Debat

SF: DSB-aftale sætter passagererne i centrum

DEBAT: Med den nye DSB-aftale kommer passagererne i centrum. Det betyder blandt andet flere tog til tiden, bedre rettigheder for handicappede og større sammenhæng med den kollektive trafik, skriver Anne Baastrup (SF).

Med den nye DSB-aftale kommer passagererne i centrum, mener Anne Baastrup (SF).
Med den nye DSB-aftale kommer passagererne i centrum, mener Anne Baastrup (SF).Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Baastrup (SF)
Transportordfører

Mennesker med handicap kan nu se frem til efter sommerferien at få en varslingstid på 24 timer med døgnbemanding af kundecentret, og varslingstiden nedsættes yderligere til 12 timer, når det er praktisk muligt.

Anne Baastrup (SF)
Transportordfører

Gennem de sidste 2-3 år har Transportministeriet arbejdet på at få skabt grundlaget for en ny kontrakt med DSB.

Fakta
Transportdebatten har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.


I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på DSB-aftalen. Sikrer aftalen en bedre og mere effektiv togdrift i Danmark?

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Af indlysende årsager kunne en sådan kontrakt ikke indgås, med mindre vi havde fået en afklaring om IC4/IC2. Det fik vi – i et vist omfang – med en tilbagerapportering fra et anerkendt firma, som angiveligt ved mest om tog i hele verdenen.

Herefter satte ministeren gang i forhandlingerne med de forskellige partier i Folketinget. Uvist af hvilken grund valgte Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke at indgå i en aftale, på trods af at de siger, at de ønsker en sikker og effektiv togdrift.

Det er træls for DSB, men allermest for de borgere, der er afhængig af sikker togdrift, når de enten skal på tværs af landsdelene eller på arbejde hver morgen. Men sådan er det måske i et valgår, selv om det ikke giver nogen mening, medmindre de borgerlige seriøst mener, at man skal udlicitere alt til udenlandske statsligt ejede selskaber – for det er jo alternativet!

God aftale
Heldigvis var vi andre kommet langt i forhandlingerne, så der kunne afsluttes en rigtig god aftale. SF’s mål med kontrakten var at fremtidssikre driften, så vi dels kunne få implementeret den nye timemodel mellem landsdelene, dels sikre bedre rettigheder for passagerer - og dermed også tilgængelighed for borgere med handicap.

Bedre rettigheder handler om rettidighed, mulighed for siddeplads, tilstrækkeligt med tog og for mennesker med handicap, at de ikke tvinges til at melde, at de vil rejse med tog 48 timer inden afrejse. Bundlinjen er i hvert fald, at DSB nu kan gå i gang med at videreudvikle deres virksomhed med en rækkevidde på 10 år.

Alternativet – ikke at få en kontrakt - var i mine øjne ubærligt, hvis man ønsker en god kollektiv trafik.

Nye krav til DSB
Der stilles mange krav til DSB i kontrakten. Blandt andet vil jeg fremhæve, at DSB nu skal have passagererne i centrum, og det betyder blandt andet, at DSB aktivt skal bidrage til sammenhængskraften i den kollektive trafik.

Det betyder i praksis, at når DSB tilrettelægger køreplaner, skal trafikselskaberne inddrages i god tid, så de har en reel chance for lave køreplaner, der ligger i forlængelse af togenes: Skal du for eksempel til Aalborg fra en by i Jylland, der ikke har station, skal du være sikker på, at bussen ankommer til stationen, før toget kører, og ikke fem minutter efter det er kørt. Og det er DSB, der ”aktivt” skal bidrage hertil!

Mennesker med handicap kan nu se frem til efter sommerferien at få en varslingstid på 24 timer med døgnbemanding af kundecentret, og varslingstiden nedsættes yderligere til 12 timer, når det er praktisk muligt.

Der etableres et nyt rettidighedsmål, som giver et mere præcist billede af passagerernes oplevelse. Fremover er et tog forsinket allerede efter tre minutter, og forsinkelsen skal vægtes større, hvis der er mange passagerer i toget.

Eksemplerne viser, at grundlaget for et fremtidigt DSB med fokus på passagererne nu er skabt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Baastrup

Fhv. MF (SF)
cand.jur. (Københavns Uni. 1976)

0:000:00