Boom i indvandrer-elever på efterskolerne

330 glade skoleelever er i år begyndt på et efterskoleophold, der kan forandre deres liv og forhold til Danmark markant. De 330 er børn med indvandrerbaggrund, og det antal er en stigning på 23 pct. i forhold til 2008 og en fordobling i forhold til 2007.Det ville være ulykkeligt at skulle opleve et fald igen, fordi et efterskoleophold for rigtig mange er en god indføring i dansk kultur.
Maren Alstrup
Konsulent, Efterskoleforeningen
Fremgangen skyldes, at det fra skoleåret 2007/2008 blev muligt for efterskolerne at udbyde stipendier til indvandrerfamilier, der ikke har råd til at betale de 35.000 kr. om året, som et ophold ellers koster. Det siger integrationskonsulent Maren Alstrup fra Efterskoleforeningen.
"Mange af de her familier er på starthjælp eller på førtidspension, og de har et så lille råderum, at det er helt umuligt for de fleste at sende deres børn på efterskole uden den her stipendieordning," siger Maren Alstrup.
Stipendieordning udløber
Stipendieordningen er finansieret via satspuljemidler og blev givet i 2007 for en treårig periode. I alt fik efterskolerne dengang 3,8 mio. kr. til at uddele stipendier for, og hvis den mulighed ikke fornyes, når de nye satspuljemidler skal fordeles til november, frygter Maren Alstrup at elever med indvandrerbaggrund igen må fravælge efterskolerne.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx
























