Valgkampens milliarder rækker kun til historisk lav vækst på velfærden

LØFTER: Både Venstre og Socialdemokratiet går til valg på et milliardløft af velfærden. Men reelt rækker pengene kun til fortsat historisk lavvækst i de offentlige budgetter, viser nye beregninger.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre afsætter tilstrækkeligt med penge til et reelt løft af velfærden, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.
Hverken Socialdemokratiet eller Venstre afsætter tilstrækkeligt med penge til et reelt løft af velfærden, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Både røde og blå politikere lover milliarder ekstra til ældre, sygehuse og børnepasning. Alligvel er der langt fra udsigt til nogen velfærdsfest.

Uanset om det bliver Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske planer, som lægger linjen efter valget, vil det betyde en fortsættelse af det seneste årtis lavvækst i de offentlige budgetter.

Det viser beregninger, professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen.

”Det er en meget stram politik, der lægges op til,” siger Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

Siden 2010 har vi haft et markant brud med de forudgående 20 års udvikling. Og det er sket i en periode, hvor der kommer mange flere ældre. Og den kurs ser ud til at fortsætte.

Jørgen Goul Andersen
Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet

Både Socialdemokratiet og Venstre har i forbindelse med valget lagt hånden på kogepladen og lagt op til at øge det offentlige forbrug med, hvad der svarer til det såkaldte demografiske træk på 0,65 procent.

Smalhals fortsætter
Mandag kom Socialdemokratiet med deres økonomisk-politiske valgoplæg. Her blev der lagt et par ekstra milliarder oveni, så der ifølge Socialdemokratiet nu lægges op til en gennemsnitlig årlig vækst i det samlede offentlige forbrug på 0,8 procent.

”Status quo er ikke godt nok. Derfor skal der også være en politisk vilje til nye prioriteringer, og det er det, vi har lagt frem her,” lød det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ved den lejlighed.

Men også det vil i store træk ligne en fortsættelse af de forudgående ti år med smalhans i den offentlige økonomi, vurderer Jørgen Goul Andersen.

”Siden 2010 har vi haft et markant brud med de forudgående 20 års udvikling. Og det er sket i en periode, hvor der kommer mange flere ældre. Og den kurs ser ud til at fortsætte,” siger han.

Jørgen Goul Andersens beregninger viser, at det offentlige forbrug voksede med i gennemsnit 1,8 procent i hele perioden fra starten af 1990’erne og frem til, at den økonomiske krise for alvor satte sine spor i 2010. Vel at mærke opgjort per indbygger.

En sjettedel af Fogh og Nyrup
Regner man på samme måde de kommende år og lægger Venstres og Socialdemokratiets velfærdsmilliarder til grund, vil væksten frem mod 2025 lyde på blot på omkring 0,2 - 0,3 procent om året.

Altså godt en sjettedel af vækstraterne under både Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1990'erne og Anders Fogh Rasmussen (V) i 00'erne. 

Jørgen Goul Andersen ser dog valgkampens velfærdsløfter som et tegn på, at der er kommet en bred politisk erkendelse af, at det kun er et mindretal af danskerne, der reelt ønsker at fortsætte den meget lave vækst.

Lader man linjen under Thorning og den tidligere Løkke fortsætte, kan man styre direkte mod et ”systemskifte” i den danske velfærdsmodel, advarer professoren.

”Forlænger man den kurve, vi har set siden 2010, så er vi derhenne, hvor en stigende andel af befolkningen vil se sig om efter alternativer til de offentlige tilbud. Det gør ikke noget, hvis kun nogle få procent gør det, men er der 20 eller 30 procent, der seriøst gør sig den slags overvejelser, så er vi faktisk ved at stå med et brud på den universelle velfærdsstat,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han mener dog ikke, at man nødvendigivis skal tilbage på tidligere tiders vækstrater, der i et vist omfang også afspejler, at velfærdsstaten var under fortsat udbygning i årene frem til og umiddelbart efter årtusindeskiftet.

Mette Frederiksen understregede da også på mandagens pressemøde, at Socialdemokratiet ikke lover ”guld og grønne skove”.

S: Der er ikke råd til mere
Samme vending gentager partiets finansordfører efterfølgende som svar på, hvordan Socialdemokratiet kan tale om, at status quo ikke er godt nok, og så samtidig kun afsætter midler til et marginalt løft af velfærden.

”Vi har et samlet råderum på 27,8 milliarder frem til 2025 plus knap små ti milliarder kroner, vi skaffer yderligere som finansiering. Det er nu engang den finansiering, der kan skaffes,” siger Benny Engelbrecht.

Han peger på, at forbedringerne af velfærden også skal ske gennem andre reformer. I sit nye økonomiske udspil operer Socialdemokratiet med en såkaldt ’selvstyrereform’, som skal gøre noget af det samme som nuværende og tidligere tiders moderniserings- og effektiviseringsprogrammer.

”Vi vil gennemføre reformer, som giver noget mere tillid og ansvar helt ud på den enkelte institution og til den enkelte medarbejder. Og det, man finder i den øvelse, er ikke noget, som der så kommer en central kasse og gafler,” siger Benny Engelbrecht med henvisning til den nuværende regerings forskellige omprioriteringsbidrag.

Læs også

Hos SF ser finansordfører Lisbeth Bech Poulsen Socialdemokratiets nye økonomiske udspil som et skridt i den rigtige retning, men med fortsatte mangler.

”Det er ikke tilstrækkeligt, hvad hverken Socialdemokratiet eller Venstre lægger op til. Det vil ikke svare til et reelt velfærdsløft, nærmere tværtimod,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Finansminister vil ikke gentage 00'erne
I hendes parti er ambitionen at øge det offentlige forbrug med mindst 1,1 procent årligt, så pengene ikke blot følge med udviklingen i befolkningssammensætningen, men også sikrer, at samfundets generelle velstandsstigning afspejler sig i den offentlige service.

Fra Dansk Folkeparti side har man løbende presset borgerlige regeringer for at øge væksten i de offentlige budgetter.

Nu kalder finansordfører René Christensen de forskellige partiers velfærdsløfter for overbudspolitik, som han ikke ønsker at spille med på.

”Men fordi der er ført en ansvarlig økonomisk politik de forudgående år, så der nu rent faktisk er råd til at bruge penge flere på velfærd. Og det er en rigtig positiv situation set fra Dansk Folkeparti,” siger René Christensen.

I Venstre holder finansminister Kristian Jensen i en skriftlig kommentar fast på, at hans partis velfærdsløfte vil sikre velfærd i en høj kvalitet. Uden at hæve skatterne. Samtidig peger han på, at årene under Fogh ikke nødvendigvis er så efterstræbelsesværdige.

”Danskerne fortjener ro og tryghed i deres økonomi. Det sikrer Venstre. Vi sikrer også, at den offentlige økonomi udvikler sig stabilt, så vi ikke havner i nye kriser, sådan som vi så det i 00’erne,” skriver Kristian Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

0:000:00