Aktører vil have politikere til at tage ansvar for "kafkask" elevfordeling

"Det er absurd, at man har opfundet en kafkask elevfordelingsmaskine, som intet hensyn tager til de elever, det hele drejer sig om."

Sådan lyder det fra Ole Heinager, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Organisationen melder i dag i et debatindlæg ud, at de ikke kan se en ny, central model for elevfordeling for sig. 

"Vi tror ikke længere på, at man kan finde en central model, der kommer til at fungere."

Politikerne skylder os at få ryddet op så hurtigt som muligt.

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil præsentere en ny model for elevfordeling, men i det netop offentliggjorte lovkatalog for folketingsåret er der ikke lagt op til nye ændringer.

Ole Heinager efterspørger en afklaring:

”Politikerne skylder os at få ryddet op så hurtigt som muligt. Både af hensyn til de skoler, som fik lukket for optag, men også af hensyn til alle andre, ikke mindst eleverne," siger han.

I Danske Gymnasier er man endnu ikke parat til at opgive håbet om at få en elevfordelingsmodel, der rent faktisk virker, siger formand Henrik Nevers:

"Det er frustrerende lige nu, men vi mener stadig, det er nødvendigt med en elevfordeling for at løse problemet med opdelte gymnasier og udkantsgymnasier," slår han fast. 

I år blev gymnasieelever for første gang fordelt af Børne- og Undervisningsministeriet. Eleverne blev fordelt ud fra deres ønsker til, hvor de ville gå, og transporttiden.

Seks skoler fik sidste skoleår ikke lov til at optage elever i forbindelse med aftalen om elevfordeling.

Modellen virker ikke

Den nye, nationale fordeling af elever skulle blandt andet sikre, at de små gymnasier i yderområderne har nok elever til, at de ikke må lukke. I praksis har de små gymnasier dog fået færre elever i år, ifølge Danske Regioner. 

I det hele taget er problemet med elevfordelingsaftalen, at den giver meget besvær og flytter meget få elever, siger Ole Heinager. 

Den nye model for elevfordeling betyder, at de enkelte institutioner får en senere afklaring af, hvilke elever der er optaget. Det har blandt andet konsekvenser for skolernes planlægning og for muligheden for at være klar med specialpædagogisk støtte til skolestart.

"Vi har fået et bureaukratisk monster, som har betydet en del frustration for nogle elever og en masse ekstraarbejde for os, men som alligevel ikke har fordelt nogen elever," siger Ole Heinager. 

Henrik Nevers er enig i, at elevfordelingen fungerer dårligt i sin nuværende form. Derfor har Danske Gymnasier foreslået en anden model, hvor man starter med at fordele elever til de små gymnasier for dernæst at fylde op i byerne. 

Problemet med den nuværende model er, at man kan blive fordelt til et område, der ligger langt væk, og som man ikke har nogen tilknytning til.

Henrik Nevers
Formand, Danske Gymnasier

"Problemet med den nuværende model er, at man kan blive fordelt til et område, der ligger langt væk, og som man ikke har nogen tilknytning til. Det er svært at forstå for både elever og forældre, at man måske skal køre forbi to gymnasier på vejen til sit gymnasium."

Er det realistisk, at man kan få tilstrækkeligt mange elever til at gå på de små gymnasier, selvom det ikke er deres førsteprioritet?

"Der skal selvfølgelig være en politisk vilje. Men man skal huske, at der også bliver fordelt elever lige nu. Nu sker det bare ved, at man lægger et kapacitetsloft på de populære skoler, og så fordeler man dem, der ikke er plads til," siger Henrik Nevers.

Ole Heinager mener ikke, at elevfordeling er nok til at redde de små gymnasier i yderområderne:

"I forhold til udkantsgymnasierne så er de demografiske realiteter sådan, at man formentlig aldrig vil kunne løse det her med en elevfordelingsmodel. Så skal man tvinge store grupper af elever til at gå på gymnasier, de ikke ønsker, og det kommer aldrig til at fungere."

I stedet for en central fordelingsmodel vil Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier have lokale gymnasier til at gå sammen om at løse de specifikke udfordringer, der gør sig gældende i deres område.

Ordfører: Den bedst mulige model

Den delvise tilbagerulning af modellen fra for to år siden var en del af et kompromis i forbindelse med regeringsdannelsen, hvor det var et krav fra Venstre og Moderaterne.

Den nuværende situation ærgrer ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe (SF), der var med til at lave den oprindelige aftale:

"Jeg er helt enig i, at det ser ud til, at aftalen ikke har virket. Det skyldes jo blandt andet, at den nye regering har lavet ret meget om."

Vi er nødt til at finde en model, for problemerne er her jo stadig.

Astrid Carøe (SF)
Ungdomsuddannelsesordfører

Hvad siger du til meldingen om, at den gør mere skade end gavn, og at formanden for erhvervsgymnasierne bare gerne vil af med den igen?

"Vi kan ikke bare rulle den tilbage. Vi er nødt til at finde en model, for problemerne er her jo stadig," siger hun og minder om, at der også var meget kritik af den gamle fordelingsmodel. Hun er dog åben over for en højere grad af lokal involvering.

Hvad der skal ske fremadrettet, skylder regeringen et bud på, mener Astrid Carøe:

"Jeg ville ønske, at alle elever bare kunne få opfyldt deres førsteprioritet, men det er ikke muligt. Hverken i forhold til den fysiske kapacitet på skolerne eller i forhold til vores ansvar for at sikre, at der stadig eksisterer gymnasier uden for de store byer. Men hvad løsningen skal være, ved jeg ikke. Jeg mener, vi havde fundet den bedst mulige løsning med den aftale, som nu er faldet til jorden."

Altinget har bedt om en kommentar fra Mattias Tesfaye (S), der henviser til ordførerne. Undervisningsministeren har tidligere i en artikel i Berlingske kaldt den tidligere regerings målsætning om at fordele gymnasieelever "urealistisk".

I samme ombæring udtalte ministeren, at han vil skifte fokus fra at fordele elever til at fordele ressourcer til gymnasier baseret på deres optag.

I mellemtiden vokser frustrationen hos aktørerne:

"Det er bundærgerligt, at man har en aftale, hvor man ikke rigtig bruger dét, der er sat i værk. Så lige nu får man ikke noget ud af alle anstrengelserne," siger Henrik Nevers.

Ole Heinager ærgrer sig over udsigten til endnu et år, hvor skolerne får sent besked om det endelige optag.

"Hvis ikke man har en løsning klar, kan man næppe nå at få det rullet tilbage til næste optagelsesrunde. Så vi kommer desværre nok til at skulle igennem det samme næste sommer," siger han.