Af Søren Bülow
Sekretariatschef, Dansk Vejforening

Rådet for Større Færdselssikkerhed har for nylig fået ny direktør - og tillykke til ham.

Det er ikke det mest gunstige tidspunkt at træde ind i dén rolle, må man desværre medgive. Kurven over trafikdræbte knækker den forkerte vej, så 2007 ser ud til at blive det værste år længe. Samtidig nåede Færdselssikkerhedskommissionen lige at sænke målet for trafikdræbte på årsplan fra 300 til 200.

Derfor vil der uundgåeligt være nogen i både Rådet for Større Færdselssikkerhed og Justitsministeriet, som må gå i tænkeboks for at finde nye tiltag.

Det bliver ikke en øjenåbner for disse trafikanter, som populært sagt ikke bliver klogere - blot fattigere. Sanktionerne skaber afværgereaktioner men ikke noget selvstændigt motiv til en hensigtsmæssig trafikadfærd - det kommer ikke ind under huden.

Søren Bülow
Sekretariatschef, Dansk Vejforening

Færdselssikkerhedskommissionen har sine 100 forslag, men politikernes foretrukne redskab i de seneste år kender vi: strammere sanktioner - herunder bøder og klip i kørekortet.

Klippekortseffekt aftaget
Indførelsen af klippekørekortet samt højere bøder fik en målbar effekt på antallet af især hastighedsforseelser. Desværre er der noget der tyder på, at effekten er aftagende for gennemsnitshastighederne stiger igen.

Det er en oplagt og forståelig reaktion at søge tilflugt i endnu strammere sanktioner - de virkede jo sidste gang. Den tidligere direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed pegede desuden på behovet for mere politi på gaderne, fordi det angiveligt er det eneste trafikanterne har respekt for.

Men måske er det på tide at tage skeen i den anden hånd og søge nogle mere bæredygtige løsninger? Vi kan i princippet godt sætte en politimand på hvert gadehjørne, men for det første vil det være et gigantisk spild af politiets ressourcer, og for det andet løser det ikke det basale problem; at nogle trafikanter har manglende forståelse deres omgivelser.

Med frivillighed når man længst
Højere bøder, flere forseelser, som kan koste kørekortet, eller flere betjente til at pågribe trafiksyndere vil påvirke nogle trafikanter, men motivet for dem vil være at minimere økonomiske sanktioner eller uønsket opmærksomhed fra myndighederne.

Det bliver ikke en øjenåbner for disse trafikanter, som populært sagt ikke bliver klogere - blot fattigere. Sanktionerne skaber afværgereaktioner men ikke noget selvstændigt motiv til en hensigtsmæssig trafikadfærd - det kommer ikke ind under huden.

Det er på tide at se med friske øjne på den måde, vi forsøger at påvirke trafikanterne til en hensigtsmæssig adfærd.

Det er klart at foretrække, hvis trafikanterne frivilligt opfører sig hensigtsmæssigt frem for blot at gøre det, når politiet er i nærheden. Hykleriet i den slags "løsninger" er jo til at få øje på.

Konfliktløsning og hastighedsdifferentiering
Som et eksempel på en anderledes tilgang kan nævnes det forslag, Dansk Vejforening tidligere har stillet om at tilbyde konfliktmægling mellem offer og synder i sager om spirituskørsel, der medfører legemsbeskadigelse.

Blandt spiritusbilisterne er der desværre notoriske gengangere og alverdens sanktioner er uden effekt. Men også for førstegangssynderen kan bøderne være uden større effekt.

Der er for nemt at betale bøden via netbanken bag nedrullede gardiner. Vi tror mere på, at mødet med offeret - eller anden anskueliggørelse af gerningens konsekvenser - vil have en mere permanent effekt.

Et andet eksempel kunne være at se på hastighedsdifferentiering. Der er stadigt for mange strækninger med urealistiske, permanent lave hastighedsgrænser. Det underminerer respekten for hastighedsgrænserne, der hvor de virkelig betyder noget.

Der er nok at tage fat på.