Kommentar af 
Ilyas Dogru

Det skal også være en no-brainer at købe en lille elbil – ligesom det er tilfældet med de store og dyre SUV'er i dag

I dag er det fordelagtigt at tilvælge en elbil, hvis man er på udkig efter de store SUV'er og dyre modeller. Men for personer med et mindre bilbudget er det sværere at finde en egnet elbil. Derfor skal det gøres mere fordelagtigt at købe mindre elbiler, skriver Ilyas Dogru.

Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at overveje, om det fortsat er klogt i samme omfang at støtte meget dyre og luksuøse elbiler med store afgiftslempelser, skriver Ilyas Dogru.
Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at overveje, om det fortsat er klogt i samme omfang at støtte meget dyre og luksuøse elbiler med store afgiftslempelser, skriver Ilyas Dogru.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ilyas Dogru
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det går godt med elbilssalget herhjemme. Danmark er duks i EU med den højeste andel af elbiler, når man ser på salget af nye biler. Helt præcis er 42 procent af de biler, som i årets første fire måneder har fået nummerplade på, elbiler. Det er godt nyt.

Men dykker vi ned i tallene, gemmer sig en anden historie. Af de elbiler, som er leveret i årets første fire måneder, udgør de populære minibiler blot 0,57 procent. Mens større elbiler som mellem- og storsegmenter udgør over 83 procent af nysalget af elbiler, hvis man regner SUV’erne med. Minibilerne udgør ellers over 15 procent af alle nye solgte biler på tværs af drivmidler. Så det er et segment, som er stor på tværs af drivmidler, men fylder ret lidt hos elbilerne.

Det handler naturligvis om, at det er blandt de store og dyre biler, at bilproducenterne først er kommet med elbilerne, og at billigere elbiler kommer med tiden. 

Læs også

Men udsigten til billige elbiler, som skal være danskernes bil nummer ét, er lang. Og hvis de biler skal komme fra Kina, bliver de nok forsinket eller gjort dyrere grundet truslen om EU's toldhammer, som ventes at falde til sommer.

Det er en "no brainer" at købe elbil, når man køber en dyr en bil, men en langt fra så indlysende idé, når det handler om de mindre, billigere biler.

Ilyas Dogru
Chefkonsulent og forbrugerøkonom, FDM

Hvis elbilandelen i Danmark skal ligne den norske, hvor 80 til 90 procent af nybilsalget er elbiler, er der behov nytænkning. For udviklingen i salget af elbiler handler også om den måde, vi i Danmark har støttet elbilerne. Det gør vi ved, at vi i dag har så godt som fjernet registreringsafgiften.

Da der i det værdibaserede danske afgiftssystem er langt mere afgift på en stor og dyr bil end en lille og billig – ja så er "støtten" til de dyre elbiler markant større end til de små og billigere. Derfor er det en "no brainer" at købe elbil, når man køber en dyr en bil, men en langt fra så indlysende idé, når det handler om de mindre, billigere biler.

I FDM mener vi, at det bør gentænkes, og vi opfordrer politikerne til at have det in mente, når bilafgifterne skal i "pitstop" (serviceeftersyn) i 2025.

Flere skal have mulighed for at skifte til elbil. Ifølge Danmarks Statistik købes elbilerne primært at folk med høj uddannelse, høj indkomst og ikke mindst af dem, som bor i parcelhus. 

Læs også

For at komme i mål med den grønne omstilling, også på transportområdet, er det derfor vigtigt, at det sker på en måde, som alle kan være med på, har råd til og kan se sig selv i. Ellers risikerer vi, at klimakampen splitter os i stedet for at samle os.

Klimakampen er simpelthen for vigtig til, at vi spiller på hvert vores hold. Der er ikke plads til et a- og et b-hold.

Ilyas Dogru
Chefkonsulent og forbrugerøkonom, FDM

Klimakampen er simpelthen for vigtig til, at vi spiller på hvert vores hold. Der er ikke plads til et a- og et b-hold. Vi skal alle have samme gode muligheder for at bevare vores mobilitet på tværs af indkomst, bolig og uddannelse. Sådan er det desværre i stadig mindre grad.

