Uafhængigt råd skal styrke erhvervsskolerne

Flere unge skal have en erhvervsuddannelse, mener KL, og derfor skal ungdomsuddannelserne gennem et 360-graders-eftersyn, ligesom folkeskolen var det. Sådan lyder det i et nyt udspil fra KL, som desuden foreslår at etablere et ungdomsuddannelsesråd. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt, og uddannelserne er ikke lige så populære som det almene gymnasium, og det er det graverende problem, som kræver en løsning nu, forklarer Erik Nielsen (S), formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg.

"Vi skal fokusere på, at de unge får ungdomsuddannelser, som matcher arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at det er mere populært at gå på gymnasiet nu, men vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft om føje år," siger han.

Derfor er tanken med 360-graders-eftersynet ikke at samle viden på et overordnet niveau, for det er der nok af, mener Erik Nielsen, men derimod at kvalificere svarene på de "dagligdags-spørgsmål", som både de unge og forældrene har, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Store forskelle mellem skolerne
"Eftersynet skal kigge på, hvilke barrierer der er, og hvordan vi kan forbedre erhvervsskolernes image og indhold som helhed. For eksempel hører man unge fortælle, at man på gymnasiet bliver taget helt anderledes imod, når man starter, end man gør på erhvervsskolerne," siger han og forklarer, at ungdomsuddannelsesrådet eksempelvis kunne bruges til at koordinere en fælles indsats over hele landet på det område.

Ungdomsuddannelsesrådet forelår KL at opbygge efter samme model som Skolerådet, som koncentrerer sig om folkeskoleområdet. Rådet skal ifølge KL bestå af uafhængige eksperter, som skal rådgive skolerne på grundlag af evidensbaseret viden i stedet for partsinteresser.

Det høje frafald på erhvervsuddannelserne udpeges af mange som hovedproblemet, og KL peger i udspillet på, at der er store forskelle på antallet af frafaldne elever skolerne imellem - og det også, når der i frafaldsstatistikkerne tages højde for elevernes sociale baggrund og etnicitet. Og årsagen findes i erhvervsskolernes ledelser, mener KL.

Men kommunerne selv bærer også en del af skylden, erkender Erik Nielsen.

"For mange unge forlader folkeskolen uden de basale færdigheder, som kræves for at kunne klare en ungdomsuddannelse, men det ændrer ikke ved, at der lige nu er for mange unge i gymnasiet, som burde gå på erhvervsskole," siger han og peger på, at praktikpladsmangelen også er kraftigt medvirkende til, at mange unge fravælger uddannelserne af frygt for at måtte afbryde den før tid.

Alle ved, hvor knasterne er
Et 360-graders-eftersyn af ungdomsuddannelserne kan sikkert være nyttigt, lyder det fra Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne. Han er dog mere loren over for KL's ungdomsuddannelsesråd og tilbageviser kritikken af skolernes ledelser af samme årsag: der er ikke én bestemt ting, som mindsker frafaldet.

"Der er ganske stor forskel på erhvervsskolerne i Lemvig og Ishøj. Vi spænder meget vidt, og grundvilkårene er enormt forskellige. Der er store skoler med 12 forskellige uddannelser og små med en eller to. Nogle ligger i Udkantsdanmark og andre på Vestegnen med de forskellige problemstillinger, det medfører," siger han.

KL's forslag bliver ikke mødt med udelt begejstring i erhvervslivet. Erhvervsuddannelseschef i DI Flemming Larsen mener ikke, det er mere viden, der er brug for.

"Nu skal der handling til, og flere analyser vil ikke bringe os længere frem. Flere unge skal være uddannelsesparate efter folkeskolen eller på gode alternativer som produktionsskolerne, hvor de kan blive det. Desuden skal niveauet og kvaliteten højnes, så ingen kan holde sig væk fra erhvervsuddannelserne," siger han og nævner på den nyligt indgåede praktikpladsaftale som eksempel på, at politikerne gør det samme, som de har gjort i 10-15 år.

"Jeg sætter stor pris på eksperter og gode råd alle steder fra, men jeg tror ikke, at løsningen er nye kommissioner. Der vil ikke komme noget markant nyt, for alle ved, hvor knasterne er," siger han og tilføjer:

"Man kan ikke markedsføre et produkt, som ikke er godt nok."