Karsten Lauritzen
 svarer 
Trine Bramsen

V spørger til den opsatte ramme for internationale missioner

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 160, Spørgsmål 5

Ministeren bedes bekræfte, at regeringen har opbrugt den i forsvarsforliget og finansloven opsatte ramme for internationale missioner og oplyse, hvordan ministeren forestiller sig at finansiere yderligere initiativer der måtte kommer resten af året.

Svar fra mandag den 8. juni 2020
Bramsen: Prognosen er, at vi ikke kan udelukke et mindre merforbrug til internationale operationer i 2020

Reserven til internationale operationer udgør 600 mio. kr. i 2020. På nuværende tidspunkt er prognosen, inklusive skibsbidraget til Hormuzstrædet, at et mindre merforbrug ikke kan udelukkes på grund af særlige forhold i foråret.

At et mindre merforbrug ikke kan udelukkes skyldes bl.a. fordyrende omstændigheder i forbindelse med håndtering af sikkerhedssituationen i Irak, herunder udsendelse af pansrede køretøjer til soldaternes beskyttelse, samt fordyrende forhold i relation til håndtering af Covid-19, herunder øgede meromkostninger til strategisk lufttransport.

Eventuelle nye internationale missioner eller fordyrelser af eksisterende internationale missioner vil, som også anført i bemærkningerne til B 160, i udgangspunktet skulle finansieres ved omprioriteringer inden for ministerområdet.

Det kan tillige oplyses, at Folketingets partier i forbindelse med forberedelsen af beslutningen om skibsbidraget er blevet oplyst om de økonomiske aspekter. Det er regeringens opfattelse, at der har været bred opbakning til bidraget.

0:000:00