Debat

String-direktør: Sverige er svækkede, når de kun har én fast forbindelse til resten af Europa - derfor bør de finansiere en ny

Ved angreb på Øresundsbroen kan Sverige let afskæres fra Europa. Derfor bør Sveriges regering sætte fart i etableringen af endnu en fast forbindelse mellem Sverige og Danmark, skriver Thomas Becker. 

Så længe der kun eksisterer én fast forbindelse,
som knytter Sverige sammen med resten af Europa, er Sverige sårbare overfor
både simple driftsforstyrrelser men også direkte angreb på Øresundsbroen, skriver Thomas Becker.
Så længe der kun eksisterer én fast forbindelse, som knytter Sverige sammen med resten af Europa, er Sverige sårbare overfor både simple driftsforstyrrelser men også direkte angreb på Øresundsbroen, skriver Thomas Becker.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Thomas Becker
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden krigen i Ukraine begyndte, er den sikkerhedspolitiske virkelighed i Europa i forandring. Den danske stat har - allerede inden Sverige formentlig indtræder i Nato - meldt sig klar til at gå i krig for nabolandet.

Det har den gjort ved at underskrive en sikkerhedsgaranti, som forpligter Danmark til at yde militær støtte i tilfælde af angreb på Sveriges territorium. Sveriges mulige indtræden i Nato stiller således nye krav til forsyningssikkerhed på tværs af Øresund, og medlemskabet bør også påvirke infrastrukturplanlægningen for fremtiden.

Som situationen er i dag, har vi kun én enkelt fast forbindelse, som formentlig vil blive et strategisk mål i tilfælde af militær konflikt. Det er Øresundsbroen

Thomas Becker
Managing director, String

Danmarks muligheder for at yde militær støtte til Sverige og fungere som transitland for blandt andet materiel i tilfælde af en militær agression afhænger af effektive forbindelser til Sverige. Som situationen er i dag, har vi kun én enkelt fast forbindelse, som formentlig vil blive et strategisk mål i tilfælde af militær konflikt. Det er Øresundsbroen.

Så længe der kun eksisterer én fast forbindelse, som knytter Sverige sammen med resten af Europa, er Sverige sårbare overfor både simple driftsforstyrrelser men også direkte angreb på Øresundsbroen. På den måde kan de let afskæres fra resten af Europa.

En ny fast forbindelse 
For at skabe forsyningssikkerhed for Sverige både militært og industrielt, bør Sveriges regering sætte fart i etableringen af endnu en fast forbindelse mellem Sverige og Danmark. Med andre ord, bør Sverige melde klart ud, at de er parate til at overkomme de økonomiske udfordringer for etableringen af en ny fast forbindelse mellem landende.

Det kan de gøre ved at tilbyde Danmark at finansiere forbindelsen som en del af Sveriges kritiske nationale militære infrastruktur. Endnu en fast forbindelse er samtidig gevinst for for begge lande i fredstid.

Den foreslåede forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil medføre et nyt sammenhængende byområde, yderligere integration mellem Danmark og Sveriges arbejdsmarked.

Samtidig vil den foregribe de traffikale flaskehalse, som allerede nu viser sig ved færgelejet i Helsingør, når lastbilerne holder i kø for at komme over sundet. Af samme årsager har flere svenske regioner og kommuner gennem årene meldt ud, at de ønsker at åbne spørgsmålet om delt finansiering, for at styrke integrationen i grænseregionen.

Hvis den nyfundne svenske militærstrategiske dagsorden skal sætte fart i udviklingen af endnu en fast forbindelse til Danmark, kræver det, at vi får genoplivet debatten om, hvordan vi bygger den bedst mulige forbindelse over Øresund. Og den debat vil blive hjulpet på vej af, at spørgsmålet om finansiering bliver afklaret.

Derfor, kære svenske politikere i Riksdagen, tilbyd at finansiere forbindelsen for vores fælles fremtid på tværs af grænser i Nordeuropa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Becker

Managing director, String
cand.jur. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00