Trafikforsker: Regeringens politik giver flere dræbte og kvæstede i trafikken

DEBAT: På trods af mange års politisk konsensus om, at trafikken skal blive sikrere, så viser denne regerings mange tiltag på transportområdet, at man ikke længere tager ansvar for den ambition, skriver Harry Lahrmann.

Af Harry Lahrmann
Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

De menneskelige omkostninger ved trafikulykker er klare: Hvert år dræbes omkring 200 i trafikken. Det svarer til 7.000 tabte leveår.

Den forkerte vej
Foruden de dræbte blev 35.000 behandlet på skadestuerne efter trafikulykker, så der er tusindvis af ofre i trafikken hvert år, ikke mindst blandt de bløde trafikanter.

Nogle med mindre skader, men mange tusinde med alvorlige og ofte invaliderende skader med store konsekvenser til følge både for ofrene og deres familier.

Der har i mange år været konsensus på tværs af de politiske partier om, at det skal vi gøre noget ved – også selv om de nødvendige tiltag ikke altid er populære hos vælgerne.

Med denne regering er det imidlertid gået den forkert vej.

I regeringens levetid er der vedtaget en række færdselsændringer, hvor der er sikker evidens for flere dræbte og kvæstede.

1. Unge trafikanter
15-årige fik i 2016 lov til at køre på knallert, selvom vi ved, at det vil resultere i flere dræbte og kvæstede. En undersøgelse fra 2010 estimerer således, at antallet af kvæstede på knallert vil stige med over 300 procent blandt 15-årige og med 150 procent blandt 14-årige, hvis 15-årige får lov til at køre på knallert.

2. Øgede hastigheder
Øgede hastigheder til 120 og 130 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger, og til 90 km/t på udvalgte landeveje: Igen viser undersøgelser af tidligere forøgelser af hastighedsgrænserne på disse veje, at det giver signifikant flere dræbte og kvæstede.

Transportministeren påstår ganske vist, at han ved samtidig at gennemføre en række vejtekniske foranstaltninger kan forebygge den forøgede risiko, men en systematisk gennemgang af foranstaltningerne viser, at der ikke er skyggen af evidens for, at de skulle kunne kompensere for den øgede hastighed – og fra et sikkerhedsperspektiv kunne man i tillæg spørge: Hvorfor ikke gennemføre disse sikkerhedsforanstaltninger uden at forøge hastighedsgrænsen?

3. Fartgrænser i boligområder
I mange byer er der ønsker om at kunne indføre zonehastighedsgrænser i boligområder uden samtidig at skulle ombygge vejene.

Med de øgede hastighedsgrænser på motorveje og landeveje blev også mulighederne for zonehastigheder på 40 km/t i byer lempet, men desværre er lempelserne marginale og vil ikke give byer mulighed for generelt at sænke hastighedsgrænser i boligområder i lighed Tyskland og Østrig, hvor Tempo 30 i boligområder er vidt udbredte.

Det er en skam, fordi vi i høj grad savner midler rettet mod cykel og fodgængerulykker, som ofte sker i disse områder.

4. Større spredning i hastighed
Igennem de senere år er hastighedsgrænsen for en række køretøjer – herunder busser og campingvogne – på motorveje blevet hævet til 100 km/t. Det er en dårlig ide for trafiksikkerheden, fordi vi ved, at højere hastighed giver flere ulykker.

Men også fordi vi nu har tre hastighedsniveauer på motorveje i stedet for tidligere to – 80 og 130/110 km/t, og fra forskningen ved vi, at større hastighedsspredning giver flere ulykker og med tre hastighedsniveauer i stedet for to får vi større spredning i hastighederne.

5. Fotovogne virker, det gør stærekasser ikke
Regeringen vil skrotte 20 ud af de nuværende 100 fotovogne og placere kameraerne fra dem i stærekasser – som et forsøg.

Så er det, man ryster på hovedet – vi har tidligere haft forsøg med stærekasser i Danmark, og de viste, at man med stærekasser kun får nedsat hastigheden i de 15 sekunder, det tager at passere stærekassen, fordi stærekassernes placering lægges ind i navigationsanlæggene, så selv ikke turistene går i ”fælden”.

Og det er ikke således, at hastighedsrelaterede sikkerhedsproblemer på vejene kan henføres til 20 punkter på vejnettet – vi har 72.000 kilometer vej i Danmark og der er hastighedsrelaterede sikkerhedsproblemer på en stor del af dette vejnet. Der skal en bred indsats til, og her er fotovognene i dag det bedste bud.

6. Hurtigere elcykler
Det seneste problematiske tiltag fra regeringens side er, at man vil lempe bestemmelserne for de såkaldte speed pedelecs – som er elcykler, der kan køre op til 45 km/t.

Det er på alle måder en rigtig dårlig ide. Der er i forvejen en del, der tyder på, at elcykler har markant højere risiko end almindelige cykler – især for ældre – og samtidig ved vi, at risikoen for knallerter er omkring ti gange cyklisters risiko.

Endelig ved vi fra hollandske undersøgelser, at mens gennemsnitshastigheden på en almindelig elcykel kun er 2 km/t højere end en almindelig cykel, er speed pedelecs hastighed 9 km/t højere.

At tillade at køre på en sådan cykel som 15-årig uden kørekort og blande denne type trafikanter med almindelige cykler på cykelstierne er en rigtig dårlig ide.

Politikerne sover
Nu har der i dette indlæg været fokus på den siddende regering, men heller ikke hos Thorning-regeringen var interessen for trafiksikkerhed overvældende.

Det er, som om de flotte kurver med faldende antal dræbte og kvæstede igennem de sidste mange år har lullet politikerne i søvn, men virkeligheden er, at selv om tallene er faldet, kan en markant del af faldet tilskrives stigende mørketal – se mit tidligere indlæg i Altinget fra 1. marts 2017 – og samtidig har vi altså stadig 7.000 tabte leveår i trafikken hvert år.

Dermed er vi milevidt fra Færdselssikkerhedskommissionens mål fra 2013: Hver ulykke er én for meget – et fælles ansvar.

Forrige artikel Bondam: LA bag absurd Bondam: LA bag absurd "bilreklame" med absurd timing Næste artikel LA til Bondam: De fleste danskere kan ikke nøjes med en ladcykel LA til Bondam: De fleste danskere kan ikke nøjes med en ladcykel
Anders Eldrup om elbilskommissionen: Vi har ikke fundet de vises sten endnu

Anders Eldrup om elbilskommissionen: Vi har ikke fundet de vises sten endnu

INTERVIEW: Det er en "meget krævende opgave", som den tidligere regering har sat elbilskommissionen på, siger formand Anders Eldrup, der efter et lille års arbejde endnu ikke har fundet en løsning. Man kan ikke bare lige slå en streg over 50 milliarder kroner af statens indtægter, siger han.