PwC: Den danske infrastruktur har brug for en ressource- og kompetenceplan

I Danmark har vi vedtaget ambitiøse mål for den grønne omstilling, klimasikring og for udbygning af transportinfrastrukturen. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give en bedre verden videre til vores børn, understøtte vækst og sikre mobilitet for alle.

Realiseringen af ambitionerne indebærer, at vi over de næste 10-15 år skal gennemføre omfangsrige investeringer. Udbygning af havvind og etablering af energiøer kan løbe op imod 350-400 milliarder kroner frem mod 2040, etablering af landvind og sol cirka 200 milliarder kroner, Ptx og brintprojekter cirka 75 milliarder kroner, mens der i infrastrukturaftalen fra 2021 ligger cirka 160 milliarder investeringer i transportinfrastrukturen frem mod 2035.

Hertil kommer udbygning af fjernvarmenettet, netforstærkninger, klimasikring, investeringer i fjernvarme, udbygning af havnene med videre. 

Der skal graves og udskibes; lægges kabler, rør, asfalt og skinner; rejses vindmøller og solpaneler; og bygges nye energiparker som aldrig før. Optimismen i den danske energi-, forsynings- og transportbranche er stor, og der er tale om områder, hvor vækstambitionerne består på trods af udsigten til afmatning i den danske økonomi.

Alligevel er der særligt to områder, hvor skoen trykker: Udsigt til mangel på arbejdskraft og mangel på materialer.

Mangel på arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft på tværs af den samlede danske infrastrukturbranche har allerede sat sig, inden arbejdet med at indfri de store ambitioner for alvor er kommet i gang.

På sigt vil dette indebære, at der simpelthen ikke er arbejdskraft nok til at indfri de ambitiøse planer.

Morten Bo Rasmussen
Director, PwC

Herefter rammer udfordringerne de udførende fag, der sørger for at bygge infrastrukturen såsom svejsere, montageoperatører, smede, struktører, byggeledere og en lang række andre faglærte fra de tekniske uddannelser og erhvervsskolerne.

Rekruttering inden for branchen er de facto for nuværende et nulsumsspil, hvor virksomhederne rekrutterer fra hinanden, uden at puljen af kvalificerede medarbejdere udvides markant. På sigt vil dette indebære, at der simpelthen ikke er arbejdskraft nok til at indfri de ambitiøse planer.

Forsinker ambitioner

Derudover er der et andet sted, hvor skoen trykker – nemlig manglen på materialer. Den globale efterspørgsel på jern og stål, grus, cement med videre er vokset og vokset, og på det danske marked er der allerede eksempler på virksomheder, der har øget lagerbeholdningen markant for at kunne modstå fremtidige prispres og pres på leveringstiderne.

Tendensen er klar: Projektfordyrelser som følge af stigende priser og forsinkede leverancer er hos flere bygherrer blevet hverdag, uden at der er udsigt til, presset forsvinder de kommende år.

Kombineret indebærer de to udfordringer, at der er en overhængende fare for, at vi som samfund bliver væsentlig forsinkede i vores ambitioner om at reducere CO2-udledningen, øge forsyningssikkerheden, have adgang til billig strøm, gas og varme og opnå bedre transporttider.

Bliver der så slet ikke gjort noget for at håndtere disse udfordringer?

Jo, det nye regeringsgrundlag indeholder etableringen af en national energikrisestab (NEKST), der skal se på koordineret fjernvarmeudrulning.

Det er et initiativ om en råstofplan, der skal understøtte bæredygtig udvinding af grus og sand samt mere genanvendelse af byggematerialer.

Og så er der på uddannelsesområdet tiltag til initiativer, der skal anspore flere til at fravælge gymnasiet frem for de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelserne, få flere unge ind på uddannelser, etablere etårige erhvervskandidater og øge muligheden for videreuddannelse igennem hele livet.

Der er imidlertid en risiko for, at disse tiltag kun adresserer udvalgte delelementer af de to hovedudfordringer, at de primært får effekt på længere sigt, og at de ikke sammentænkes, så de kan give branchen et løft. 

Tværgående samarbejder

Hvis vi som samfund skal adressere udfordringerne, er der behov for at tænke på tværs af skel mellem sektorer og ministerier.

Løsningen på manglen på arbejdskraft i den danske energi-, forsynings- og transportbranche kræver, at der iværksættes forskellige tiltag for at øge arbejdsudbuddet specifikt inden for de pågældende brancher. 

Hvis vi som samfund skal adressere udfordringerne, er der behov for at tænke på tværs af skel mellem sektorer og ministerier.

Morten Bo Rasmussen
Director, PwC

Her kan fire til fem ministerier med fordel sætte sig sammen med branchen og arbejdsmarkedets parter og pege på de tre til fire kortsigtede og langsigtede tiltag, der vil flytte mest.

Tilsvarende handler adgangen til råstoffer for infrastrukturbranchen om mere end bæredygtig udvinding og genanvendelse. Det handler også om forsyningslinjer, der ofte er lange, fordi de materialer, der anvendes på infrastrukturprojekter, kommer fra den anden side af jorden.

En råstofplan kan derfor med fordel udvides til at omfatte den fremtidige forsyningssikkerhed og sikring af forsyningslinjer for de materialer branchen har størst behov for. 

Kort sagt er der behov for tværgående samarbejder på tværs af flere ministerier og branchen for at få peget på de tiltag, der vil skabe størst effekt, og en klar plan for at få skubbet dem ud over rampen, hvis vi som samfund skal nå i mål med den grønne omstilling.