Jobcentrene bør ikke vejlede unge under 18 år

Af Bo Svane Møller
Formand for Danmarks Vejlederforening

I mit sidste debatindlæg skrev jeg, at der er klart et behov for i en dansk kontekst at definere, hvad vejledning egentlig er, kan og skal kunne.

Den definition er der nu blevet mere behov for, når beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger, at hun vil sende unge-enheden ud i jobcentrene for at hjælpe dem med ungeindsatsen. Men hvad ved unge-enheden og jobcentrene om vejledning af unge under 18 år?

Der mangler et sagligt grundlag for at placere denne indsats i jobcentrene.

Der, hvor jobcentrene har en kompetence, som UU ikke har, er at give eller tage ydelser fra borgerne, men det er forhåbentlig ikke målet med ungepakkerne. Danmarks Vejlederforening mener, at målet skal være at få de unge i en uddannelse eller en aktivitet med uddannelsesmæssigt sigte.

Bo Svane Møller
Formand for Danmarks Vejlederforening

Arbejdsmarkedsstyrelsen og dermed Beskæftigelsesministeriet fik udarbejdet en rapport af Deloitte, kaldet "Styrket ungeindsats", som er blevet skudt ned af bl.a. Undervisningsministeriet og KL, som betegner den værende tendentiøs, usaglig og med andre ord værende skrevet med ført hånd af opdragsgiver.

Det går fremad, når UU har ansvaret
UU-centrene har klart den største kompetence til at vejlede de unge under 18 år, det kan der ikke herske tvivl om. UU har ansvaret for opfølgningen af de unge, og det er her, ekspertisen er. UU kan det, de er sat i verden for, og det kan bevises. Hvis man analyserer Undervisningsministeriets profilmodel, viser det sig, at det går fremad med 95 pct.-målsætningen, når der ses på de seneste årgange, som UU har haft ansvar for. De yngste årgange inden for profilmodellen klarer sig bedre end de ældste - vejledningen virker og er kompetent både i UU og på ungdomsuddannelserne.

Væk fra silo-tankegangen
Vi havde håbet på, at ministerierne kunne finde ud af at komme væk fra silotankegangen, hvor hvert ministerium kun ser 95 pct.-målsætningen fra sit eget udkigstårn og i stedet for ser samlet på en ungdomspolitik, men det skal åbenbart komme nedefra i systemet.
Vi kan her sætte vores lid til, at Børne-og Kulturchefforeningens oplæg "Nye unge- ny ungdomspolitik" kan udvikle sig og vinde indpas i de højere politiske lag.

Fra politisk hold i Folketinget tales der om brud på aftalen omkring ungepakkerne, når beskæftigelsesministeren vil placere disse ungeenheder i jobcentrene, er der mon også en uenighed mellem ministerierne?

Målet skal være uddannelse
Der, hvor jobcentrene har en kompetence, som UU ikke har, er at give eller tage ydelser fra borgerne, men det er forhåbentlig ikke målet med ungepakkerne. Danmarks Vejlederforening mener, at målet skal være at få de unge i en uddannelse eller en aktivitet med uddannelsesmæssigt sigte.

Der er dygtige vejledere i jobcentrene, men deres kompetence ligger i voksenvejledningen, og derfor skal der være et godt samarbejde om de unge mellem 18 og 25 år. UU'erne har her, i modsætning til jobcentrene, en lovmæssig forpligtigelse til opfølgning på unge uden ungdomsuddannelse.

UU'ernes force er den opsøgende vejledning - der forsøger at møde de unge og deres forældre der, hvor de er, med de vilkår der nu engang er. Vejledningen skal flytte på et positivt motiverende grundlag, trusler om sanktioner vil ikke flytte nogen. De unge vil ikke høre mere efter, og forældrene får ikke mere tag i dem.

Det værste scenarie vil i givet fald være, hvis det ikke er vejleder-uddannede, der skal arbejde med de unge under 18 år. Der er desværre ikke mange med vejlederuddannelse på jobcentrene, hvilket også er beklageligt og uforståeligt, ikke kun i denne sammenhæng.

Spørgsmålet om vejledningen
Vi kæmper stadig med alle midler for, at vejlederne ikke skal have den myndighedsrolle, der bestemmer, om de unge skal have en ydelse eller ej, det er ikke vejledningens gebet og vil ødelægge forholdet mellem vejleder og vejledningssøgende. Den myndighedsrolle bør ej heller kaldes for vejledning!

Vejledere har fået tillagt mange funktioner og roller jævnfør ovenstående, som lægger sig tæt op ad andre faggrupper såsom socialpædagoger, psykologer sagsbehandlere osv., og det er derfor endnu vigtigere at definere og afgrænse, hvad vejledning kan løse og ikke kan løse. Der bør være en større professionalisering af vejledning, og der bør være en afgrænsnings- og begrænsningslogik - hvad er vejledning svaret på, og hvad er vejledning ikke svaret på?