttes til det nære sundhedsvæsen, som i fremtiden skal kunne tilbyde alle godkendte behandlingstilbud.

Hvis medicinen kan gives gratis på sygehuset, så bør vi erfarne neurologer i praksis have samme mulighed til gavn for vores patienter. Det er i øvrigt helt i tråd med Sundhedsstyrelsens specialeplan. 

Skåltalerne om det nære sundhedsvæsen er flotte, men der er behov for at gøre ordene til virkelighed. Lad os få fjernet de bureaukratiske hindringer for, at det nære sundhedsvæsen kan overtage alle de behandlinger, der ikke behøver at foregå på hospitalet. Det vil gavne patienterne og sundhedsvæsenet.

Det ser i øvrigt ud til, at de nye migrænebehandlinger kan svare sig samfundsøkonomisk. De positive effekter med færre sygedage og besparelser på anden behandling overstiger altså udgifterne til selve behandlingen.