Debat

Ældre Sagen: Ny kvalitetsplan skal have særligt fokus på multisyge ældre

Der er brug for en national plan for kvalitetsstandarden i det danske sundhedssystem som sikrer, at det ikke er postnumre og andre tilfældigheder, der afgør kvaliteten af behandlingen, skriver administerende direktør Bjarne Hastrup. 

Kvaliteten af ældre patienters pleje og behandling i kommunerne har betydning for, hvor mange sengepladser de kommer ind og optager på hospitalerne, skriver Bjarne Hastrup.
Kvaliteten af ældre patienters pleje og behandling i kommunerne har betydning for, hvor mange sengepladser de kommer ind og optager på hospitalerne, skriver Bjarne Hastrup. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Bjarne Hastrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ældre medicinske patienter ved, hvor skoen trykker i det danske sundhedsvæsen. De er nemlig uden undtagelse den patientgruppe, der har flest samtidige sygdomme, og de er derfor i kontakt med alle grene af sundhedssystemet.

Og ældre patienter er ofte utrygge. De efterlyser helhedssyn på deres behandling, og de savner kontinuitet og sammenhæng. De bliver ofte mødt af skiftende behandlere med modstridende anbefalinger. Det konkluderer en undersøgelse, som Kopa (Kompetencecenter for Patientoplevelser) har udført på vegne af Ældre Sagen.

Temadebat

Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Med udspillet ‘Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ fra 2019 slog den daværende VLAK-regering fast, at en ny national kvalitetsplan skulle løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Men da magten skiftede hænder efter folketingsvalget, blev udspillet aldrig forhandlet på plads – og vi mangler fortsat at høre S-regeringens visioner.

Derfor spørger Altinget Sundhed nu centrale sundhedsaktører, hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver, der helt konkret bør være omfattet af sådan en plan?

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan balancen skal være mellem faglighed og politik. Skal kommunalpolitikerne have indflydelse på prioriteringen, eller skal alt være fastlagt nationalt? Og hvordan sikrer man ensartethed trods store forskelle på virkeligheden i landets 98 kommuner?

Skal Sundhedsstyrelsen have politisk armslængde? Og hvordan skal politikerne kunne styre økonomien, så de kommunale sundhedsudgifter ikke stikker af?

De spørgsmål vil eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere i en ny temadebat om, hvordan en ny kvalitetsplan bør skrues sammen. 

Panelet består blandt andet af:

  • Sidsel Vinge, sundhedsdebattør og fhv. projektchef i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)
  • Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
  • Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg
  • Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive
  • Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD
  • Martina Jürsformand for Danske Bioanalytikere
  • Torben Hollmann, sektorformand i FOA
  • Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Anna Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
  • Pia Dreyer, formand for Dansk Sygepleje Selskab

Debatpanelet vil løbende blive opdateret med flere navne. Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til mauricio@altinget.dk.

Derfor er der brug for en kvalitetsplan, hvor ældre patienter med flere sygdomme blandt andet får ret til en forløbskoordinator til at sikre et sammenhængende patientforløb.

Murstenspenge til byggeri af nærhospitaler redder ikke kvaliteten i behandlingen for ældre patienter med flere sygdomme. Nærhospitaler er et skridt på vejen til kortere transporttid til behandling, men nye bygninger er ingen garanti for, at der er tilstrækkeligt og kvalificeret personale til rådighed for den enkelte patient.

Derfor skal vi have national plan for kvalitetsstandarden i det danske sundhedssystem, så det ikke er postnumre og andre tilfældigheder, der afgør kvaliteten af behandlingen.

Ældre patienter har ret til helhedsplan

En Momentum-undersøgelse viser, at indlæggelsestiden på hospitalerne er faldet med 27 procent for personer over 80 år fra 2009 til 2018. Mange behandles i stedet i kommunerne – og også syge patienter udskrives til kommunal behandling.

Det betyder, at når 82-årige Jens Peter bliver udskrevet fra hospitalet, så indgår prioriteringen af hans behov for genoptræning og lignende i den samlede kommunale prioritering på linje med kultur, natur og affald.

Kommunerne har en helt central rolle i behandling og forebyggelse af indlæggelser.

Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen

Derfor er der brug for en kvalitetsplan, hvor ældre medicinske patienter får ret til en helhedsplan for sundhedsfagligt korrekt og individuelt tilpasset indsats med medicin, træning og ernæring. Planen skal udarbejdes i et tæt samarbejde mellem hospital, egen læge, kommune samt patienten og dennes pårørende.

Kommunerne har en helt central rolle i behandling og forebyggelse af indlæggelser. I takt med at en større andel af befolkningen fremover vil være ældre, er det afgørende, at kommuner og regioner samarbejder tæt om at forebygge unødvendige indlæggelser, ellers vil hospitalerne ikke kunne følge med.

Derfor er der brug for en kvalitetsplan, hvor det bliver præciseret, at mens patienten fortsat er indlagt på hospitalet, skal den kommunale visitator planlægge den kommende indsats i hjemmet sammen med patienten og hospitalspersonalet.

Lokal udmøntning kan variere

Kvalitetsplanen skal stille krav om, at hospital, egen læge og kommune sikrer opfølgning gennem hjemmebesøg af geriatrisk team, praktiserende læge og/eller hjemmesygeplejen inden for det første døgn samt med løbende opfølgning.

Samtidig skal den slå fast, at kommunen skal sikre kvalitet gennem fast tilknyttet, sundhedsfagligt personale på kommunale pladser og i plejeboliger. Som patient handler det om at genvinde sine kræfter og om at komme til at fungere bedst muligt i det daglige. Som samfund handler det om, at vi kan leve det gode liv hele livet.

Kvalitetsplanen skal sikre, at patienter har de samme rettigheder og tilbud, uanset hvor i landet de bor. Men den lokale udmøntning kan være forskellig. For eksempel kan et kvalitetskrav om, at den kommunale visitator skal inddrages under patientens indlæggelse enten ske ved fysiske visitationsmøder, ved at visitator er deltidsansat på hospitalet, eller hvor visitator deltager via skærm.

Læs også

Pengene skal følge patienten

For patienterne er det underordnet, om det er kommunen, et nærhospital eller regionen, der for eksempel tilbyder et genoptræningsforløb. De vil bare have en garanti for, at ydelsen leveres og er af en god kvalitet.

Derfor skal økonomien, udover at følge udviklingen i demografi og behandlingsmetoder, også følge patienten hen, hvor behandlingen sker. Det nytter ikke at stille en masse nye krav til kommunerne, som ikke har en jordisk chance for at løfte opgaverne økonomisk. I så fald vil man blot tvinge kommunerne til at tage pengene fra ældre- og børneområdet til at løse de områder, hvor der kommer kvalitetskrav på sundhedsområdet.

Det er derfor afgørende, at der følger penge med, og at der kommer fælles økonomi og fælles ledelse om ældre patienter med flere sygdomme. For tingene hænger sammen.

Kvaliteten af ældre patienters pleje og behandling i kommunerne har betydning for, hvor mange sengepladser de kommer ind og optager på hospitalerne. Og kvaliteten af behandlingen på hospitalerne har betydning for kommunens indsats og pleje, når patienten udskrives igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion