Sygeplejersker: Organisatoriske barrierer blokerer den sundhedsfaglige plejeindsats

Ældreplejen udøves primært med baggrund i serviceloven og er overordnet defineret som en social og ikke en sundhedsfaglig praksis. Det skaber organisatoriske barrierer for en sammenhængende, sundhedsfaglig plejeindsats, skriver Bente Høy og Ingrid Lysholdt.

Bente Høy og Ingrid Lysholdt

Hhv. næstformand i Dansk Sygepleje Selskab og bestyrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den helt store udfordring for ældreplejen er, at man har flyttet en stor del af den ud i kommunerne uden en overordnet plan for kvalitet og kompetencer i sundheds- og sygelejeindsatsen.

Temadebat

Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Med udspillet ‘Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ fra 2019 slog den daværende VLAK-regering fast, at en ny national kvalitetsplan skulle løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Men da magten skiftede hænder efter folketingsvalget, blev udspillet aldrig forhandlet på plads – og vi mangler fortsat at høre S-regeringens visioner.

Derfor spørger Altinget Sundhed nu centrale sundhedsaktører, hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver, der helt konkret bør være omfattet af sådan en plan?

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan balancen skal være mellem faglighed og politik. Skal kommunalpolitikerne have indflydelse på prioriteringen, eller skal alt være fastlagt nationalt? Og hvordan sikrer man ensartethed trods store forskelle på virkeligheden i landets 98 kommuner?

Skal Sundhedsstyrelsen have politisk armslængde? Og hvordan skal politikerne kunne styre økonomien, så de kommunale sundhedsudgifter ikke stikker af?

De spørgsmål vil eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere i en ny temadebat om, hvordan en ny kvalitetsplan bør skrues sammen.

Panelet består blandt andet af:

Sidsel Vinge, sundhedsdebattør og fhv. projektchef i Vive
Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg
Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive
Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD
Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere
Torben Hollmann, sektorformand i FOA
Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
Anna Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri
Pia Dreyer, formand for Dansk Sygepleje Selskab

Debatpanelet vil løbende blive opdateret med flere navne. Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

De fleste ældre borgere i Danmark har et godt liv med en aktiv hverdag, men de borgere, der får hjælp fra den kommunale ældrepleje, er typisk skrøbelige, sårbare ældre med fysisk og mental funktionsnedsættelse.

De er oftere ramt af flere kroniske sygdomme, har mange kontakter til forskellige sundhedsinstanser og finder det vanskeligt at mestre eget liv.

For at imødekomme disse ældre på en kvalificeret og økonomisk bæredygtig måde, er der brug for en national plan, der løfter kvalitet og kompetencer i sundheds- og sygeplejen. I det følgende vil vi pege på udvalgte elementer, vi mener, en national kvalitetsplan bør indeholde.

Giv sygeplejersken et sundhedsfagligt mandat

Hvis kvaliteten af ældreplejen skal styrkes med bæredygtige løsninger, må såvel styringssystemer som organisering fokusere på plejeopgaven som en person-, relations- og kontekstbundet indsats, der skaber værdi for både den ældre og de pårørende.

En styring og forsimpling af sygepleje som instrumentelle ydelser, varme hænder, social service eller simpel praktisk hjælp underminerer såvel de omsorgsfaglige som de sundhedsfaglige elementer af ældrepleje.

Forudsætningen for en styrket kvalitet i ældreplejen er et klart sundhedsfagligt grundlag.
Bente Høy og Ingrid Lysholdt
Hhv. næstformand, DASYS og bestyrelsesmedlem, FSSK

For at give indsatserne kvalitativt indhold og retning uden stram ydelsesstyring kunne man præcisere de værdier, der skal guide indsatserne, som eksempelvis værdighed, integritet og autonomi, sundhed og livskvalitet, lindring af lidelse, mestring, høj kvalitet, sikkerhed, inddragelse samt kontinuitet og sammenhæng.

Forudsætningen for en styrket kvalitet i ældreplejen er et klart sundhedsfagligt grundlag.

I dag udøves ældreplejen primært med baggrund i serviceloven og er overordnet defineret som en social og ikke en sundhedsfaglig praksis. Dette skaber organisatoriske barrierer for en sammenhængende, sundhedsfaglig plejeindsats.

Kvaliteten kunne også styrkes med et klart, sundhedsfagligt mandat til sygeplejersken. Et mandat, der tydeliggjorde det kliniske lederskab såvel som sygeplejens kliniske ansvar og beslutningskompetence.

Risiko for manglende forebyggelse

Eftersom ældre, multisyge borgeres helbredssituation er kompleks og ofte ustabil, er det afgørende, at ældreplejen sikrer en sundheds- og sygeplejefaglig udredning. Den ældres helbredssituation skal løbende vurderes, og plejen skal justeres derefter.

En god og sikker sundheds- og sygeplejefaglig indsats kræver, at man i ældreplejen ikke kun forholder sig til de tilstande og diagnoser, der aktuelt er koblet til plejen.

Det er nødvendigt løbende at vurdere borgerens samlede tilstand, sundhedsrisici og mestringssituation – også på områder hvor der ikke aktuelt er problemer eller behov for pleje, behandling eller egenomsorgsstøtte.

Hvis denne løbende vurdering ikke foretages på baggrund af høje sundheds- og sygeplejefaglige kompetencer, er der stor risiko for, at der ikke bliver taget hånd om en eventuel forværring i tide med indlæggelser og genindlæggelser til følge.

Læs også

Ældre Sagen: Ny kvalitetsplan skal have særligt fokus på multisyge ældre

Debat

Øget kvalitet kan reducere indlæggelser

En sikker og effektiv pleje til den multisyge, ældre borger kræver bred specialistviden. En national kvalitetsplan skal derfor specificere de kompetencer, der bør være til rådighed for, at personalet kan lykkes med den sundhedsfaglige indsats.

Sygeplejersker må eksempelvis have en specialuddannelse i borgernær sygepleje, akut sygepleje eller uddannelse i avanceret klinisk sygepleje (APN). Lokalt skal det fremgå, hvordan personalets kompetencer løbende udvikles og vedligeholdes.

Det er en politisk beslutning, om man ønsker en national og kommunal kvalitetsplan for sundheds- og sygeplejeindsatsen.
Bente Høy og Ingrid Lysholdt
Hhv. næstformand, DASYS og bestyrelsesmedlem, FSSK

Sundheds- og sygeplejefaglig ledelse er ligeledes væsentlig for at sikre kvaliteten af ældreplejen, en god omsorgskultur og styring af borgerforløb på tværs af organisationer og strukturer.

Kompetencekrav til lederne i ældreplejen bør derfor være bred indsigt og erfaring med både basal og kompleks sundheds- og sygepleje, en personcentreret omsorg med et helhedssyn på borgerens situation, indgående kendskab til sundhedsvæsenets organisering og tværfagligt samarbejde. Sidst men ikke mindst bør lederne have indsigt og erfaring med forbedringsmetoder til kvalitetssikring og udvikling.

Kvaliteten af den kommunale sundheds- og sygeplejeindsats i ældreplejen har stor betydning for ældre borgeres sundhed, livskvalitet og livsmestring. Øget kvalitet kan desuden reducere indlæggelser og kontakter til egen læge. Det er en politisk beslutning, om man ønsker en national og kommunal kvalitetsplan for sundheds- og sygeplejeindsatsen, men det vil være en bæredygtig måde at styrke kvaliteten i ældreplejen på.

Politik har aldrig været vigtigere