Debat

Eksperter: Uden mere forskning i trafik risikerer vi at smide penge i nyttesløse tiltag

Hvis ikke den evidensbaserede viden går foran, risikerer samfundet at tage beslutninger, der er baseret alene på individuel intuition, rygter og holdninger fremfor med fundament i solid, veldokumenteret viden, skriver eksperter.

Kan det være rigtigt, at parterne
bag infrastrukturplanen her i cyklens år 2022 mener, at der ikke er behov for
forskning i cykeltrafik, spørger Harry Lahrmann og Otto Anker
Nielsen.
Kan det være rigtigt, at parterne bag infrastrukturplanen her i cyklens år 2022 mener, at der ikke er behov for forskning i cykeltrafik, spørger Harry Lahrmann og Otto Anker Nielsen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Harry Lahrmann
Otto Anker Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Transportsektoren står direkte for godt fem procent af Danmarks BNP og beskæftigelse, hvortil kommer anlægssektorens bidrag til veje, jernbaner, broer med videre. Dertil skal lægges, at sektoren står for 29 procent af landets CO2-udledning, og at danskerne gennemsnitligt bruger 58 minutter om dagen på transport.

Denne store samfundsmæssige betydning står i skærende kontrast til forskningsindsatsen på transportområdet. Tæller man alt med, anvendes der langt under 100 forskningsårsværk på de danske universiteter på transportforskning.

Men hvis ikke den evidensbaserede viden danner fundament for vores fremtidige valg og prioriteringer inden for trafik og transport, så risikerer samfundet at tage beslutninger, der er baseret alene på individuel intuition, rygter og holdninger – fremfor med fundament i solid, veldokumenteret viden. Det kan ingen være tjent med.

Sverige og Norge prioriterer forskning. Det gør Danmark ikke

Harry Lahrmann og Otto Anker Nielsen
Hhv. professor ved Aalborg Universitet og DTU

Sverige og Norge prioriterer forskning. Det gør Danmark ikke. Herhjemme har vi heller ikke et selvstændigt forskningsinstitut inden for transportområdet som for eksempel det svenske vej- og transportforskningsinstitut, VTI. Instituttet har omkring 200 ansatte og får et årligt tilskud fra den svenske stat på 87 millioner svenske kroner.

I Norge hedder transportforskningsinstituttet Transportøkonomisk Institut. Det har 100 ansatte med et årligt budget på næste 150 millioner norske kroner, hvoraf langt over halvdelen er statslige bevillinger. Men ser vi på de danske statslige forskningsmidler, der udbydes i konkurrence, er der ingen, der er målrettet transportsektoren.

Brug for mere forskning i cykeltrafikken
En anden kilde til finansiering af forskning og udvikling i denne sektor kunne være, at forskningen kunne få del i puljemidler, der uddeles fra statslig side på transportområdet. Men heller ikke her prioriteres forskningen.

Et konkret eksempel er, at Infrastrukturplan 2035 afsatte 105,8 milliarder kroner i perioden 2022-2035 til nye initiativer på transportområdet, men ikke én krone er øremærket til forskning.

Så kunne man tænke sig, at der indenfor de forskellige initiativer i forbindelse med udmøntningen af planen blev afsat midler til at blive klogere. Heller ikke her synes der at være den store efterspørgsel efter ny forskningsbaseret viden.

Et eksempel er, at forligspartierne den 27. maj i år udmøntede 200 millioner kroner af Infrastrukturplanens pulje på tre milliarder kroner til en styrket indsats for flere cyklister. I den blev der kun plads til ét enkelt forskningsprojekt med et budget til 1,8 millioner kroner. Tilsvarende blev der kun bevilget ét forskningsprojekt indenfor cykelområdet sidste år.

Læs også

Lad os i al stilfærdighed spørge, om det kan være rigtigt, at parterne bag infrastrukturplanen her i cyklens år 2022 mener, at der ikke er behov for forskning i cykeltrafik? Vi synes der er et behov, og lad os komme med et par konkrete eksempel. 

