Debat

Danske Regioner: Flere campus-miljøer skal redde lukningstruede erhvervsskoler

Mange erhvervsskoler er i fare for helt eller delvist at lukke uddannelser inden for de næste ti år. Derfor skal det gøres nemmere for skolerne at samarbejde og samle sig i campus-miljøer, skriver Anders G. Christensen.

Hvordan redder vi erhvervsuddannelserne? Vi skal gøre det nemmere for skolerne at samle sig i campus – det vil sige steder, hvor erhvervsskoler, gymnasier og eventuelt andre uddannelser ligger og arbejder tæt sammen, skriver Anders G. Christensen.
Hvordan redder vi erhvervsuddannelserne? Vi skal gøre det nemmere for skolerne at samle sig i campus – det vil sige steder, hvor erhvervsskoler, gymnasier og eventuelt andre uddannelser ligger og arbejder tæt sammen, skriver Anders G. Christensen.Foto: Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix
Anders G. Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle unge skal have lige adgang til en ungdomsuddannelse uanset hvor de bor i landet. Samtidig er der brug for flere faglærte til blandt andet sundhedssektoren og den grønne omstilling.

Begge mål er imidlertid truet i de kommende år, fordi der bliver færre og færre unge. I 2032 vil der således være 37.000 færre unge i alderen 15-19 år end i 2022.

Dermed bliver klasserne på erhvervsskolerne mange steder – ikke mindst uden for de større byer – ikke fyldt op, og skolerne kan ikke løbe rundt økonomisk.

Potentielt er næsten hver fjerde af erhvervsskolerne derfor i fare for at måtte lukke dele af deres uddannelser eller lukke helt i løbet af de næste ti år.

Unge på erhvervsskolerne har allerede i dag meget længere til skole end deres jævnaldrende kammerater på gymnasierne. Det kan få nogen til at vælge en erhvervsuddannelse fra.

Undersøgelser viser, at risikoen for frafald fra uddannelse kan være stor, hvis der er meget langt til uddannelsen.

Så hvordan ændrer vi erhvervsuddannelserne, så vi redder dem?

Campusser som værn mod lukning

Svaret er, at vi skal gøre det nemmere og bedre for skolerne at samarbejde og samle sig i campusser – det vil sige steder, hvor erhvervsskoler, gymnasier og eventuelt andre uddannelser ligger og arbejder tæt sammen.

Temadebat

Hvordan skal vi ændre erhvervsuddannelserne?

Skal flere unge vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, er det ikke nok at tilføre penge – der skal også ændres på uddannelserne. 

Derfor spørger Altinget Uddannelse nu: Hvilke ændringer der er behov for? Og hvad skal politikerne lægge vægt på i de kommende forhandlinger om et løft?

I denne temadebat giver vi ordet til centrale aktører, politikere og eksperter på området.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Danske Regioner præsenterede for nylig et politisk udspil om campusser for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Det skal inspirere regeringen til at skabe bedre muligheder for tættere samarbejde mellem uddannelser, så der i de kommende år kan etableres flere campusser.

Hvis det sker, vil de lukningstruede erhvervsskoler have langt bedre chancer for at kunne bestå, selv om der kommer færre unge.

Hvis det ikke sker, vil uligheden i forhold til muligheden for at tage en erhvervsuddannelse sammenlignet med en gymnasial uddannelse blive endnu større.

Svært med nuværende regler

Det sker imidlertid ikke af sig selv. Der er både regler og økonomi, der stiller sig i vejen.

For eksempel er det ikke muligt for uddannelsesstederne at eje bygninger sammen og dele faciliteter, sådan som loven og reglerne er i dag.

Samtidig afhænger skolernes økonomi direkte af, hvor mange elever de har, hvilket ikke tilskynder til samarbejde, og gør det svært at drive erhvervsskoler i områder med færre unge.

Der i dag nogle erhvervsuddannelser, der kun udbydes enkelte steder i landet, og det kan blive virkeligheden for endnu flere uddannelser og give mange elever meget langt til skole.

Læs også

Derfor er vores klare opfordring til regeringen: Fjern de nuværende barrierer for samarbejde og campusser og erstat dem med incitamenter. Og styrk dialogen om samarbejde og campusser mellem uddannelserne.

Alsidigt studiemiljø

Overordnet set handler samarbejde og samplacering i campusser om, at uddannelserne i fællesskab kan opnå mere, end de kan hver især.

Det handler også om mere end økonomi. Derfor vil flere campusser ikke blot kunne redde de lukningstruede erhvervsskoler, men også give en række ekstra gevinster.

Derfor er vores klare opfordring til regeringen: Fjern de nuværende barrierer for samarbejde og campus og erstat dem med incitamenter

Anders G. Christensen
Formand, Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU

Det kan blandt andet gøre overgange og skift mellem uddannelser nemmere. Man vil således kunne skifte uddannelse, men stadig være i vante rammer og have en hverdag sammen med sine venner, selvom de ikke går på samme uddannelse.

Samtidig vil campusser og samarbejde kunne tilbyde en større palet af såvel faglige som sociale muligheder til deres elever.

Endelig giver campusser og samarbejde rigtig gode muligheder for at skabe et godt, alsidigt uddannelsesmiljø med flere unge samlet det samme sted.

Men det kommer heller ikke af sig selv. Danske Regioner slår derfor fast i udspillet, at indsatser og sociale aktiviteter for at skabe gode uddannelsesmiljøer og fællesskaber på tværs skal være en del af alle campusser, fusioner og tværgående samarbejder.

Der findes allerede en række spændende campus-miljøer rundt omkring i Danmark. Men lad os nu få sat tempoet i vejret på processen og skabt endnu flere, så unge og voksne også om 10 og 20 år har gode muligheder for at tage en erhvervsuddannelse alle steder i landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders G. Christensen

Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner
Diplomuddannelse i ledelse (Aarhus Erhvervsakademi 2020), bestyrelsesuddannelse (Aarhus BSS 2018), landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1986)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00