Giv den nye læreruddannelse en chance

Siden Blaagaard Seminarium i 1791 åbnede porten for lærerstuderende som det første sted i Danmark, er folkeskolens kernetropper blevet udklækket på lærerseminarierne. Men hvem siger, at en folkeskolelærer absolut skal udklækkes på et lærerseminarium?

Med Aarhus Universitets forslag om en ny læreruddannelse er vi kommet et skridt tættere regeringens mål om, at vi skal have verdens bedste folkeskole. Hos vores nordiske brødre og søstre uddannes vidensamfundets frontkæmpere overvejende på universitetet. Oven i købet ser det ud til, at folkeskolen i Finland og Sverige ikke er under samme pres som den danske folkeskole. Samtidig er begrebet 'lærermangel' blevet fast inventar i det danske sprog. Optaget på læreruddannelsen er faldet med over en tredjedel siden 2004, over 40 procent af folkeskolelærerne går på pension inden for de næste 10 år, og hver femte folkeskolelærer overvejer at skifte job.

Verdens bedste job
Selvom det er en slidt frase, er folkeskolen intet mindre end vidensamfundets centralnervesystem. Spørgsmålet er, hvordan vi ansporer flere dygtige unge til at gå lærervejen - og blive i jobbet. Det første, vi kan gøre, er at fortælle de gode historier om lærerjobbet og folkeskolen. Læreruddannelsens omdømme trænger til lidt af en overhaling, hvis vi skal tiltrække flere unge til det, der fører til 'verdens bedste job' for nu at bruge undervisningsministerens egne ord på sidste års Sorø-møde. Derfor falder Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet og Danmarks Lærerforenings forslag på et tørt sted.

Der er nok at tage fat på for fremtidens lærere: Hver femte unge, der forlader folkeskolen, er analfabet, specialundervisningen og skole-hjem-samarbejdet halter, mens mange nydanskere ikke er tilstrækkeligt integreret i det danske samfund. Samtidig falder andelen af en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse.

Læreruddannelsen kan levere en stor del af løsningen på disse samfundsmæssige problemer, hvis vi tør tænke nyt og utraditionelt. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at et 'kontrolleret eksperiment' med afsæt i såvel en professionshøjskole som et universitets stærke sider vil kunne befrugte den nuværende læreruddannelse og give næring til faglig og pædagogisk innovation og kvalitetsudvikling.

Selvom det er en slidt frase, er folkeskolen intet mindre end vidensamfundets centralnervesystem. Spørgsmålet er, hvordan vi ansporer flere dygtige unge til at gå lærervejen - og blive i jobbet.

Jannik Schack Linnemann
Forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Hold fokus på bolden
Vi hæfter os ved, at Professionshøjskolernes Rektorkollegium ikke forfalder til forudsigelig rygmarvsreaktion og dømmer Aarhus Universitet og Danmarks Lærerforenings nye forslag ude. Det er særdeles positivt. Mere end et år er nu gået, siden Aarhus Universitet første gang vovede pelsen og ansøgte om godkendelse af en akademisk læreruddannelse. Forslaget fik en ublid medfart - både af skolemiljøet og på Christiansborg. Vi håber, at der vil blive set med friske og nøgterne øjne på det nye forslag, netop fordi det lægger op til at tage det bedste fra de to verdener, som professionshøjskolerne og universiteterne repræsenterer.

Lad os holde fokus på bolden og ikke forfalde til billige benspænd. Det gælder også de involverede politikere. Ingen kan fortænke undervisningsministeren i at hæve øjenbrynene en smule, når universiteterne bevæger sig ind på markedet for læreruddannelsen. Men hverken kortsigtet økonomisk kassetænkning eller formelle ressortgrænser bør stå i vejen for, at læreruddannelsen nytænkes, så den bliver mere attraktiv for de unge og skaber grundlaget for en bedre folkeskole. Der er sket meget siden 1791 på Nørrebro.