FDM: En masterplan skal sikre mest muligt mobilitet for pengene

DEBAT: Der er bestemt brug for en mere holistisk tilgang til infrastruktur, men faktum er, at vejprojekter ofte har en højere samfundsøkonomisk værdi end projekter for kollektiv transport, skriver Thomas Møller Thomsen, direktør for FDM.

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør, FDM

En god infrastruktur er et vigtigt fundament under den økonomisk udvikling. Både for den enkelte dansker som for erhvervslivet og samfundet generelt.

Det var derfor glædeligt, at statsministeren i sin nytårstale nævnte behovet for, at vi i Danmark investerer mere i infrastrukturen.

Det er kun positivt, at der i den seneste finanslovaftale nu langt om længe igen er fundet penge til nye veje.

Brugerbetalte investeringer
Bag skåltalerne og de flotte planer skjuler sig imidlertid en lidt anden virkelighed, der snarere synes at bestå i at lade brugerbetaling finansiere ny vejinfrastruktur.

Ét eksempel er udvidelsen af den fynske motorvej. Konkret finansieres den ved at trække overskud ud af Storebæltsforbindelsen.

Et andet er den kommende nye broforbindelse ved Frederikssund, som bliver en betalingsvej. Som led i finansieringen af efterårets nedsættelse af bilafgifterne er der også planer om at indføre motorvejsafgift i Danmark.

Vi er reelt kommet så vidt, at det i efteråret fra politisk side blev opgivet at finde beskedne 30 millioner kroner til at holde lyset tændt i de dynamiske trafiktavler.

De var blandt andet på den stærkt trafikkerede Motorring 3 omkring København med til at forhindre ulykker og skabe bedre flow i trafikken. I stedet pilles de nu ned.

Samtidig er Vejdirektoratet blevet bedt om at se på, hvordan man kan lave ekstra spor til selvkørende biler – spor, der kræver dynamiske trafiktavler for at kunne blive åbnet og lukket.

Det er en samfundsopgave
Infrastruktur er dyrt at anlægge, og det er helt forståeligt, at det politisk kan være svært at finde modet til at prioritere veje og skinner.

Men FDM mener, at vejen til en udbygning af infrastrukturen ikke skal gå via brugerbetaling. Det er og blive en samfundsopgave. Selv efter tre års nedsættelser af bilafgifterne, lægger bilisterne stadig omkring 50 milliarder kroner årligt i statskassen.

Der bør med andre ord være rigeligt med midler til nye veje, hvis modet og den politiske vilje er der.

Flere aktører har i Altingets debatserie understreget behovet for at se mere ’holistisk’ på infrastruktur ved at gå bort fra den stereotype enten eller tankegang. I FDM er vi helt enige.

Privat og kollektiv trafik
Der er behov for flere og bedre veje såvel som bedre og mere kollektiv trafik. Det er dog vigtigt at huske, at næsten 80 procent af persontransportarbejdet sker i bil på vejene, og at mange vejprojekter, modsat kollektive projekter, har en høj samfundsøkonomisk værdi.

Det er også et faktum, at investeringer i kollektiv trafik stadig mest handler om jern- og letbaner. Men der er nu en gang den udfordring ved skinnebårne løsninger, at de er ekstremt dyre at etablere og efterfølgende meget lidt fleksible.

Netop det sidste er det, der driver letbaneprojekterne, hvor den såkaldte skinneeffekt i høj grad kan tiltrække by- og erhvervsudvikling, da en letbane eller metro ikke lige lader sige flytte.

At det så risikerer samlet set at give en negativ effekt på mobiliteten i området og æde af midlerne til busdrift i andre områder er tilsyneladende andres problem.

Men selvom de kommunale erhvervs- og udviklingsinteresser omkring letbanens linjeføring er åbenlyse, må de aldrig overskygge hensynet til mobiliteten, som det handler om.

Behov for en masterplan
FDM håber, at der snart bliver sat retning på trafikpolitikken. Der er behov for en langsigtet masterplan for udbygning af infrastrukturen – især vejene.

En masterplan kan sikre fokus på udbygning af det, der giver mest mobilitet for pengene. Som Produktivitets­kommissionen så tydeligt viste, har vi i Danmark ikke altid været lige heldige i valget af infrastrukturprojekter.

Det bør kunne gøres bedre. Danmark har behov for en plan, der både kan tage fat på trængselsproblematiken her og nu, og som rækker frem mod en fremtid med selvkørende biler, taxaer og busser.

En fremtid, hvor begreberne privat og kollektiv transport formentligt flyder sammen, som vi beskrev i vores tidligere indlæg i debatten her.

Det bliver spændende at se, hvad transportministerens ekspertgruppe Mobilitet for fremtiden finder ud af. Lad os håbe, at det er godt og perspektivrigt, og ikke bare ender som endnu en rapport på hylden i ministeriet.

Forrige artikel 3F: P-vagter på motorvejen stopper ikke social dumping 3F: P-vagter på motorvejen stopper ikke social dumping Næste artikel Vognmænd til Ole Birk: Dine absurde argumenter redder ikke PostNord Vognmænd til Ole Birk: Dine absurde argumenter redder ikke PostNord