Regeringen udsætter trafik-investeringsplan

TRAFIKPLAN: Regeringens investeringsplan rykkes mindst en måned frem på grund af kreditkrisen.

Regeringen opgiver at have sit oplæg til en investeringsplan i trafik klar til uge 43. Trafikplanen rykkes mindst en måned frem. Finanskrisen optager regeringens arbejdstid i så høj en grad, at en forestående investeringsplan i trafik udskydes, skriver online-medierne.


Trafikplanen for veje og jernbaner, der rækker frem mod 2020, skulle have været offentliggjort i uge 43, men oprydningsarbejdet efter den omfattende finanskrise betyder, at regeringen udsætter udspillet i mindst en måned.

Et ministerudvalg på syv ministre under ledelse af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal udarbejde oplægget. Løkke lod i går forstå, at trafikplanen først kommer, når den nuværende akutte finanskrise er håndteret med bl.a. en bankhjælpepakke.


På grund af finanskrisen har udvalget ikke haft mulighed for at holde de nødvendige møder, og særligt Lars Løkke Rasmussen har været optaget af den finansielle situation. Regeringen skriver i det skriftlige oplæg til trafikplanen, at den går efter en politisk aftale i forbindelse med finansloven for 2009. Den plan er nu under hårdt tidspres.









0:000:00