FDM: Dansk lovgivning spænder ben for samkørsel

DEBAT: Digitaliseringen af transportsektoren handler oftest om selvkørende biler, men burde også handle om samkørsel. Den danske lovgivning står i vejen for, at billister og passagerer kan finde og bruge hinanden, skriver Thomas Møller Thomsen.

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør, FDM

Digitaliseringen slår i disse år for alvor igennem overalt i verden. Også i transportsektoren. Her sker det i selve bilerne, der forbindes til internettet og får selvkørende egenskaber - samt i måden, vi får adgang til transport.

Et af de nye begreber, vi her skal lære at kende, er ’Mobility as a Service’ (MaaS). Begrebet er en fællesbetegnelse for et sammenhængende transportsystem, hvor man nemt og bekvemt kan planlægge og gennemføre sin rejse på tværs af transportformer.

En slags rejseplan og rejsekort i kombination - og udbredt til også at gælde taxaer, delebiler, privat samkørsel med videre.

Hele grundtanken er, at færre behøver at eje deres eget transportmiddel for i stedet at have adgang til en hel palette af transportmuligheder on demand og pay per ride. Det kan have potentiale til at optimere persontransport ved at give mindre trængsel, lavere klimabelastning og billigere transport.

MaaS-system bliver i offentlig regi
At mange aktører nu retter blikket mod transportsektoren skyldes, at persontransport er big business. Det er utrolige summer, der årligt anvendes på persontransport. Digitaliseringen kan via MaaS vende op og ned på det transportøkonomiske system, som det har set ud i årtier – her er tale om ægte disruption.

Men med MaaS følger en kamp om penge og magt. På den ene side står kommuner, regioner og offentlige trafikselskaber med skattekroner i ryggen, men også med et ønske om og forpligtigelse til at sikre god mobilitet for borgerene. På den anden side står private aktører fra ind- og udland, der øjner en ny forretningsmodel.

Mens der allerede i flere år har været private aktører på det danske marked, som tilbyder delebiler og samkørsel, bliver de første skridt hen imod et samlet MaaS-system i Danmark efter alt at dømme taget i offentligt regi.

Med udgangspunkt i et velfungerende kollektivt transportsystem med en fælles digital rejseplan, et fælles betalingssystem, og lokalpolitiske ønsker om at styre trafikudviklingen, har det sin logik.

Førerløse biler
I forbindelse med udviklingen af selvkørende og på sigt førerløse biler har mange eksperter spået den privatejede bil en snarlig død. Hvem vil eje en bil, man ikke selv kan køre, og som kommer, når man skal bruge den?

Nu, efter den første begejstring over den selvkørende revolution har lagt sig, står det klart, at der kommer til at gå en rum tid. Det næste årti vil privatejede og leasede biler stadig være den dominerende transportform.

Derfor bør udviklingen af et MaaS-system også have privatbilisterne som et centralt element, hvis MaaS skal blive andet og mere end en lille udbygning af det eksisterende kollektive rejsesystem. Kun ved at inddrage de næsten 80 procent af persontransport­arbejdet, der sker i bil, kan de store potentialer for trængsel, miljø og økonomi realiseres.

Samkørsel mangler stadig moderne lovgivning
Digitaliseringen kan hjælpe med til, at bilister og passagerer let kan finde hinanden uden den store planlægning, og det vil kunne integreres i en fælles MaaS-løsning. Men netop for privatbilismen mødes man desværre af en række barrierer i form af lovgivning, der ikke er gearet til digitaliseringen og deleøkonomien.

Ifølge den eksisterende lovgivning må man dels ikke køre omveje - for så er det ulovlig taxakørsel - dels er et problem den skattefrie indtægtsgrænse på omkring 50 øre per kilometer for et lift. Det gør det økonomisk uinteressant at tilbyde lift på kortere ture, hvor samkørslen netop kunne have en effekt på trængslen og være et alternativ til egen bil.

FDM vil opfordre til, at der politisk rettes opmærksomhed på denne barriere. Løsninger er allerede fundet på boligudlejning og for private delebiler, men samkørslen mangler altså stadig en moderne lovgivning, der sikrer balancen mellem at udnytte kapaciteten i de mange private biler, uden at det undergraver taxaerhvervet.

Forrige artikel EL: Fremtidens transport er bæredygtig og kollektiv EL: Fremtidens transport er bæredygtig og kollektiv Næste artikel V: Her er 12 konkrete mål for fremtidens transport V: Her er 12 konkrete mål for fremtidens transport