Debat

DI: Klimaidealismen er det godes værste fjende i debatten om Limfjordsforbindelsen

Vi kan reducere udledningerne fra Limfjordsforbindelsen, hvis vi går pragmatisk til værks. Men det sætter klimaidealismen en stopper for, fordi CO2-udledningerne fra projektet virker meget store. Det er de også, men ikke hvis de ses i relation til vores daglige vaner og forbrug, skriver Karsten Lauritzen.

Én ny Limfjordsforbindelse kan udlede 480.000 tons CO2 i anlægsfasen. Det kan lyde af meget, hvis tallet står alene. Men ikke hvis man eksempelvis sammenligner med udledninger fra vores forbrug af smartphones, skriver Karsten Lauritzen.
Én ny Limfjordsforbindelse kan udlede 480.000 tons CO2 i anlægsfasen. Det kan lyde af meget, hvis tallet står alene. Men ikke hvis man eksempelvis sammenligner med udledninger fra vores forbrug af smartphones, skriver Karsten Lauritzen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Karsten Lauritzen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Opdaterede beregninger viser, at én ny Limfjordsforbindelse kan udlede 480.000 tons CO2 i anlægsfasen – 83 procent mere end tidligere forventet. Samlet lyder en udledning af 480.000 tons CO2 af meget – det er meget, ikke mindst når tallet står alene og omfanget ikke bliver forklaret.

Overfor står vores daglige vaner og aktiviteter, der i mindre portioner hele tiden sender CO2 ud i atmosfæren. Et løbende men mindre iøjefaldende forbrug, der dog burde tiltrække sig mindst lige så meget opmærksomhed og forsøg på ændring og nedbringelse.

Det kan lyde som et klassisk argument a la ”alle de andre parkerede også ulovligt,” når man vil undslå sig en bøde. Oversat; Infrastrukturplanen er ikke alene, bare se på alle de andre som også udleder CO2 i store mængder i jagten på fremskridt og udvikling.

Vi kan gøre lastbilerne grønnere nu og her ved at afgiftsfritage grønnere drivmidler. En pragmatisk løsning, der lige nu bliver fravalgt i klimaidealismens tegn

Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport

Når jeg alligevel peger på, at vi bliver nødt til at forstå udledninger fra store infrastrukturprojekter i lyset af andre CO2-udledende handlinger, skyldes det et samlet hensyn til den grønne omstilling.

Nye telefoner udleder hurtigt ligeså meget

De 480.000 tons CO2, som anlæggelsen af en ny Limfjordsforbindelse vil udlede, svarer til cirka 80 kilo CO2 per dansker. Omsat til noget håndgribeligt, svarer det til 80 procent af udledningen ved produktion af din smartphone.

Hvor Limfjordsforbindelsen kun bliver opført en gang, så holder en smart phone i 4 til 5 år – dermed ikke sagt, at ejeren beholder den så længe - inden der bliver skiftet til en nyere version.

Altså et løbende forbrug, der hele tiden udleder. Når vi ganger med, hvor mange smartphones vi har, så tager det ikke mange år, før end udledningen svarer til en ny Limfjordsforbindelse.

Klimapragmatisme får os hurtigere i mål

At aflyse infrastrukturprojekterne, fordi udledninger lige nu ser store ud, er ikke vejen til grøn omstilling. Desuden har vi brug for projekterne i infrastrukturplanen. Både de nye anlæg og den nødvendige vedligeholdelse. Det er vigtigt for vores mobilitet og evne til at komme rundt, og det er vigtigt for at sikre gode alternativer i vores infrastruktur.

Læs også

I stedet skal vi plukke de lavthængende frugter for at reducere udledningen.

200.000 af de 480.000 ton fra anlægget af en Limfjordsforbindelse kommer fra transporten.

Vi kan gøre lastbilerne grønnere nu og her ved at afgiftsfritage grønnere drivmidler som biodiesel, biogas og ptx-drivmidler, mens vi venter på den store elektrificering. En pragmatisk løsning, der lige nu bliver fravalgt i klimaidealismens tegn. Sagt med andre ord; Hvor det bedste bliver det godes værste fjende.

Vi kan ikke begynde at aflyse vigtige infrastrukturprojekter, fordi opdateringer af vores regnemodel viser en større udledning end forventet

Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport

Vejdirektoratet har desuden selv peget på, at forbedrede fremstillingsprocesser og ændret materialevalg ventes at føre til betydelige CO₂-reduktioner ved en ny Limfjordsforbindelse. Det vigtige er så her, hvordan reduktionen i udledningerne håndteres, så der er sikkerhed for, at udledningen reelt bliver reduceret. De kan eksempelvis være som forpligtende mål i forbindelse med udbud af anlægsarbejderne.

Klimaidealismen holder ikke i byretten

Vi kan med andre ord allerede nu reducere udledningen ved at gå pragmatisk til værks frem for at holde fast i klimaidealismen. Det sidste holder nemlig ikke i byretten, hvis vi skal se idealistisk på alt vores forbrug – hvordan ville det til eksempel stille telefonerne?

Skal udskiftningsgraden så reguleres, for at reducere udledningen fra telefonforbruget? Skal vi gøre telefonen dyrere, hvis den kun har tre år på bagen, når vi vil have en ny? Eller skal du betale mere i elafgift, når du prompter/stiller ChatGPT spørgsmål fremfor at google? Ét prompt kræver nemlig ti gange mere energi end én Google-søgning.

På samme måde kan vi ikke begynde at aflyse vigtige infrastrukturprojekter, fordi opdateringer af vores regnemodel viser en større udledning end forventet. I stedet skal vi gå konstruktivt til værks; Planlæg, pluk de lavthængende frugter, bliv ved med at arbejde på de teknologiske løsninger på CO2-udledninger imens og følg så op på, at forventningerne bliver indfriet.

På den måde bliver vi hele tiden bedre til passe på vores klode, uden at vores udvikling går i stå.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00