Under Infrastrukturplanens afsnit om cykelpuljen står der, at puljen kan blandt andet anvendes til ”grønne bølger” til forbedring af fremkommeligheden. Problemet er her, at den nyeste forskning på Aalborg Universitet viser, at grønne bølger ikke giver optimal trafikafvikling.

Specielt giver det ikke mening for cykeltrafik på grund af cykeltrafikkens store hastighedsspredning. Netop derfor er der brug for forskning, der for eksempel udvikler metoder og teknologier, der gør det muligt at forbedre cyklisternes fremkommelighed.

Man bør kigge mod Norge og Østrig
Den konkrete udmøntning af cykelprojekter i puljen har finansieret en lang række mindre projekter geografisk fordelt i hele landet. Ingen projekter går på tværs af kommunegrænser, ingen handler om større/længere supercykelstier, og ingen projekter har fokus på trængsel på cykelstier.

Modsat dette viser nyeste forskning på DTU, at den samfundsmæssige mest optimale brug af midler i en projektpulje er at samle dem i større projekter fremfor spredte segmenter af projekter. Dertil viser de samfundsøkonomiske analyser, at man får størst effekt, hvor der er trængsel og mest cykeltrafik i forvejen.

En sidste kilde til finansiering af forskning og udvikling kunne komme fra projekter udført i samarbejde med aftagerne. Det kan for eksempel være vejbestyrelser eller trafikselskaber. Her er der villighed, men ofte er villigheden begrænset af, at vej og trafiksektoren er skattefinansieret, og dermed har den et stort politisk fokus.

En vej til at komme videre fra dette forskningsmæssige dødvande kunne være ved at skæve mod andre brancher, der har succes med andre modeller

Harry Lahrmann og Otto Anker Nielsen
Hhv. professor ved Aalborg Universitet og DTU

Måske er det bedst illustreret ved ovenstående cykelpulje, hvor forligspartierne er helt inde i maskinrummet omkring udmøntning af puljen. De bestemmer, hvem af ansøgerne til puljemidler der skal nyde fremme. Nogle har kaldt denne praksis for ’sogneråds-politik’.

En vej til at komme videre fra dette forskningsmæssige dødvande kunne være ved at skæve mod andre brancher, der har succes med andre modeller. Helt andre traditioner finder vi nemlig på fuldt brugerfinansierede områder for eksempel de kommunale forsyningsselskaber, der er organiseret som privat aktieselskaber.

Her er langt større interesse i og mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter. Det kan være vandforsyning, kloakforsyning eller elselskaber. Måske skulle vi med inspiration fra Østrig og Norge organisere dele af vejsektoren som aktieselskaber?

Brug for fokus på finansiering
Et sidste eksempel er Færdselssikkerhedskommissionens nyeste handlingsplan fra november 2020. I den er målet en halvering af dræbte og tilskadekomne i trafikken i perioden 2021-2030.

For at nå dette mål opfordres der i handlingsplanen blandt andet til, at der igangsættes forskning inden for en lang række områder, men desværre anvises der ikke finansiering til forskningen. Dermed bliver handlingsplanens målsætninger blot tomme ord.

Så for at bøje det i neon: Hvis ikke den evidensbaserede viden går foran, risikerer samfundet at tage beslutninger, der er baseret alene på individuel intuition, rygter og holdninger fremfor med fundament i solid, veldokumenteret viden.

Læs også

Derved får man ikke mest mulig effekt for de investerede midler i forhold til trafikafvikling og mobilitet, CO2 og klima, trafiksikkerhed, samt et mere bredt spektrum af samfundsøkonomiske kriterier.

Det er vort håb, at ovennævnte eksempler viser, at der i den grad er brug for, at der i den danske transportpolitiske debat bliver sat fokus på transportforskningens finansiering. Eller rettere mangel på samme. En lejlighed hertil er den årlige konference Trafikdage på Aalborg Universitet som i år afholdes den 22. og 23. august, og hvor der deltager såvel politikere som forskere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Anker Nielsen

Professor i Transportmodellering, Leder af Transportdivisionen, DTU Management PhD 1995
ph.d. (DTH 1994), civilingeniør (DTH 1991)

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

0:000:00