Rådet for Sikker Trafik: Mens vi venter på den førerløse bil

DEBAT: Fremtidens selvkørende biler vil gøre trafikken mere sikker. Men det kræver en politisk indsats, hvis ventetiden på biler uden rat og pedaler ikke skal koste for mange liv på vejene, skriver Mogens Kjærgaard Møller.

Af Mogens Kjærgaard Møller
Adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik

I vores nordiske naboland Norge oplever de for tiden et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, som vi i Danmark slet ikke er i nærheden af. Her i landet kører vi billedligt talt med det ene hjulpar ude i slæbesporet, når det drejer sig om at nå målet om, at færre skal komme til skade eller miste livet på vejene.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens køretøjer med ny og moderne teknik vil være en gevinst for trafiksikkerheden. I dag skyldes over 90 procent af trafikulykkerne vores adfærd: alt for mange kører for stærkt, er uopmærksomme, trætte eller påvirkede, når de sidder bag rattet. Når der for alvor sættes strøm til teknikken, og vi får de førerløse biler ud på vejene, vil mange af disse udfordringer blive løst.

Mens vi venter
Men hvad gør vi, før vi kommer dertil? De danske biler er i gennemsnit godt ni år gamle og holder typisk i 16 år, så der vil gå mange år, før de er skiftet ud, og det bliver normalt at vi kører rundt i biler, der kan transportere os rundt, uden at vi løfter en finger.

Trafikken koster hvert år op mod et par hundrede liv, og tusinder af mennesker kommer til skade. Det er både menneskeligt og samfundsøkonomisk en udfordring, der bør handles på. Det sker allerede med kampagner, politikontrol, undervisning, bygning af mere sikre veje, indførelse af ny teknik i køretøjerne etc.

Men især det sidste punkt halter det noget med. I dag findes der en lang række af sikkerhedsudstyr til køretøjer, som er belagt med afgifter. Vi ved, at teknikken kan redde liv. Men vi ved også, at når folk køber en ny bil, så kigger de på prisen. Fair nok. Derfor giver det ikke mening, at man i dag har afgifter på sikkerhedsudstyr, som kunne være med til at redde liv og samtidig – hvis udstyret blev mere udbredt – kunne være med til at gavne samfundsøkonomien.

Tabte liv koster dyrt
Finansministeriet har fastsat den statistiske værdi af et tabt liv til 32 millioner kroner. I 2016 blev 211 personer dræbt i trafikulykker. I Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan fra 2013 ”Hver ulykke er én for meget” er de samfundsøkonomiske besparelser ved hver undgået ulykke med personskade opgjort til mere end 4,6 millioner kroner. Et beløb, som i øvrigt bl.a. COWI har påpeget er for lavt sat.

Hvert år kommer flere tusinde mennesker til skade i trafikken. Samfundet har altså eksorbitant store omkostninger - fordelt på stat, regioner og kommuner – som følge af trafikulykker. Vi taler samlet set om et tocifret milliardbeløb!! Derfor ville det give god mening at se på muligheden for i videre omfang at fjerne afgifter på sikkerhedsudstyr.

Det vil som nævnt ikke bare betyde flere sparede liv i trafikken. Det vil også betyde masser af sparede samfundskroner. Besparelser, der vil kunne høstes hvert eneste år frem til det tidspunkt, hvor vi alle endegyldigt kan læne os tilbage i sædet i bilen uden rat og pedaler og fæste vores lid til, at køretøjets algoritmer har styr på, at vi kommer sikkert frem til bestemmelsesstedet.

Så – lad os tænke og handle konstruktivt, mens vi venter på den førerløse bil.

Forrige artikel Forbrugerrådet Tænk: Teknologien skal være midlet – og ikke målet i kollektiv transport Forbrugerrådet Tænk: Teknologien skal være midlet – og ikke målet i kollektiv transport Næste artikel Bondam om super-elcykler: Lad ikke nogen køre 45 km/t uden kørekort Bondam om super-elcykler: Lad ikke nogen køre 45 km/t uden kørekort