Af Søren Bülow,
Sekretariatschef i Dansk Vejforening

I løbet af de næste to måneder bliver Infrastrukturkommissionen efter planen færdig med sit arbejde. Kommissionens forskellige udspil og dens (delvise) åbenhed har været et friskt pust i trafikdebatten. For det er ikke ligefrem dén slags, vi er vant til i trafik- og vejsektoren.

Når man ser på trafiksektorens styring, lidt på afstand, er det egentlig bemærkelsesværdigt: der er bruger- og interessent-råd på arbejdsmarkeds-, undervisnings-, sundheds-, social- og på en lang række forbrugerområder. Partsinddragelsen er det, man ofte forbinder med "den danske model".

Men hvad har vi på trafik- og især vejområdet? Nogle faglige samarbejder, ad hoc høringer og ellers nul og nix. Bevares, vi har i en årrække haft Vejsektorrådet, men dets virke har været til at overskue, og formentlig de færreste i vejsektoren tænker vel til daglig over, at rådet overhovedet eksisterer.

Når det kommer til de tunge spørgsmål: trængsel, planlægning af nye veje, fastlæggelse af vejstandarden, vurdering af trafikinformation og skiltning m.m., er der bare ikke rigtig nogen systematisk inddragelse af brugerne eller andre interessenter. Hvorfor egentlig ikke?

Af Søren Bülow
Sekretariatschef, Dansk Vejforening

Som noget nyt fik vi så i år færdselssikkerhedsudvalgene, hvilket synes som en god idé, men som faktisk blot er fortsættelsen af trafiksikkerhedssamarbejderne i amterne.

Når det kommer til de tunge spørgsmål: trængsel, planlægning af nye veje, fastlæggelse af vejstandarden, vurdering af trafikinformation og skiltning m.m., er der bare ikke rigtig nogen systematisk inddragelse af brugerne eller andre interessenter. Hvorfor egentlig ikke?

Det vil muligvis gøre livet mere besværligt for en række embedsmænd, sådan at blive konfronteret med virkeligheden i form af brugernes og interessenternes synspunkter. Det kan bare ikke være noget modargument. En effektiv transportsektor kræver, at styrings- og planlægningsopgaven orienterer sig mod fremtidens behov.

Fremtidens behov er bl.a. at sikre en høj grad af pålidelighed, herunder at udmelde nogle klare mål for den service, vejene skal yde. Den hidtidige fremgangsmåde med blot at gøre sit bedste "så langt pengene rækker" er ikke længere god nok.

Det, vi har brug for, er at få den trafikpolitiske autopilot slået fra og at få den dynamik ind i styring og planlægning af vejsektoren, som den private sektor og dens brugere i almindelighed kan bidrage med. Forskere mv. kan sikkert også bidrage til samme proces.

Vi kan jo se, hvordan det sker på bedste vis i Infrastrukturkommissionen, så hvorfor ikke tage tråden op efterfølgende? Desuden kan vi forudse en stigende markedsgørelse af vejsektoren. Så inddragelsen af den private sektor i beslutningsprocessen kan kun gøre overgangen lettere.

Dansk Vejforening var om ikke den første, så en af de første til at foreslå en Infrastrukturkommission allerede et år inden den blev nedsat. Vi vil gerne være forud for vores tid igen og hermed spørge, om ikke der er behov for et Infrastrukturråd - herunder eventuelt med en regional organisation?