Frikommune vil styrke beskæftigelsen med 13 års skolepligt

UDDANNELSE: Socialdemokraternes gamle mærkesag om at udvide skolepligten kan få en chance ad bagvejen. Odsherred Kommune vil forsøge sig med 13 års skolepligt som en del af forsøget med frikommuner. R og V er skeptiske, men parate til at acceptere forsøget.
Skoleeleverne i Odsherred Kommune skal ikke have lov til at droppe skolebænken efter folkeskolen, hvis det står til kommunens borgmester.
Skoleeleverne i Odsherred Kommune skal ikke have lov til at droppe skolebænken efter folkeskolen, hvis det står til kommunens borgmester.Foto: colourbox.com
Jørgen Skadhede
I årevis har Socialdemokraterne haft det som en mærkesag at udvide undervisningspligten til 12 eller 13 år.

Og nu bliver det måske til noget på forsøgsbasis, selv om ideen fortsat har et politisk flertal imod sig på Christiansborg.

Som en del af frikommune-forsøget har Odsherred Kommune i Nordvestsjælland således ansøgt om at få lov til at udvide skolepligten til 13 år for at styrke beskæftigelsen i kommunen, der er under hårdt pres.

Næsten 30 procent af de unge i Odsherred har ikke gennemført en ungdomsuddannelse ti år efter, de har forladt folkeskolen. Den statistik er blandt de dårligste i hele landet, og den vil udkantskommunen have gjort op med.

"Det her er udfordring nummer et for en vandkantskommune som vores," siger borgmester Thomas Adelskov (S), der sad i Folketinget fra 2000 til 2009.

Der er mange unge, der kommer over de 18 år, hvis man udvider undervisningspligten til 13 år. Men kan man have undervisningspligt for myndige borgere?

Marianne Jelved (R)
Politisk ordfører

"Vi er et område, hvor der gennem mange år har været mange ufaglærte lønmodtagere, og vi har en kæmpe udfordring i forhold til uddannelsesniveauet. Hvis man ser historisk på det, så har vi som samfund taget de store kvantespring omkring uddannelsesniveauet, når vi har hævet uddannelsespligten, og det har også øget væksten," siger Thomas Adelskov.

Kan skabe vækst
En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i 2008, at det på kort sigt vil koste dyrt at udvide undervisningspligten. Men på langt sigt viser rapporten, at det betaler sig for både privat- og samfundsøkonomien.

I gennemsnit bliver folk med en erhvervsuddannelse otte år længere på arbejdsmarkedet end dem, der kun har en grundskoleuddannelse. Dermed kommer der flere kroner i skattekassen. Faktisk vil staten ifølge rapporten kunne tjene 1,5 millioner kroner mere pr. person, og her er udgifterne til SU og undervisning trukket fra.

Kritikerne af at hæve undervisningspligten frygter, at det blot vil føre til øget frafald på uddannelserne. Om det også bliver tilfældet i Odsherred, vil evalueringen af projektet vise, hvis forsøget bliver godkendt af regeringen.

Naturligt skridt
Borgmesteren i Odsherred ser det dog som helt naturligt at godkende et forsøg med 13 års undervisningspligt, når et bredt flertal i Folketinget i forvejen er enige i målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil udvide uddannelsestvangen for unge kontanthjælpsmodtagere.

"Nogle unge har brug for en kærlig hånd, nogle har brug for et skub, og andre har brug for et los bagi, og nogle af dem har brug for en masse hjælp og støtte undervejs. Derfor vil vi selvfølgelig have en individuel tilgang til det. Men det er vigtigt at kunne sige til vores unge, at de har en pligt til at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen," siger Thomas Adelskov.

Odsherred Kommune vil give de unge lov til at tage et fuldtidsarbejde i et år i løbet af de 13 år, og dermed er der reelt kun tale om 12 års skolepligt. Men altså nok til, at de kan nå at gennemføre en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole, et gymnasium eller en handelsskole.

Antorini tier
Undervisningsminister Christine Antorini (S) har flere gange tidligere talt varmt for at udvide undervisningspligten, men hun vil ikke udtale sig om ansøgningen fra Odsherred Kommune, før regeringen har taget endelig stilling til den.

Det ventes at ske i løbet af få måneder, da regeringen ifølge planen skal have frikommuneloven på plads inden sommerferien. 

Radikale og de borgerlige partier har dog hele tiden været imod at hæve undervisningspligten fra de nuværende ni år.

Principiel sag for Radikale
Politisk ordfører for Radikale, Marianne Jelved, slår fast, at partiet går ind for frikommuneforsøget. Men hun vil ikke kommentere den konkrete ansøgning fra Odsherred Kommune.

Da tidligere indenrigsminister Bertel Haarder (V) lancerede frikommuneforsøget, lagde han vægt på, at man også skulle være klar til at acceptere forsøg, som man er politisk imod. Den tankegang anerkender Marianne Jelved.

"Ja, det er rigtigt. Men vi må sætte vores lid til, at disse forsøg bliver evalueret fagligt og professionelt. Ellers er der ikke megen mening med dem," siger Marianne Jelved.

Hun gør det dog klart, at Radikale som udgangspunkt er principielle modstandere af at hæve undervisningspligten på landsplan.

"Der er mange unge, der kommer over de 18 år, hvis man udvider undervisningspligten til 13 år. Men kan man have undervisningspligt for myndige borgere? Og hvis de har en negativ tilgang til det, hvor meget får man så ud af det?," lyder Marianne Jelveds retoriske spørgsmål til emnet.

V: Der skal være plads til at prøve nye ting
Samme holdning har Venstre. Men det store oppositionsparti er også parate til at acceptere forsøget.

"Hvis vi sagde, at alt det, vi er modstandere af, det kan ikke lade sig gøre for frikommunerne, så vil der ikke være meget frikommuneforsøg over det. Der skal netop være plads til at prøve nye ting af, og derfor er vi også parate til at kigge på nogle af vores egne hellige køer," siger kommunalordfører Jacob Jensen (V).

Han mener, at det bliver spændende at se, hvordan gennemførselsprocenten kommer til at se ud i Odsherred, hvis forsøget bliver til noget. Men med mindre en evaluering viser meget positive resultater, vil Venstre fortsat være imod at udvide skolepligten på landsplan.

"Der skal ikke være tvang. Folk skal have lov at leve det liv, de ønsker. Og der kan være gode grunde til, at folk hellere vil have et ufaglært job eller tage orlov nogle år. Vi vil hellere øge de unges motivation til at tage en uddannelse end at tvinge dem i gang med noget, de egentlig ikke ønsker," siger Jacob Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Thomas Adelskov

Byrådsmedlem (S), Odsherred Kommune, formand, Arbejdsmarkedets Feriefond, bestyrelsesmedlem, Odsherred Forsyning, næstformand, Pensam, Regeringens Ghettorepræsentant

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

0:000:00