Hop i kanen.nu - ny kampagne mod spritkørsel på hele Sjælland

Dokumentation
Hop i kanen.nu - ny kampagne mod spritkørsel på hele Sjælland Vejcenter Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg sætter fokus på spritkørsel i tiden op til jul med hjemmesiden www.hopikanen.nu . Derfor har mange mellemstore virksomheder på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm modtaget en kampagneplakat sammen med et brev om, at man i forbindelse med julefrokosten også skal tænke på medarbejdernes transport. Vi vil ringe højt med klokkerne "Julen er en glad tid, og vi vil gerne ringe lidt højt med klokkerne for at sikre, at den bliver ved med at være det. Kampagnen "Hop i kanen, nu!" oplyser på en festlig måde om risikoen og farerne ved spritkørsel, så vi undgår at julefrokosten ender i en menneskelig tragedie," siger formanden for Vejcenter Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg, Vejcenterchef Stina Teilmann-Ibsen. Og fortsætter: "Specielt i landområderne, hvor der ikke er mange muligheder for kollektiv transport, er det vigtigt, at man i firmaet tænker over, hvordan medarbejderne kommer til og fra fest." Få festen til at ende godt Som en del af forberedelserne til julefrokosten kan man bestille billetter til bus og tog, man kan sørge for fælles hjemtransport og for eksempel bestille taxa på forhånd, og man kan informere om den kollektive trafiks køreplaner. På den måde kan virksomheden vise ansvarlighed, og hjælpe med til at sikre, at festen ender godt. "Heldigvis er de fleste i dag enige om, at spritkørsel er totalt uacceptabelt. Det er jo heller ikke kun én selv, det kan gå ud over. Man risikerer at ødelægge en familie ved at være skyld i et trafikdrab," siger Stina Teilmann-Ibsen. December har færrest spritulykker Spritkørsel er en dårlig afslutning på en god aften, men heldigvis har december udviklet sig fra at være den af årets måneder med flest spritulykker til den med færrest. Så hold også denne tradition i hævd og undgå spritulykker i trafikken i julen. Besøg hjemmesiden Hopikanen.nu I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet en hjemmeside - www.hopikanen.nu - med konkurrence, julekalender, fakta om sprit og trafik, uheldsstatistik og en masse julesjov. Hop ind på www.hopikanen.nu og deltag i konkurrencen om en luksusfladskærm, cruise til Oslo eller en tur i biffen. Kampagnen planlægges og afvikles i tæt samarbejde mellem Byens Trafikråd, Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg og Vejcenter Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg. Yderligere oplysninger Frank Hagerup, Sekretær for Vejcenter Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg, tlf.: 25 44 92 80 > Vejdirektoratet.dk/presse









0:000:00