Eksperter: Uden mere forskning i trafik risikerer vi at smide penge i nyttesløse tiltag

Lad os i al stilfærdighed spørge, om det kan være rigtigt, at parterne bag infrastrukturplanen her i cyklens år 2022 mener, at der ikke er behov for forskning i cykeltrafik? Vi synes der er et behov, og lad os komme med et par konkrete eksempel. 

Under Infrastrukturplanens afsnit om cykelpuljen står der, at puljen kan blandt andet anvendes til ”grønne bølger” til forbedring af fremkommeligheden. Problemet er her, at den nyeste forskning på Aalborg Universitet viser, at grønne bølger ikke giver optimal trafikafvikling.

Specielt giver det ikke mening for cykeltrafik på grund af cykeltrafikkens store hastighedsspredning. Netop derfor er der brug for forskning, der for eksempel udvikler metoder og teknologier, der gør det muligt at forbedre cyklisternes fremkommelighed.

Man bør kigge mod Norge og Østrig
Den konkrete udmøntning af cykelprojekter i puljen har finansieret en lang række mindre projekter geografisk fordelt i hele landet. Ingen projekter går på tværs af kommunegrænser, ingen handler om større/længere supercykelstier, og ingen projekter har fokus på trængsel på cykelstier.

Modsat dette viser nyeste forskning på DTU, at den samfundsmæssige mest optimale brug af midler i en projektpulje er at samle dem i større projekter fremfor spredte segmenter af projekter. Dertil viser de samfundsøkonomiske analyser, at man får størst effekt, hvor der er trængsel og mest cykeltrafik i forvejen.

En sidste kilde til finansiering af forskning og udvikling kunne komme fra projekter udført i samarbejde med aftagerne. Det kan for eksempel være vejbestyrelser eller trafikselskaber. Her er der villighed, men ofte er villigheden begrænset af, at vej og trafiksektoren er skattefinansieret, og dermed har den et stort politisk fokus.

En vej til at komme videre fra dette forskningsmæssige dødvande kunne være ved at skæve mod andre brancher, der har succes med andre modeller

Harry Lahrmann og Otto Anker Nielsen
Hhv. professor ved Aalborg Universitet og DTU

Måske er det bedst illustreret ved ovenstående cykelpulje, hvor forligspartierne er helt inde i maskinrummet omkring udmøntning af puljen. De bestemmer, hvem af ansøgerne til puljemidler der skal nyde fremme. Nogle har kaldt denne praksis for ’sogneråds-politik’.

En vej til at komme videre fra dette forskningsmæssige dødvande kunne være ved at skæve mod andre brancher, der har succes med andre modeller. Helt andre traditioner finder vi nemlig på fuldt brugerfinansierede områder for eksempel de kommunale forsyningsselskaber, der er organiseret som privat aktieselskaber.

Her er langt større interesse i og mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter. Det kan være vandforsyning, kloakforsyning eller elselskaber. Måske skulle vi med inspiration fra Østrig og Norge organisere dele af vejsektoren som aktieselskaber?

Brug for fokus på finansiering
Et sidste eksempel er Færdselssikkerhedskommissionens nyeste handlingsplan fra november 2020. I den er målet en halvering af dræbte og tilskadekomne i trafikken i perioden 2021-2030.

For at nå dette mål opfordres der i handlingsplanen blandt andet til, at der igangsættes forskning inden for en lang række områder, men desværre anvises der ikke finansiering til forskningen. Dermed bliver handlingsplanens målsætninger blot tomme ord.

Så for at bøje det i neon: Hvis ikke den evidensbaserede viden går foran, risikerer samfundet at tage beslutninger, der er baseret alene på individuel intuition, rygter og holdninger fremfor med fundament i solid, veldokumenteret viden.

Derved får man ikke mest mulig effekt for de investerede midler i forhold til trafikafvikling og mobilitet, CO2 og klima, trafiksikkerhed, samt et mere bredt spektrum af samfundsøkonomiske kriterier.

Det er vort håb, at ovennævnte eksempler viser, at der i den grad er brug for, at der i den danske transportpolitiske debat bliver sat fokus på transportforskningens finansiering. Eller rettere mangel på samme. En lejlighed hertil er den årlige konference Trafikdage på Aalborg Universitet som i år afholdes den 22. og 23. august, og hvor der deltager såvel politikere som forskere.