I dag har 'A-holdet' alle mulighederne. De har mulighed for at købe lækre elbiler til en i danske øjne yderst rimelig pris, nemlig uden eller med kun meget lidt afgift. De nyder også godt af lave løbende udgifter, når der lades hjemme i indkørslen til lav pris, når ejerafgiften betales, og når de parkerer i en række byer.

Og så er der resten, altså de som ikke kan skifte til elbiler. De ser ind i et nyvognsmarked, hvor der godt nok er små billigere elbiler på vej, men oftest er det biler, der ikke ligefrem egner sig som familiens bil nummer et.

Det samme gælder brugtbilmarkedet, hvor det heller ikke vrimler med billige familievenlige elbiler. Det bilmæssige 'B-hold' kan populært sagt opleve et velfærdstab, hvis de med deres nuværende bilbudget skifter den brugte benzin- eller dieselbil ud med en elbil.

Samtidig mødes ejere af fossilbiler af stigende afgifter og restriktioner i form af miljøzoner og måske snart også nulemissionszoner, som helt lukker dele af de større byer for dem. Sat på spidsen hjælpes de, der har de bedste muligheder for at skifte til elbil, mens de, der ikke har, straffes. En slags omvendt Robin Hood. 

Er der noget, vi er gode til i FDM, så er det at have et fast greb om rattet, se frem i trafikken og finde de mest fornuftige ruter i svære politiske spørgsmål. Og vi ser en hurtigere og mere farbar vej for den grønne omstilling af bilparken – der ovenikøbet er mere fair for flertallet. 

Læs også

Mange danskere har et begrænset bilbudget, og dermed er elbilerne uden for deres økonomiske rækkevidde. Der findes mange gode modeller til eksempelvis 300.000 kroner, som kan være et fornuftigt valg som bil nummer et. Men udfordringen er, at mange danskere slet ikke har så stort et bilbudget.

FDM mener, at hvis de elbiler får ekstra støtte, så vil de elbiler, som har potentiale til at blive bil nummer et, blive mere attraktive.

De helt billige elbiler kommer nu på markedet, heldigvis. Men de kommer desværre ikke som en hel løsning: Enten skal man gå på kompromis med brugbarheden, pladsen, ladeevnerne eller rækkevidden. Derfor ser det ud til, at de billige elbiler, som kommer på markedet nu, vil virke bedst som bil nummer to.

En mere intelligent støtte til de helt billige elbiler kan derfor gøre dem mere attraktive. Som vi har set indtil nu, går danskerne uden om dem, eller de bliver blot købt som bil nummer to.

Sat på spidsen hjælpes de, der har de bedste muligheder for at skifte til elbil, mens de, der ikke har, straffes. En slags omvendt Robin Hood. 

Ilyas Dogru
Chefkonsulent og forbrugerøkonom, FDM

Hertil kommer, at når danskerne køber "ny" bil, er det oftest en brugt. Et folkeligt gennembrud for elbilerne forudsætter derfor et stort marked for brugte, billige elbiler. Hvis afgifterne på de større og dyrere elbiler hæves for hurtigt, vil det øge brugtprisen.

Derfor er FDM’s løsning ikke, at den ekstra støtte til de billigere elbiler skal ske på bekostning af alle andre og dyrere elbiler. Det er nemlig vigtigt ikke for hurtigt at øge afgifterne på de større, familieegnede, men også dyrere elbiler.

Det er dem, der skal blive til brugtvognskøbernes "nye" elbil om et par år. Men spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at overveje, om det fortsat er klogt i samme omfang at støtte meget dyre og luksuøse elbiler med store afgiftslempelser. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ilyas Dogru

Chefkonsulent & forbrugerøkonom, FDM
cand.scient.soc (Københavns Uni.)

0:000:00