Forbrugerrådet Tænk: Teknologien skal være midlet – og ikke målet i kollektiv transport

DEBAT: Vi skal tage hensyn til passagererne, når vi indfører ny teknologi på transportområdet, skriver Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Af Lars Pram
Direktør i Forbrugerrådet Tænk

Teknologien udvikler sig med lynets hast. Og det giver muligheder for at udvikle den kollektive transport og ikke mindst samspillet mellem den kollektive og den private transport.

Selvkørende transportmidler, deleordninger og en chip i armen i stedet for en fysisk billet er blot nogle af de nyeste tiltag, som kan gavne mobiliteten.

Transportminister Ole Birk Olesen skriver i sit debatindlæg, at den kollektive transport ikke skal stå tilbage for den private transport, når det gælder nye teknologier. Det er vi enige i. 

Kollektiv transport skal følge med den teknologiske udvikling, hvis det også skal være en attraktiv mulighed, når danskerne rejser frem og tilbage på arbejde, uddannelsessteder eller fritidsaktiviteter i fremtiden.

Men det er vigtigt, at den nye teknologi bliver brugt, hvor det giver mening for passagererne – og ikke kun fordi det er muligt.

Teknologien skal tages i brug, når det løser et problem eller opfylder et behov for passagererne.

Der er mange eksempler på områder, hvor ny teknologi kan gøre det nemmere at være passager i bus, tog og metro. Her er et par stykker.

Ny teknologi letter rejsen
Augmented reality er brugt i turistverdenen til at give turister et ekstra lag af information om de seværdigheder, de oplever.

På samme måde kunne man bruge augmented reality på stationerne til at give passagererne et ekstra lag af information om, hvor de køber billetter, finder den rigtige perron eller busstoppested. Det kunne også bruges til at guide mennesker med syns- eller hørehandicap.

Mobility as a service (MaaS) giver en unik mulighed for passagererne selv at sammensætte deres rejser og bruge det eller de transportmidler, som de synes passer bedst.

Det vigtige er dog at lave et system, som tager udgangspunkt i, hvad der er nemmest for passagererne. Skal rejseplanlæggerne for eksempel laves på kommunalt eller regionalt niveau? Og hvor mange udbydere skal ind på markedet?

Big data kan bruges til at få en masse ny viden om passagererne. Metroen og Arriva har for eksempel sensorer i dørene, som registrerer antallet af passagerer, som bruger hver enkelt dør.

Det giver ny viden, som kan bruges til mere effektiv trafikafvikling. Det siger sig selv, at passagerernes privacy og ret til et digitalt privatliv er helt afgørende.

Passagernes mening skal i spil
Men før man vælger at investere i for eksempel nyt materiel, software eller systemer, er det helt centralt at høre passagererne.

Vi mener nemlig, det er helt essentielt, at de mennesker, som skal sidde i toget eller bussen og bruge stationerne i hverdagen, har mulighed for at byde ind i beslutningsprocesserne.

Det er dog vigtigt at huske, at passagererne er en sammensat skare af personer med forskellige behov og forudsætninger.

Derfor er det vigtigt at inddrage både dem, som er teknologivante, og som gerne vil benytte sig af nye teknologier, men også dem, som har brug for et alternativ.

Vi får for eksempel fortsat henvendelser fra passagerer, 8 år efter rejsekortet blev indført, som oplever, at det er svært at bruge, eller som af forskellige årsager ikke vil bruge det.

Måske havde en bedre inddragelse af passagererne i starten og designfasen sikret, at brugervenligheden i sidste ende var i top?

Derudover skal der fortsat være reelle alternativer til den nye teknologi, så alle føler sig velkomne og ikke presset over på et produkt, som man er utryg ved.

Kollektiv transport skal være et tilbud, som alle kan benytte, og i en tid hvor den teknologiske udvikling går stærkt, er der en særlig opgave for ansvarlige politikere og trafikselskaber i at ind- og udfase systemer i en takt, så vi ikke efterlader en masse mennesker på perronen.

Forrige artikel Vognmænd: Få nu skabt en reel markedsgørelse af affaldssektoren Vognmænd: Få nu skabt en reel markedsgørelse af affaldssektoren Næste artikel Rådet for Sikker Trafik: Mens vi venter på den førerløse bil Rådet for Sikker Trafik: Mens vi venter på den førerløse bil