Debat

Aktør: Grøn omstilling af virksomheder kræver bedre efteruddannelse i bæredygtighed

Voksen- og efteruddannelsessystemet rummer et stort potentiale for at bidrage til den grønne omstilling. Men det kræver, at vi sætter fokus på bæredygtig udvikling i uddannelsestilbuddene, skriver Michael Lund-Larsen.

Vi skal flytte undervisningen ud på arbejdspladsen, så læringen sker direkte i forbindelse eller parallelt med udførelsen af arbejdet, skriver Michael Lund-Larsen.
Vi skal flytte undervisningen ud på arbejdspladsen, så læringen sker direkte i forbindelse eller parallelt med udførelsen af arbejdet, skriver Michael Lund-Larsen. Foto: Colourbox.com
Michael Lund-Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) skal sikre, at voksne gennem livslang læring til enhver tid har den viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for samfundets omstilling til en bæredygtig udvikling.

Sådan lyder det i kapitlet om Voksen- og efteruddannelse for bæredygtig udvikling, som netop er afleveret i rapporten På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Behovet og motivationen for bæredygtighed handler ikke kun om børn, unge og fremtidige generationer, men i høj grad også om voksne.

Over halvdelen af befolkningen er voksne mennesker, der ikke længere har deres primære tilknytning til uddannelses- eller dagtilbud, men er på arbejdsmarkedet eller andre sammenhænge i samfundet.

Det er derfor, det er så vigtigt at forstå, at bæredygtig omstilling forudsætter efteruddannelse for bæredygtig udvikling.

Det særlige ved uddannelse for bæredygtig udvikling er, at det ud over at skabe viden om bæredygtighed (for eksempel viden om klimaproblemer og løsninger heraf) og ændring af egen adfærd (for eksempel sortering af affald og energibesparelse) også sigter mod, at du sammen med andre faktisk ændrer den praksis, du er i – eksempelvis på arbejdspladsen. Det er det, vi kalder handlekompetence.

Det betyder, at vi så at sige skal flytte undervisningen ud på arbejdspladsen, så læringen sker direkte i forbindelse eller parallelt med udførelsen af arbejdet.

For at opnå handlekompetence skal vi derfor skabe mere fleksible undervisningsformater i eksempelvis digitale former. Netop det ønske hører vi for tiden fra virksomhederne, og det har Reformkommissionen også foreslået for at få gang i efteruddannelsen.

Den gode nyhed er derfor, at behovet og motivationen for bæredygtig omstilling kan blive den løftestang, som for alvor kan styrke en kultur for livslang læring, hvor arbejde og uddannelse kombineres.

Grøn omstilling af virksomheder kræver alle ansattes medvirken

Virksomhederne står overfor store udfordringer med bæredygtig og grøn omstilling, da de meget snart mødes af myndighedskrav om registreringer, certificeringer og dokumentation af eksempelvis miljøpåvirkningen af virksomhedernes indkøb, produktion og salg af produkter og materialer.

Det er nødvendigt for alle – politikere, organisationsfolk, medarbejdere, ledere og almindelige borgere  – at erkende, at vejen til en bæredygtig omstilling går via livslang efteruddannelse i bæredygtighed.

Michael Lund-Larsen, Centerchef, Det Nationale Videncenter for E-læring

Mange små og mellemstore virksomheder er slet ikke klar over dette og er måske heller ikke gearet til en sådan omstilling.

Erfaringerne fra et stort omstillingsprojekt, der er beskrevet i bogen Forretning for fremtiden, viser, at en sådan omstilling kræver hele virksomhedens medvirken og derfor et samlet bæredygtigt og grønt mindset blandt alle virksomhedens ansatte.

Det stiller krav til efteruddannelsen, der fremover oftere bliver nødt til at gå på tværs af faggrupper for at sikre, at alle får samme forståelse for betydningen af den bæredygtige og grønne omstilling, og at alle kan agere sammen.

Det stiller også afledte krav til VEU-systemet om at samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerne og faglige efteruddannelsesudvalg, der traditionelt er organiseret faggruppe- og brancherettet.

Men der er behov for at etablere incitamentsstrukturer, der kan føre til mere samarbejde mellem institutioner om fælles udbud og gennemførelse af kurser. Heraf hvor en del af undervisningen kan foregå på den enkeltes arbejdsplads i digitale undervisningsformater. De nuværende regler og rammer står ofte i vejen for dette.

I forlængelse af dette foreslår VEU-partnerskabet, at der åbnes for puljer til støtte for opnåelse af erfaringer med strategiske omstillingsprojekter, der involverer både ledelse og medarbejdere. Og hvor der i en kombination af arbejde og uddannelse gennem VEU gennemføres kompetenceudvikling inden for bæredygtig udvikling i virksomhederne.

Behov for voksenpædagogisk forskning

Uddannelsespartnerskabet for uddannelse for bæredygtighed inden for VEU-systemet foreslår, som et af i alt 10 tiltag, at der igangsættes voksenpædagogisk forskning og udvikling.

Læs også

Det har til formål at skabe en større sammenhæng mellem teori og praksis, kombination af arbejde og uddannelse, arbejdslivslæring, medborgerskabslæring og transformativ læring. Det kan ske ved at etablere et voksenpædagogisk videncenter.

Her forestår partnerskabet, at der etableres projektpuljer, der sigter mod at udvikle, afprøve, evaluere og implementere nye modeller for kombination af arbejde og uddannelse, arbejdslivslæring og transformativ læring i VEU-systemet.

Disse modeller bør tage udgangspunkt i uddannelse for bæredygtig udvikling, herunder projekter der afsøger særlige muligheder for at anvende digitale læringsformer.

Uddannelsespartnerskabet for VEU er som sagt et af i alt otte partnerskaber, der har udviklet et samlet katalog for, hvordan hele uddannelsessystemet kan medvirke til den nødvendige bæredygtige og grønne omstilling i hele samfundet.

Det er nødvendigt for alle – politikere, organisationsfolk, medarbejdere, ledere og almindelige borgere  – at erkende, at vejen til en bæredygtig omstilling går via livslang efteruddannelse i bæredygtighed. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Lund-Larsen

Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring
lærer (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1994), programmør (Regnecentralen 1973)