Vi venter stadig på ungepakken

Af Bo Svane Møller
Formand for Danmarks Vejlederforening

Vi venter stadig på, at ungepakken kommer ud til høring, men det ser ud til, at den er udskudt en måneds tid og dermed også hele lovgivningsprocessen. Der er nok nogle hurdler, der skal afpudses, måske er det finansieringen - de såkaldte DUT-forhandlinger - og måske er det nok især "ungeydelsen", og hvordan den skal udmøntes, der trækker ud.

Danmarks Vejlederforenings (DVF) forslag led den stille død  - måske, vi må jo se, hvordan man vælger at lade udmøntningen ske, for at gøre det er spiseligt for alle parter.

Det står dog fast, at vi (DVF) er imod straf som incitament til at følge en uddannelsesplan, og vi er især imod, fordi det vil ramme socialt skævt, når man rører ved børnefamilieydelsen.

Vi venter også på en ny organisering af uddannelsessystemet. Det er her, Børne- og Kulturchefforeningens forslag om et børne- og ungeministerium kommer ind.

Bo Svane Møller
Formand for Danmarks Vejlederforening

Vi venter derfor også på, hvad der sker med vejledningen på institutionerne. Med ungepakken fritstiller man institutionerne, og begrebet gennemførselsvejledning forsvinder som sådan. Danmarks Vejlederforening håber ikke, at vejledningen forsvinder på ungdomsuddannelserne, for man må håbe, at ledelserne ved de pågældende institutioner vil fastholde vejledningen på højt fagligt niveau.

Det, der sker nu med gennemførselsvejledningen på ungdomsuddannelserne, ligner til forveksling det, der skete i folkeskolen ved vejledningsreformen i 2004, og argumenterne for at bibeholde ansvaret for vejledningen på institutionerne er næsten de samme, som de var i folkeskolen.

Frygten for, at aktiviteterne til fastholdelse af eleverne bliver ensidige og snævert fokuserede på eksempelvis mentorordninger, som ikke kan stå alene, er til stede.

Før 2004 var der en kritik af dobbeltrollen lærer/vejleder i folkeskolen, og man oprettede bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg for at gøre vejledningen mere institutionsuafhængig. Der var også en holdning til, at der skulle andre end folk med lærerbaggrund ind i vejlederfaget. Det er godt i gang, og vi ser folk med mange forskellige uddannelsesbaggrunde indtage stillingerne i UU og Studievalg. Det, de dog har til fælles, er deres vejlederuddannelse. De har et fuldt diplom i vejledning og måske en master i vejledning, eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, som de skal have ifølge lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

"..det (er) vigtigt, at vejlederne uddanner sig i fællesskab. Det er her, grunden bliver lagt til sammenhæng og progression i den samlede vejledningsindsats." (Plant, 2009). 

Vi er måske på vej til det enstrengede vejledningssystem, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at Danmarks Vejlederforening gerne ser, det sker, så vi kan få endnu mere sammenhæng og progression i vejledningen, helt fra barndommen til det aktive seniorliv. 

Vi venter også på en ny organisering af uddannelsessystemet. Det, der skal til, er en nyorganisering af uddannelserne med henblik på at øge fleksibiliteten mellem dem og det øvrige offentlige system. Det er her, Børne- og Kulturchefforeningens forslag om et børne- og ungeministerium kommer ind, et ministerium som favner helt fra daginstitutionerne til ungdomsuddannelserne.

En samling af ungdomsuddannelserne i f.eks. campusser med mulighed for nemme studieskift og nye uddannelseskombinationer kunne være en del af ovennævnte forslag. En samlet vejledning ville have sin naturlige plads der. Ungepakken lægger allerede op til et samarbejde mellem jobcentrene og UU i vejledningsindsatsen, så kommer Studievalg og vejledningen på uddannelsesinstitutionerne vel med siden hen.

Danmarks Vejlederforening ser derfor længere end ovennævnte forslag, for vi taler om livslang læring og livslang vejledning, men man kan med udgangspunkt i ovenstående forslag fra Børne- og Kulturchefforeningen se en ny tilgang til lærings-, uddannelses- og vejledningsbegrebet, som peger fremad.