Debat

Børns Vilkår: Gør det nemmere for børn og unge at anmelde online krænkelser

Digitale krænkelser og ubehageligt indhold på internettet er hverdag for mange børn og unge. Derfor skal det være nemmere at anmelde det, og anmeldelserne skal tages alvorligt, skriver Kathrine Elmose Jørgensen.

Børn og unges ubehagelige oplevelser online bliver ikke taget alvorligt nok. Der er derfor behov for ny lovgivning, der stiller børn og unge bedre i deres digitale liv, skriver Kathrine Elmose Jørgensen.
Børn og unges ubehagelige oplevelser online bliver ikke taget alvorligt nok. Der er derfor behov for ny lovgivning, der stiller børn og unge bedre i deres digitale liv, skriver Kathrine Elmose Jørgensen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For rigtig mange børn og unge er ubehagelige og uønskede oplevelser online en del af hverdagen. Det er en af konklusionerne i en større rapport, som vi for nyligt udgav sammen med TrygFonden.

Hver anden elev i ottende klasse og hver fjerde elev i femte klasse har haft en eller flere uønskede oplevelser online inden for et halvt år. De har for eksempel oplevet at blive truet, at blive talt grimt til, at få tilsendt uønskede nøgenbilleder, at blive kontaktet af en fremmed voksen eller at føle sig presset til at dele et nøgenbillede af sig selv eller en anden.

Rapporten viser også, at kun 24 procent af eleverne i ottende klasse og syv procent af eleverne i femte klasse har brugt anmeld-funktionen på et socialt medie eller i et spil.

Det kan der være forskellige årsager til. Nogle kender simpelthen ikke til funktionen eller er ikke klar over, hvornår den giver mening at bruge. Andre frygter, hvad det kan få af konsekvenser, hvis man for eksempel har fået tilsendt eller delt et nøgenbillede og anmelder det.

Selv når børn og unge rent faktisk skrider til handling og anmelder, så føler mange sig magtesløse, fordi de oplever, at deres anmeldelser ikke har nogen konsekvenser

Kathrine Elmose Jørgensen
Digital medieekspert, Børns Vilkår

Ansvaret ligger hos de voksne

Samtidig fortæller børnene og de unge, at de ser det som et individuelt ansvar at løse problemerne. Sådan skal det naturligvis ikke være.

Der ligger derfor en stor samfundsopgave i at fratage børn og unge det ansvar, de føler. Ansvaret skal i langt højere grad placeres hos de voksne omkring børnene og hos politikerne, der har mulighederne for at skabe bedre rammer digitalt.

Den vej går blandt andet gennem større regulering af tech-virksomhederne, som står bag de platforme, hvor de uønskede oplevelser finder sted.

I første omgang skal det helt konkret gøres lettere for børn, unge og forældre at anmelde ubehagelige oplevelser online, for eksempel via gennemsigtighed og oplysning til brugerne. Det bør være meget mere tydeligt, hvad der helt konkret sker, når anmeldelsen er sendt afsted. Hvor ender anmeldelsen? Hvem håndterer den og hvem involveres?

Det er positivt, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt 15. marts 2023 i et indlæg i Kristeligt Dagblad anerkender netop det forslag som ”et oplagt emne for den kommission for det gode børne- og ungdomsliv, regeringen vil nedsætte”.

Men det er ikke gjort med det. Der er også børn og unge, der oplever, at anmeldelsen reelt ikke har nogen effekt.

Manglende konsekvenser

Malou, som går i 8. klasse, fortæller i rapporten, at hun mange gange har anmeldt videoer med dyremishandling fra samtlige af hendes sociale medie-profiler. Hun forklarer, at hun anmelder indholdet og som regel tjekker en uges tid efter, om det stadig er tilgængeligt. Det er det, og det ”generer [hende] ret meget”, som hun selv formulerer det i et interview. 

Ansvaret skal i langt højere grad placeres hos de voksne omkring børnene og hos politikerne, der har mulighederne for at skabe bedre rammer digitalt.

Kathrine Elmose Jørgensen
Digital medieekspert, Børns Vilkår

Så selv når børn og unge rent faktisk skrider til handling og anmelder, så føler mange sig magtesløse, fordi de oplever, at deres anmeldelser ikke har nogen konsekvenser for brugere, som har krænket dem eller for platformene som typisk ikke fjerner det krænkende indhold.

Børnenes strategier bliver derfor ofte at trykke ’not-interested’, scrolle videre og “bare være ligeglade”. Dét i sig selv er foruroligende, og der er i høj grad grund til bekymring, når det tilsyneladende er normen blandt børn og unge, at ubehagelighederne bare er en del af det at leve et liv, som også foregår i en digital arena.

Udover at skabe mere synlighed og transparens i forhold til hvordan man anmelder, skal anmeldelser fra børn og unge om ubehageligt og krænkende indhold derfor også prioriteres langt højere, end det er tilfældet nu.

Læs også

Det er uklart, om tjenesteudbyderne i dag prioriterer anmeldelser efter alvorsgrad. Men noget tyder på, at der ikke sker en screening af anmeldelserne, så anmeldelser om ulovligt eller krænkende indhold får første prioritet. Det kan være afgørende, at der hurtigt gribes ind i de sager.

Alt dette er vigtigt, hvis børnene ikke yderligere skal demotiveres eller helt undlade at anmelde grænseoverskridende brugere og indhold.

Større regulering af tech-virksomhederne gør det dog ikke alene – forebyggelse og digital dannelse er også nødvendig - men det haster med at få ny lovgivning igennem, der stiller børn og unge bedre i deres (digitale) liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00