EL: Træk i nødbremsen og stop udbuddet af vores S-tog

Af Henning Hyllested (EL)
Transportordfører

Lige inden jul blev vi præsenteret for en julegave fra regeringen, som mest af alt minder om den gave i pakkelegen, som ingen gider at sidde tilbage med: Endnu en del af den statslige togdrift sælges ud - S-toget skal sendes i udbud.

Mere af vores fællestransport skal ud på ”private” hænder, og gøres til en virksomhed, hvis eksistensberettigelse skal være en sort bundlinje, der sikrer ejeren et afkast.

Der er brug for en sammenhængende kollektiv trafik – ikke mindst i hovedstadsområdet. S-togene er rygraden i denne trafik og skal ikke være styret af kortsigtede profitmotiver, men af langsigtet planlægning og investeringer.

Privatiseringen bliver blandt andet forklaret med, at S-togene samtidig skal gøres førerløse.

Nu er det ikke sådan, at jeg som udgangspunkt er imod førerløse tog. Der kan være rigtig mange gode perspektiver i automatiserede tog, der kan komme de rejsende til gode – primært i forhold til regelmæssighed og rettighed.

Det bliver både dyrere og dårligere togdrift, når private skal ind og tjene penge på pendlerne og de rejsende. Selv Transportministeriets egen sektoranalyse peger på dette.

Henning Hyllested

Men at private firmaer skulle kunne indføre den førerløse teknologi på S-togsnettet og ikke mindst drive den bedre end DSB, er et postulat.

Sagen er, at der ikke er firmaer eller selskaber, der har erfaring med at drive førerløse tog på et åbent skinnenet og med de hastigheder på 120 km/t, som S-togene kører med.

Man kan ikke sammenligne metro og S-tog
Der bliver i den forbindelse ofte henvist til metroen i København. Metroen er jo førerløs og kører endda på længere strækninger over jorden.

Men efter min bedste overbevisning kan man ikke en til en sammenligne metro og S-tog. Metroen er et helt lukket system, som fra start er designet til at være førerløst. En etablering af førerløse S-tog vil kræve ret store investeringer i at tilpasse stationer og afspærre spor.

Måske skal vi lige slå koldt vand i blodet og afvente, at der er en teknologi, som kan leve op til de sikkerhedskrav, der vil være til at køre på åbne skinner, så vi ikke igen, igen bliver ”first mover”.

En anden og langt mere alvorlig problemstilling ved et udbud af S-toget er den fortsatte fragmentering og udsultning af DSB som vores fælles trafikselskab.

Denne problemstilling synes desværre at være druknet lidt i hele spørgsmålet om indførelse af førerløse tog. Og de to ting har altså strengt taget ikke noget med hinanden at gøre, men sammenblandingen af dem er velegnet til at få hele diskussionen om privatisering af jernbanedriften til at dreje sig om noget helt andet.

Privatisering er overflødig
S-togstrafikken er således ualmindeligt veldrevet og ligger nummer tre i en international sammenligning med lignende i andre lande. Det er samtidig en af DSB’s store indtægtskilder og står for omkring 40 procent af DSB’s omsætning.

Det vil være en katastrofe, hvis S-togene privatiseres. Internationale erfaringer taler imod. Det bliver både dyrere og dårligere togdrift, når private skal ind og tjene penge på pendlerne og de rejsende. Selv Transportministeriets egen sektoranalyse peger på dette.

Og det er helt overflødigt. DSB har selv beregnet, at de med deres nuværende trafik (både fjern- og regionaltog og S-tog) kan køre uden statstilskud i 2030. Måske det er derfor, at ministeren og de borgerlige partier har fået så travlt! Ideologi alt sammen.

Det er desuden lidt ironisk, at mange af de internationale selskaber, der kunne komme i spil til at overtage S-togsdriften, rent faktisk ikke er private, men er offentligt ejede selskaber, der tjener penge på togdrift i andre lande.

Arriva – som har overtaget driften af jernbanestrækningerne i Midt- og Vestjylland - er jo ejet af det tyske statslige jernbaneselskab Deutsche Bahn. - Som i øvrigt ikke har betalt skat i Danmark i de sidste 14 år, og selskabet har i alt kun har betalt godt 3 millioner kroner i de 20 år, de har opereret i Danmark (bus og tog).