Sundhedsøkonomer: Den økonomiske omfordeling mellem regionerne er dybt usolidarisk

Teoretiske sammenhænge, data og korrelationer mellem sundhedsudgifter 

Der gives tre begrundelser for de ni kriterier. Den ene begrundelse er en teoretisk sammenhæng, som kan være både direkte og indirekte. Eksempelvis er der måske flere i lejeboliger, som ryger end i ejerboliger; og rygning påvirker sundhed, som igen påvirker ressourcebehov.

Den anden begrundelse er, at data (undersøgelser) underbygger en sammenhæng mellem det enkelte kriterium og regionens ressourcebehov til sundhed. Flere af disse data er dog ret gamle. Eksempelvis er data for kriteriet: ”Antal personer i udlejningsboliger” fra tre undersøgelser publiceret i 1990, 1994 henholdsvis 1999, og ingen af dem er publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

Vi er ikke vilde med ordet solidarisk – men det her er jo nærmest omvendt solidarisk. 

Jes Søgaard, Jakob Kjellberg, Kjeld Møller Pedersen
Professorer, hhv. SDU og Vive

Den tredje begrundelse er resultater fra målte korrelationer mellem sundhedsudgifter - målt på kommuneniveau vedrørende borgerne og det enkelte kriterium justeret for kommunens aldersfordeling.

Hvis denne aldersjusterede korrelation er signifikant, så medtages kriteriet. Ikke overraskende er disse korrelationer signifikante for syv af de ni kriterier, da de alle er indbyrdes korrelerede, og derfor vil de trække hinanden med i denne forsimplede måde at måle korrelationer på.

Korrelationstesten kan ikke anvendes på to af kriterierne: Antal beboere på ikke brofaste øer og befolkningstæthed. Som alligevel medtages ud fra de to førstnævnte begrundelser.

Omfordeling er følsom for valg af kriterier

Taget i betragtning, at vi årligt udmønter knap 30 milliarder kroner ud fra disse kriterier, må det konkluderes, at de er udvalgte og kvantificerede på et yderst spinkelt statistisk grundlag. Mange andre kriterier ville kunne bruges, og med den datamængde vi har i det danske sundhedsvæsen, kan det undre, at der bruges kriterier udvalgt og kvantificeret på et tyndt og forældet statistisk grundlag. Men de bruges stadigvæk.

Et eksempel kan illustrere, hvordan små ændringer i et kriterium kan påvirke omfordelingen meget. Middellevetid er et af ni kriterier. Midtjyderne lever et halvt år længere end danskerne gennemsnitligt. Det koster midtjyderne godt 650 millioner kroner om året jævnfør tabel 3 nedenfor.

Man kunne argumentere for, at ”gode leveår”, altså leveår uden belastende sygdom var en lige så god måske bedre (negativ) indikator for sundhedsbehov end nominelle leveår, fordi middellevetid påvirkes af mange andre forhold en blot sundhedsydelse, medens ’gode leveår’ i højere grad afspejler sundhedsvæsenets indsats.

16-årige i Region Hovedstaden har flest ”gode leveår” at se frem til i forhold til 16-årige i resten af landet, faktisk mere end ét ”godt leveår” – og det ville så koste regionen 1,5 milliarder kroner i omfordelingsbidrag. Men valgte man i stedet sunde leveår for 65-årige ville billedet igen ændre sig markant, for så ville Midtjylland og Syddanmark skulle betale. Pointen er her, at omfordelingen er særdeles følsom for valg af kriterier.

Vinderen og taberen

Indenrigs- og boligministeriet (2021) meddeler på side 33 fordelingen af det socioøkonomiske sundhedsbloktilskud. I tabel 2 viser vi, hvordan de enkelte ni kriterier har bidraget til denne del af bloktilskuddet. Vi har fulgt ministeriets beregningsforskrifter. Der er tale om absolutte beløb, der skal ses i lyset af forskelle i regionernes indbyggertal.

Det interessante i denne del af bloktilskuddet er imidlertid den reelle omfordeling mellem de fem regioner. Og det har vi udregnet i tabel 3.

I tabel 3 ændres perspektivet ved at se på den reelle omfordeling, nettofordelingen af at bruge de socioøkonomiske kriterier. Herved forstår vi forskellen mellem, hvad regionerne faktisk får på de ni socioøkonomiske kriterier, tabel 2, minus hvad regionen alternativet ville have fået, hvis de 28,5 milliarder kroner blev fordelt efter befolkningens alderssammensætning, som resten af bloktilskuddet fordeles efter.

Hvem vinder – altså får ekstra ved at bruge de socio-økonomiske kriterier? Og hvem taber – altså betaler? Vinder regionen med flest sundhedsudfordringer?

Disse nettoomfordelinger er vist i tabel 3 på de enkelte kriterier og samlet set. Desuden har vi nederst i tabel 3, som en slags følsomhedsanalyse, beregnet, hvad resultatet ville blive, hvis man i stedet for den aldersfordelte befolkning brugte befolkningsstørrelsen.

