Der er også to veltalende elever med på konferencen, der begge er aktive i organisationen Danske Skoleelever. Sådan, hvor er det skønt, at I er det. Måske I går ind i den mere partimæssige ungdomspolitik en dag. Der er brug for jer.

Men på konferencen sætter Aksel Justesen og Magnus Hermann, begge 8. klasse, velformulerede ord på, hvordan de oplever, at de og deres klassekammerater ikke bliver inddraget nok i skolelivet, og derfor, især hvor de går i de store klasser, kan miste motivationen.

I forordet til rapporten skriver Lego Fondens direktør, Sidsel Marie Kristensen, og Impact director i Tænketanken Mandag Morgen, Jonas Keiding Lindholm, at "heldigvis er børn nysgerrige af natur. En egenskab der driver dem frem på vejen til nye færdigheder, og som fordrer deres lyst til at lære."

Men så må de føje til:

"Desværre viser denne nye undersøgelse, at børnenes motivation for at lære daler i løbet af deres tid i den danske grundskole. Alt for mange børn keder sig i skolen, savner interessant undervisningsindhold og kæmper med at finde meningen med undervisningen. Samtidig viser undersøgelsen, at børnenes (manglende) oplevelse af meningsfuld og motiverede undervisning kan påvirke deres tro på en god fremtid og altså have betydning langt ud over skolens grænser."

Analysechef Nana Holstein fra tænketanken præsenterer resultaterne.

Den danske grundskole er en supertanker, hvis kurs først retter sig længe efter, at politikerne justerer kompasset.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Undersøgelsen sammenfatter, at 85 procent af børn på mellemtrinnet og i udskolingen for det meste eller en gang i mellem er glade for at gå i skole. Hvorfor? Måske overraskende svarer 74 procent af eleverne på vennerne som en af de vigtigste årsager til, at de kan lide at gå i skole. Det rent faglige kommer langt efter:

49 procent: Når vi lærer om emner, jeg synes er spændende
20 procent: Når jeg klarer mig godt i et fag
22 procent: Når jeg får ros af læreren
21 procent: Når jeg føler, jeg bliver klogere

Hvad ønsker eleverne mere af i skolelivet? I disse så udbredte skærmtider, ikke mindst blandt børn, er det overraskende, at 62 procent ville ønske, der var flere opgaver i undervisningen, hvor de kunne bruge computere, telefoner og lignende på en kreativ måde. Og 40 procent vil bare gerne være med til at bestemme mere i skolen.

Rapporten er i sig selv et fint pædagogisk instrument, der fortjener bred og lang udbredelse i samfundets store og måske allervigtigste søjle: Grundskolen.

Enhver elevrådsformand, skoleleder, lærerrådsformand eller forældrerepræsentant vil finde inspiration og argumenter i det store arbejde, forskerne og konsulenterne leverer. Ja, de sidste 30 af de 120 sider er endda reserveret til at fremhæve 14 konkrete cases fra det virkelige liv, for eksempel projekt "Helt ærligt", hvor 9. klasserne på Rommen Skole hos vores norske venner i Oslo bliver ekstra motiverede af såkaldt "autentisk politikudvikling". Det meningsfulde og motiverende forløb skal fremme demokratisk dannelse og dybdelæring hos unge i udsatte boligområder.

Lego Fonden, den underliggende legetøjs-producent og Kirk-familien bag det hele fortjener anerkendelse for at definere deres interesse for børn som langt større end kunder, der ønsker sig Lego-klodser til jul og fødselsdag.

At en fond laver et så grundigt arbejde for at finde ud af, hvordan børn bliver mere motiverede for at gå i skole, så de trives, lærer mere og kommer til at tro mere på en fremtid som gode og glade samfundsborgere. Det er komplet det modsatte af et gå i krig eller udskamme hinanden på sociale platforme. Det er konstruktivt. Det giver håb for fremtiden.

Det vakte opsigt, da bestyrelsen for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i 2013 besluttede at donere en milliard kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole. Fornemt var det også – men minsandten om det ikke i nogle kredse vakte kritik. For skulle private penge få direkte indflydelse på det kommunale skolevæsen?

