Henning Hyllested
 svarer 
Trine Bramsen

Henning Hyllested (EL) spørger transportministeren, Trine Bramsen, om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer, at der som supplement til den risikobaserede og målrettede kontrol med arbejdstid også vil ske en løbende og tilfældig stikprøvekontrol

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 160, Spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer, at der som supplement til den risikobaserede og målrettede kontrol med arbejdstid også vil ske en løbende og tilfældig stikprøvekontrol?

Svar fra fredag den 29. april 2022
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer, at der som supplement til den risikobaserede målrettede kontrol med arbejdstid også vil ske en løbende og tilfældig stikprøvekontrol?

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at hvis der som supplement til den risikobaserede målrettede kontrol med arbejdstid baseret på konstaterede overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid, også skal ske en løbende og tilfældig stikprøvekontrol, vil der efter Transportministeriets vurdering være tale om overimplementering af kontroldirektivet. Ministeriet vurderer i øvrigt, at en sådan øget og generel kontrol vil være et større indgreb i den danske model. Ministeriet har dog – dette til trods – udfærdiget vedlagte ændringsforslag, som der er anmodet om.

Det bemærkes, at ændringsforslaget indebærer en ændring af lovforslagets foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 a i lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

De konkrete regler om løbende og tilfældig stikprøvekontrol vil således skulle udmøntes ved bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 9 a, som det tilsvarende er tilfældet i lovforslaget i relation til reglerne om den risikobaserede målrettede kontrol.Jeg kan oplyse, at regeringen ikke kan støtte ændringsforslaget.

Side








0:000:00