Musikerforbund: Musiktilbud øger trivslen blandt børn, men mange har ikke råd til undervisning
Videnskabeligt set er der robuste beviser for, at musikdeltagelse kan øge børns trivsel livet igennem. Desværre er det langt fra alle børn, der har mulighed for at deltage, skriver Henrik Jansberg.
Henrik Jansberg
Forperson, Dansk Musiker Forbund HovedstadenFor musikere er det ofte en stor udfordring at bevise, at der er belæg for påstanden om, at musik og mental sundhed hænger sammen.
Den simple årsag er, at store videnskabelige undersøgelser med tilhørende kontrolgrupper er vanskelige at gennemføre og koster rigtigt mange penge.
Men der findes dog robuste forskningsmæssige resultater, der dokumenterer, at musik gør en stor forskel for vores fysiske og mentale helbred. Men skal det virke for alvor, skal vi sætte tidligt ind hos netop børn og unge.
Musik gør en stor forskel for vores fysiske og mentale helbred. Men skal det virke for alvor, skal vi sætte tidligt ind hos netop børn og unge.
Henrik Jansberg
Forperson, Dansk Musiker Forbund Hovedstaden
Og netop her er der store sociale skævheder, vi skal have løst: Mange børn deltager på grund af økonomi ikke i musikundervisning, der som regel koster en del penge.
Samtidigt kan man også se, at det oftest er børn fra hjem med musik, der selv begynder at spille.
Vil vi gerne øge trivslen og den mentale sundhed blandt alle børn og kommende voksne, skal vi derfor investere i musiktilbud, der er let tilgængelige på alle parametre.
Det er også konklusionen fra professor emeritus Lars Ole Bonde, en af landets førende forskere inden for sammenhængen mellem musik og sundhed, som blandt andet er medforfatter til den videnskabelige oversigtsrapport Music and Health, der udkom sidste år.
Invester i bredden
I den store nationale sundhedsprofil-undersøgelse fra 2013 ser man nemlig en tydelig positiv sammenhæng mellem det at have et aktivt amatørforhold til musik og den selvopfattede mentale og fysiske sundhed.
De voksne, der synger og/eller spiller musik på amatørniveau, har det ganske enkelt betydeligt bedre fysisk og mentalt end dem, der ikke synger/spiller. Og de lever også et sundere liv.
Samtidigt ved vi fra forskningen, at folk, der introduceres for musik og musikundervisning tidligt i livet, er langt mere tilbøjelige til at bevare deres forhold til musik gennem livet end folk, der ikke fik muligheden som børn.
At man som barn spiller musik eller synger er altså med til at danne fundamentet for, at man bevarer et forhold til musik, der beviseligt øger trivsel og mental sundhed senere i livet.
Et område, hvor vi som samfund er under pres, fordi de unge generationer får det dårligere og dårligere med sig selv.
Og når det drejer sig om de sundhedsmæssige fordele ved at engagere sig i musik, er det vigtigt at notere sig, at det ikke handler om, at man på nogen måde skal excellere som musiker.
Men om, at man - som de mange unge, der dyrker sport – får en interesse, som man aktivt tager med sig resten af livet
Derfor er det afgørende – som Lars Ole Bonde også er fortaler for - at vi satser på bredden, hvor så mange som muligt får mulighed for at gå til musik eller sang.
Gode eksempler
Det forsøger man eksempelvis med børnekulturprojektet Kumult, hvor seks Midt- og Vestsjællandske kommuner målrettet går efter at give alle deres 26.000 børn og unge samme muligheder for at møde kunst og kultur af høj kvalitet i deres dagtilbud og skoler.
Her har den politiske ambition fra start været, at børn og unge uanset baggrund og bopæl skal have lige muligheder for – og lige adgang til – at deltage i kunst- og kultur-aktiviteter af høj kvalitet, hvorfor dagtilbud og skoler har været rammen for indsatsen.
Mange børn deltager på grund af økonomi ikke i musikundervisning, der som regel koster en del penge.
Henrik Jansberg
Forperson, Dansk Musiker Forbund Hovedstaden
Der er tale om et fireårigt projekt, hvor der laves følgeforskning med henblik på at dokumentere effekten.
I en mindre skala er to folkeskoler i Albertslund og en i Københavns Kommune netop nu med i projektet Alle Kan Synge, hvor alle indskolingsklasser har ”klassekor” på skoleskemaet.
Undervisningen tager udgangspunkt i glæden ved sang og bevægelse, udvikling af klasse- og skolefællesskab samt tilknytning og inklusion; også her laves der følgeforskning.
Jeg mener dog ikke, at vi i Hovedstaden og andre kommuner behøver vente på resultaterne fra projekterne, før vi også investerer i flere og bedre musikundervisningstilbud til vores børn.
Musik gør nemlig en stor forskel, og beviserne har vi allerede.