Helt aktuelt peger Enhedslistens vikarierende folketingsmedlem Anne Hegelund i et debatindlæg til Altinget Fonde på, at "fondenes støtte til uddannelsessektoren er vokset fra 600 millioner kroner til næsten fire milliarder kroner fra 2017 til 2021. Det viser den kortlægning, som Fondenes Videnscenter lavede sidste år. Særligt på folkeskoleområdet er udviklingen stukket helt af. På bare fire år er der sket en stigning på flere 1.000 procent. Fondene er gået fra at putte 76 millioner kroner oven i det danske skolebudget til at poste hele 2,2 milliarder kroner i grundskolen."

Hun mener på den baggrund, at "svaret, på hvad vores børn og unge skal lære, skal vi komme frem til i fællesskab. Det er dybt problematisk, hvis den beslutning bliver taget af fondene. Set i et demokratisk perspektiv dur det ikke at lade nogle få virksomhedsejere bestemme alt for meget."

Anne Hegelund stikker direkte til den verdenskendte, danske legetøjsproducent:

"Lego Fonden har betalt og indrettet nye 'Playful Learning Laboratorier' på lærer- og pædagoguddannelserne, hvor kommende lærere og pædagoger undervises i Legos syn på leg. For Lego går leg først og fremmest ud på at lære noget og give børnene færdigheder og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Så når Lego rykker ind i klasselokalerne, taber den frie og fjollede leg uden mål og mening endnu mere terræn. Fri leg, kun styret af børnenes nysgerrighed og fantasi, er helt afgørende for dannelse i børnehøjde. Men den forståelse er Lego med til at skubbe ud af skolen."

Men ærlig talt: Vores samfund udvikles i tæt dialog og balance mellem det private erhvervsliv, civilsamfundet og så den offentlige sektor, hvor politikerne ultimativt er arbejdsgiverne.

Det er kun, når de lytter til hinanden, er tolerante, velorienterede og dygtige, at skolen kan motivere flere børn, så de lærer mere og trives bedre.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Skolen er ikke nogens. Vi har alle ret til – ja, et ansvar for – med vores ståsted og erfaring at påvirke udviklingen af fremtidens skole. Hvad enten vi er elev, forældre, lærer, skoleleder, kommunalpolitiker, forsker – eller erhvervsleder.

I øvrigt skal Anne Hegelund og alle andre, ikke mindst vordende forældre, huske, at grundskolen både består af en folkeskole og af de populære og stadig mere udbredte fri- og privatskoler. Og de styres altså primært af forældre, ikke af kommunalbestyrelser. Fri- og privatskoler dannes simpelthen typisk af forældrekredse med samme syn på det gode skoleliv. Hvis så fonde vil være med og fremme skolelivet yderligere, er det da kun skønt.

Rent juridisk er fonde jo også uafhængige størrelser, der bygger på virksomhedsejerens uigenkaldelige gavebrev - underlagt statens tilsyn. Så en vis, rimelig armslængde til rene erhvervsinteresser kan sikres.

Konferencen på Nationalmuseet efterlod en generalist som mig med den oplevelse, at elever, lærere, skoleelever og forældre fortsat trænges om magten over grundskolen. Og at det kun er, når de lytter til hinanden, er tolerante, velorienterede og dygtige, at skolen kan motivere flere børn, så de lærer mere og trives bedre.

De tre skoleordførere i festsalen var synligt tilfredse med deres seneste skolereform, der nu først for alvor skal til at udmøntes. De lovede at tage rapportens resultater med svar fra de mange elever samt skoleledere og faglige ledere med i det videre arbejde.

Den danske grundskole er en supertanker, hvis kurs først retter sig længe efter, at politikerne justerer kompasset.

Gid der i den kommende tid bliver lavet opfølgende journalistik på rapporten og dens resultater.

Mandag Morgen blev grundlagt i 1989 på ideen om en tænketank, der kan føde research og fakta ind i de journalistiske spalter i de Ugebrevet, vi ufortrødent udgiver hver uge. Det skal vi holde fast i.

Gid den nye rapport vil få et langt liv i skoleverdenen, blandt embedsmænd og skolepolitikere. Hvis parterne om for eksempel ti år kan lave en opfølgende undersøgelse og finde ud af, at flere børn gennem skolelivet fortsætter med at være glade for at gå i skole, forstår hvorfor de skal lære lige det på den måde og forbliver motiverede, er meget opnået.

For det enkelte barn, familien og dermed på sigt arbejdslivet og hele samfundet.