Debat

Trafikforsker: Vi bekæmper trafikulykker med bind for øjnene

DEBAT: Antallet af trafikdræbte i Danmark skal falde drastisk frem mod 2020, men udviklingen går den forkerte vej. Den største udfordring er dog, at ingen reelt ved, hvor mange der kommer til skade i trafikken i Danmark, skriver Harry Lahrmann. 

Politiets tal giver et misvisende billede af færdselssikkerheden i Danmark, og det betyder, at kommunerne risikerer at overse de områder, hvor de får mest trafiksikkerhed for pengene, skriver Harry Lahrmann. 
Politiets tal giver et misvisende billede af færdselssikkerheden i Danmark, og det betyder, at kommunerne risikerer at overse de områder, hvor de får mest trafiksikkerhed for pengene, skriver Harry Lahrmann. Foto: /Scanpix/Jacob Schou Nielsen
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Harry Lahrmann
Lektor, Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet

Færdselssikkerhedskommissionens mål er, at der i 2020 kun skal registreres 120 dræbte, 1000 alvorligt kvæstede og 1000 lettere kvæstede i trafikken baseret på politiets registreringer.

Men det kniber mildt sagt med at nå målene: I 2016 registrerede politiet 211 dræbte, 1796 alvorligt kvæstede og 1432 lettere kvæstede. Og med den nuværende regerings politik på færdselssikkerhedsområdet, er der ikke nogen grund til at tro, at der kommer færre dræbte og kvæstede på vejene i de kommende år:

Højere hastighedsgrænser på udvalgte motor- og landeveje, 15-årige på knallert, samt elcykler, der må køre 45 kilometer i timen, er alle tiltag, der er solid evidens for vil give flere dræbte og kvæstede.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men det allerstørste problem på færdselssikkerhedsområdet er det store mørketal.

Politiet ser kun hver tiende ulykke
På hospitalernes skadestuerne behandles hvert år 35.000 patienter efter en trafikulykke – det betyder, at politiet kun får kendskab til ni procent af ulykkerne.

Det allerstørste problem på færdselssikkerhedsområdet er det store mørketal.

Harry Lahrmann
Lektor, Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet

Samtidig er mørketallet skævt fordelt på trafikantgrupper.

Hos bilisterne er mørketallet ”kun” 89 procent, hvorimod det for cyklister er 95 procent. Det betyder, at når det forebyggende færdselssikkerhedsarbejde baseres på politiets registreringer, bliver prioriteringen skæv med for stor vægt på foranstaltninger mod bilulykker og for lidt mod cykelulykker.

Ses der på udviklingen de sidste 10 år, tegner der sig endvidere det billede, at politiets ulykkestal er faldet markant mere end skadestuernes tal. Denne udvikling indikerer, at mørketallet i den officielle ulykkesstatistik ikke alene er stor, men samtidig er stigende.

Meget peger derfor på, at politiets registreringer ikke giver et retvisende billede af trafiksikkerhedens udvikling på de danske veje, og dermed ikke bør bruges, når trafiksikkerhedsarbejdet planlægges og prioriteres.

Fodgængere er også trafikanter
Et bedre statistikgrundlag vil være skadestuedata, men heller ikke skadestuernes registreringer er komplette. Der sker rigtig mange alvorlige ulykker, som alene behandles hos de praktiserende læger. På Aalborg Universitet har vi i EU-projektet INDEV fire gange over et år spurgt 5000 danskere, om de var involveret i en trafikulykke i den foregående måned.

Efter et år kunne vi konstatere, at 10 procent af deltagerne havde rapporteret mindst én ulykke – hvoraf nogle selvfølgelig var mere alvorlige end andre.

Endelig er der definitionen af en trafikulykke i det danske ulykkesregistreringssystem. Her defineres en faldulykke med fodgængere på offentlig vej ikke som en trafikulykke.

Det betyder, at kommunerne i deres trafiksikkerhedsarbejde ikke har fokus på dette område, og dermed måske fejlprioriterer midlerne til trafiksikkerhed. Måske ombygges et firbenet kryds til en rundkørsel, hvorved bil-mod-bil ulykker forebygges, mens en inddragelse af faldulykker måske ville have peget på, at vintervedligeholdelse af fortove og stier ville give mere trafiksikkerhed for pengene.

Fem alternativer, der gør ambition til virkelighed
Skal vi videre mod en vision om, at hver ulykke er én for meget – som er Færdselssikkerhedskommissionens vision - er det nødvendigt at få et mere sandfærdigt billede af situationen på de danske veje, end den officielle statistik baseret på politiets ulykkesregistreringer i dag giver.

Der er forskellige retninger i et sådant arbejde:

  • I Sverige er der et fælles ulykkesindberetningssystem, som benyttes af både politi og skadestuer.
  • Nogle skadestuer, blandt andet skadestuerne under Odense Universitetshospital, har i mange år gennemført en udvidet registrering af trafikulykker - data som benyttes i det ulykkesforebyggende arbejde på Fyn.
  • På skadestuerne under Aalborg Universitetshospital, kører Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet i øjeblikket et projekt, hvor patienter, der kommer på skadestuen efter en trafikulykke, opfordres til at selvrapportere deres ulykke igennem et webbaseret spørgeskema
  • Nogle kommuner – blandt andet Silkeborg – har udviklet en APP, hvor borgerne kan selvrapportere deres ulykker
  • Endelig  kører Region Hovedstaden et projekt, hvor man kortlægger trafikulykkerne ud fra den adresse, hvortil ambulancerne bliver tilkaldt.

Der er således erfaringer med alternativer til det nuværende system. Erfaringer, der vil være et godt udgangspunkt for et arbejde mod en ændring af det nuværende system.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

0:000:00