Region Hovedstaden er den suveræne vinder i dette omfordelingsspil. Regionen scorer hvert år cirka 1,13 milliarder kroner på den socioøkonomiske omfordeling

Jes Søgaard, Jakob Kjellberg, Kjeld Møller Pedersen
Professorer, hhv. SDU og Vive

Det fremgår, af tabel 3, at der reelt omfordeles godt 1,5 milliarder kroner i bloktilskuddet på de ni socioøkonomiske kriterier. Det skal forstås således, at vi ser på vinderne – Region Hovedstaden og Region Sjælland som får ekstra penge ved omfordelingen efter de socio-økonomiske kriterier.

Det er ikke meget, men mere overraskende er det nok, at Region Hovedstaden er den suveræne vinder i dette omfordelingsspil. Regionen med de fleste akademikere, med de rigeste borgere, med den helt klart sundeste befolkning og uden oplagte rekrutteringsudfordringer, scorer hvert år cirka 1,13 milliarder kroner på den socioøkonomiske omfordeling. Region Sjælland vinder også, næsten 390 mio. kr.

Og Vestdanmark ’betaler’ det hele - det vil sige mister penge ved omfordelingen - baseret på socio-økonomiske kriterier: Region Midtjylland 1,21 milliarder kroner årligt, Region Syddanmark 176 millioner kroner årligt, og Region Nordjylland 131 millioner kroner årligt.

Vi er ikke vilde med ordet solidarisk – men det her er jo nærmest omvendt solidarisk. 

Vestdanmark betaler gildet

Hvordan får Region Hovedstaden så mange penge ved den socioøkonomiske omfordeling? Her skal man nærstudere de ni kriterier i tabel 3. Hovedstadens boligstruktur er anderledes med mange udlejningsboliger, hvoraf mange er aldeles attraktive, med velhavende beboere eller studerende, hvis forældre ejer boligen. Der er også mange familier på overførselsindkomster og så vinder regionen på Bornholm, som næppe bliver landfast lige med det samme.

Region Sjælland kompenseres hovedsageligt for lav levealder og dermed mange tabte leveår. Og det er her, at Region Midtjylland må bløde penge – 645 millioner årligt. Hvis man i stedet brugte leveår uden sygdom, så ville Region Hovedstaden bløde. Men nu har man valgt leveår uanset sygdom.

Nederst i tabel 3 er der en supplerende beregning, hvor vi beregner nettoomfordelingen, hvis man i stedet for den alderfordelte befolkning brugte befolkningsandelen. Det ændrer ikke på hovedresultatet, men modererer resultatet en smule i retning af mindre omfordeling.

LÆS OGSÅ: Formand for Danske Regioner: Borgerne må vænne sig til lange ventelister og ringere service

Et forældet og særdeles svagt grundlag

Region Sjælland er som region udfordret både ved en befolkning med dårligere sundhed end i de øvrige fire regioner og ved at have ekstraordinære rekrutteringsudfordringer i deres sundhedsvæsen.

Det ses også i kvalitetssammenligningerne. Samfundsudviklingen – offentlig som privat – har været hård ved store dele af regionen i årtier.

Det vidste vi godt, da de fem regioner blev skabt for 15 år siden. Det eksisterede for så vidt også, da vi havde de 14 amter og hovedstadsområdet. Derfor tilstræber vi en socioøkonomisk udligning i den måde, bloktilskuddene beregnes på. Godt en femtedel af bloktilskuddene fordeles efter socioøkonomiske kriterier.

Vi har gennemgået disse ni kriterier og må konkludere, at de er både udvalgt og kvantificeret på et forældet og særdeles svagt statistisk grundlag. I et land med detaljerede data om vores sundhed, helbred og forbrug af sundhedsvæsen må man kunne definere valide socioøkonomiske kriterier.

Vi har beregnet de faktiske omfordelingsvirkninger af det socioøkonomiske bloktilskud. Beregningerne er for 2022, men der er ikke ændret i kriterierne siden 2007, så vi ville finde samme resultater for de andre år. Hensigten med det socioøkonomiske tilskud er, ”at regionerne, uafhængigt af den socioøkonomiske og demografiske struktur, får ensartede økonomiske vilkår for at løse sundhedsopgaverne.”

Vi kan konkludere, at kun 1,5 milliarder kroner reelt omfordeles af de 28,5 milliarder kroner. 

At region Hovedstaden, den rigeste og sundeste region med flest akademikere, scorer 75 procent af omfordelingsgevinsten, næsten 1,3 milliarder kroner årligt.

At region Sjælland, den på flere punkter mest udfordrede region, kun får 25 procent omfordelingsgevinsten.

At de tre vestdanske regioner betaler hele omfordelingen, midtjyderne betaler 80 procent, syddanskerne betaler 12 procent og nordjyderne 8 procent. 

Og med disse konklusioner må vi udfordre såvel skiftende regeringer som de fem regioner på deres påstand om, at de med det socioøkonomiske bloktilskud skaber ensartede vilkår for at løse sundhedsopgaverne.