Årtiets største sejre og bommerter på uddannelsesområdet

Et årti på uddannelsesfronten rinder ud. Det begyndte med Margrethe Vestager (R) som undervisningsminister i den sidste periode af Nyrup-regeringen, der i 2001 blev væltet af Anders Fogh Rasmussen (V). Han satte i første omgang Ulla Tørnæs (V) ind som undervisningsminister, mens Bertel Haarder (V) i de seneste knap fem år har siddet i stolen.

En ny gymnasiereform tog form i årtiet, der også bød på en ny folkeskolelov med et langt større fokus på det faglige og ikke mindst indførelsen af elevplaner og nationale test. Også nye professionshøjskoler så dagens lys i perioden.

Andre dele af uddannelsesverdenen har også gennemgået store forandringer, men når politikerne selv skal gøre status efter de seneste 10 år, hvad betegner de så som de bedste og værste uddannelsespolitiske beslutninger?

Se her, hvad de svarer:

Den bedste politiske beslutning var, da historieundervisningen blev styrket. Faget fik flere timer på skoleskemaet, og nu står der sort på hvidt i fagformålet, at undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Vigtigheden af den beslutning kan ikke undervurderes.

Marlene Harpsøe
DF's uddannelsesordfører

Bertel Haarder (V), undervisningsminister:
"Den bedste beslutning var at lukke amterne, så de amtskommunale institutioner som blandt andet gymnasierne nu er blevet selvejende. Det er en stor udvikling, fordi det giver hele ungdomsuddannelses-området en ny dynamik. Nu bliver uddannelserne selvstændige, den amtskommunale overfrakke er væk, og det giver bestyrelserne mulighed for at spare op, stifte gæld, flytte og flytte sammen med andre uddannelser. Det er livgivende."

"Den værste beslutning var Reform 2000 af erhvervsuddannelserne. Den gik i bedste mening ind og individualiserede uddannelsen, men atomiserede faktisk uddannelsen. De unge følte sig mutters alene, når de kom fra trygge klasser i folkeskolen hen til en kæmpe erhvervsskole, hvor de tilmed skulle arbejde i deres eget tempo. Det var godt tænkt, men psykologisk meget uheldigt, og førte til et kæmpe frafald."

Christine Antorini (S), uddannelsesordfører:
"Den bedste beslutning var i 2006, hvor vi i fællesskab fastsatte målet om, at 85 procent af de unge skulle gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010. Ærgerligt, at Haarder ikke kunne løfte målet, så kun 80 procent gennemfører i dag."

"Den værste beslutning var at gennemføre en række administrative besparelser på ungdomsuddannelserne, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne - for at finansiere politiforlig, fødevareforlig og fængselsreform."

Marlene Harpsøe, (DF), uddannelsesordfører:
"Den bedste politiske beslutning var, da historieundervisningen blev styrket. Faget fik flere timer på skoleskemaet, og nu står der sort på hvidt i fagformålet, at undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Vigtigheden af den beslutning kan ikke undervurderes."

"Den dårligste beslutning var, da alle andre partier i Folketinget end DF stemte imod vores forslag om obligatorisk morgensang."

Henrik Rasmussen (K), uddannelsesordfører:
"Den bedste beslutning var, da man valgte generelt at styrke elevernes faglighed i folkeskolen med eksempelvis elevplaner, flere timer og nationale test. Dermed får eleverne det bedst mulige udgangspunkt, når de forlader skolen."

"Den værste beslutning var, da man i starten af regeringsperioden skulle rapportere alt ind, hvad der skete i folkeskolen. Det var forfærdelig meget tid, man skulle bruge på det ude på skolerne og i kommunerne. Det er regeringen heldigvis ved at ændre med en række afbureaukratiseringsforslag, og sådan kan man jo lære af tingene."

Marianne Jelved (R), uddannelsesordfører:
"Det bedste er STU (Særligt Tilrettelagt Undervisning), som er beregnet til de unge, som ikke er parate til en almindelig ungdomsuddannelse. Det er det bedste, fordi der er et perspektiv i uddannelsen, der siger, at hvis vi skal nå 95 procents-målsætningen, skal vi give mulighed for endnu mere individuelt tilrettelagt undervisning. Det er STU et eksempel på, vedtaget af et stort flertal i Folketinget. Vi skal gå videre ad den vej og lave en fornyet fri ungdomsuddannelse."

"Det værste er den hetz, der har været mod folkeskolen i perioden. Den bliver beskyldt for ikke at kunne levere, og det viser man ved at bruge PISA-undersøgelserne langt ud over, hvad undersøgelserne kan bruges til. Regeringen har med udgangspunkt i PISA indført bindende mål og nationale test, der skal teste, om eleverne er nået målet. Det skal være fordi, lærerne skal opdage, hvilke elever der ikke er med, men den slags kontrolsystemer er en hån mod folkeskolen."

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), uddannelsesordfører:
"Det bedste er, at en samlet opposition nu klart siger fra over for regeringens manglende prioritering af uddannelsesområdet og står klar med både visioner og konkrete bud på, hvordan vi får et uddannelsessystem med høj kvalitet - og med lige muligheder for alle. Lige så snart VKO er vippet af pinden, står et stærkt hold klart sprængfyldt med ideer, energi og tillid til både vores elever, vores studerende og vores undervisere. Og vi glæder os."

"Det værste, der er sket på det uddannelsespolitiske område i 00'erne, er hele det test- og kontrol-tyranni, som regeringen og Dansk Folkeparti har presset ned over skoler, uddannelsesinstitutioner, elever og lærere. De internationale erfaringer peger entydigt på, at centraliserede test i bedste fald er ubrugelige og i værste fald er direkte skadelige. Ved hjælp af den ene kontrolforanstaltning efter den anden har skiftende borgerlige undervisningsministre gjort deres til at suge kreativitet og selvstændighed ud af vores uddannelsessystem. Det er absurd, at en minister, der kalder sig liberal, fører en historisk centralistisk uddannelsespolitik - og det er en katastrofe for det danske uddannelsessystem."

Pernille Vigsø Bagge (SF), uddannelsesordfører:
"De værste beslutninger var markedsgørelsen af uddannelse, så økonomi går forud for uddannelsespolitik, selvejereformen af gymnasierne, konceptet med at tage pengene før de eventuelle besparelser kommer som eksempelvis de administrative fællesskaber og de nationale test i folkeskolen."

"Den bedste beslutning var at lave målsætningen om, at 95 procent af unge skal have en ungdomsuddannelse. Også frivillighed omkring elevplanerne i folkeskolen har været en god beslutning."